Der er råstoffer for milliarder i europæernes skuffer

Omkring 431 millioner. Så mange brugte smartphones ligger og samler støv i EU, vurderer elektronikgensalgsplatformen Refurbed i en nyligt udgivet rapport. 

Omkring to tredjedele er så forældede, at de ikke kan istandsættes til gensalg, men det gør dem langt fra værdiløse af den grund. De gamle enheder rummer nemlig sjældne og kritiske metaller til en værdi af 1,1 milliarder euro.

“Selv gamle, udslidte smartphones rummer et enormt potentiale. Genanvender vi dem korrekt, kan vi både reducere CO2-udledningen markant og mindske behovet for at udvinde nye, sjældne og ofte konfliktfyldte metaller og mineraler i konventionelle miner. Det er en kæmpe gevinst for både klima og samfund,” siger Kilian Kaminski, medstifter af Refurbed.

De aflagte enheder anslås at indeholde over 5.000 ton kobolt, 129 ton magnesium, 431 ton tin, 43 ton wolfram, 1 ton palladium – og mere end 8 ton guld.

Og når det samlede forbrug af f.eks. kobolt til produktion af mobiltelefoner globalt i 2024 var knap 23.000 ton, så batter Europas potentielle bidrag. 

Danskerne sidder på en guldgrube – men den samler støv

Historien i Danmark er den samme. Det anslås at der ligger værdifulde ressourcer ubrugte hen, i de i alt ni millioner smartphones der samler støv i danskernes skuffer og skabe. Heraf har 6,1 millioner, der for længst har overskredet deres levetid og kan altså ikke gensælges. 

De danske smartphones indeholder blandt andet: 18 kilo palladium, 61 kilo wolfram, 122 kilo guld, 1,8 ton magnesium, 6,1 ton tin og 74,4 ton kobolt. Den samlede værdi løber op i mere end 22 millioner euro – og alene guldindholdet svarer til næsten 25.000 vielsesringe.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport om it-anvendelse i befolkningen afleverer kun 17 procent af danskerne deres gamle telefon som elektronikaffald, mens 20 procent sælger den videre. Hele 52 procent lader den bare samle støv derhjemme. På europæisk plan er situationen endnu mere kritisk. Den nye rapport viser, at kun omkring 10 procent af de udtjente smartphones genanvendes. Resten ender som elektronikaffald eller forsvinder i private hjem. 

Når produktionen af nye smartphones samtidig kræver enorme mængder materialer, der enten er stærkt begrænsede (CRM) eller udvindes under konfliktfyldte forhold (CM), bliver det tydeligt, at der er behov for handling nu.

“Vi står midt i en dobbeltkrise: Klimaforandringer og alarmerende mangel på råstoffer. Skal vi udnytte de værdifulde råmaterialer optimalt, haster det med at skabe løsninger, investeringer og incitamenter, der gør det nemt og attraktivt for forbrugerne at sende gamle enheder tilbage i kredsløbet – i stedet for at skrotte dem i skuffen,” siger Kilian Kaminski.

Lokale aktører baner vejen for bedre genanvendelse

Heldigvis er der allerede bevægelse i markedet. På tværs af Europa vokser antallet af sociale virksomheder og organisationer, der specialiserer sig i genbrug, reparation og professionel genanvendelse – til gavn for både miljøet og forbrugerne.

I Danmark samarbejder Refurbed med Elretur, en af landets største kollektive ordninger for elektronikaffald. Fra hovedkvarteret i Tåstrup håndterer Elretur mere end 80 procent af alt elektronikaffald fra de danske genbrugspladser og sørger for, at værdifulde materialer fra gamle enheder ikke går tabt, men bliver bragt i spil igen i nye produkter.

”Elektronikaffald er verdens hurtigst voksende affaldsstrøm. Samtidig driver den digitale udvikling et stadigt stigende behov for nyt udstyr. Det kræver enorme ressourcer at producere, og derfor er vi nødt til at udnytte de eksisterende bedre – både gennem genbrug og genanvendelse. Hurtig indlevering er nøglen, fordi det giver aktører som Elretur og Refurbed mulighed for at udvikle løsninger, der understøtter den cirkulære økonomi på flere niveauer,” siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Retur og Elretur.

Internationalt samarbejder udvikler nye metoder 

Næste skridt i udfordringen med genanvendelse af kritiske metaller fra batterier er, hvordan man bedst og med mindst mulig skade får metallerne ud af batterierne. 

Det arbejder projektet “BeyondBattRec” med. Det er et EU-finansieret projekt lanceret i slutningen af 2024, hvor 12 partnere har forpligtet sig til at finde frem til metoder til at gøre 95 procent af de kritiske metaller klar til genanvendelse. Det skal vel at mærke være metoder, som kan bruges i industriel skala. Projektet gælder alle lithium-ionbatterier, dvs. også dem fra el-biler, som har et langt større aftryk og potentiale end selv mobiltelefon-batterier. 

Projektet ledes af forskere fra Aalborg Universitet.