Designvirksomhed tager socialt ansvar
Designvirksomheden Rice er et godt eksempel på, hvordan CSR kan gøres til en naturlig del af en virksomheds måde at drive forretning på.
Det odenseanske interiør- og designfirma Rice er en af de danske virksomheder, der har formået at gøre CSR til en naturlig del af sine forretningsaktiviteter.
Siden 2001 har Rice arbejdet på at sikre sig, at virksomhedens produktions- og arbejdsforhold lever op til de internationale standarder, og i dag er social ansvarlighed en af Rices vigtigste forretningsværdier.
I 2002 fik Rice for eksempel en SA8000 certificering (en standard for social ansvarlighed), og i 2006 gik virksomheden skridtet videre og tilsluttede sig FNs Global Compact principper. Det betyder, at de såkaldte '2015 Mål' i dag danner udgangspunktet for Rices CSR-strategi.
For at bevæge sig tættere på at opfylde '2015 Målene' indgik Rice i 2007 et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Et samarbejdet, der senest mundede ud i byggeriet af en katastrofesikker skole i Sar Chet i Myanmar/Burma.
www.csr.dk/strategi