Den store vækstdebat: Økonomiens sammenstød med økologien

Siden udgivelsen af Limits to Growth i 1972 har debatten raset om økonomisk vækst overfor økologiske hensyn. I dag er 6 ud af 9 af de såkaldt planetære grænser overskredet som konsekvens af den globale økonomis omfang og karakter.

I en artikel under navnet Post-growth: the science of wellbeing within planetary boundaries gør de fremmeste forskere på området status på forskningen i, hvordan der kan skabes menneskelig trivsel indenfor de planetære grænser: Såkaldte post-vækst-modeller.

I faglitteraturen bliver skiftet til post-vækst-modeller eller en eventuel afkobling af miljøbelastning og økonomisk vækst anset som en nødvendighed, da de økonomiske konsekvenser ellers bliver for store.

Nye studier viser nemlig, at den hidtidige globale opvarmning alene vil resultere i BNP-tab pr. person på 19 procent inden for de kommende 26 år. Et andet studie peger på, at den globale økonomi kan stå overfor et BNP-tab på hele 50 procent frem mod 2100, hvis der ikke handles øjeblikkeligt.

Den økonomiske videnskabs opgør med tanken om uendelig vækst betyder imidlertid langt fra et praktisk og politisk opgør, da vækst anses som værende en forudsætning for at kunne opretholde det nuværende system. Vi er kort sagt afhængige af vækst.

Et umuligt dilemma?

Forskerne peger her på, at det politiske dilemma er meget vanskeligt.

På den ene side er det et faktum, at den nuværende vækst-afhængige samfundsmodel er uholdbar og i længden vil føre til økologiske kriser med potentielt gigantiske økonomiske konsekvenser.

På den anden side er et praktisk og politisk opgør med økonomisk vækst også præget af både økonomiske, sikkerhedspolitiske og demokratiske risici, særligt for first-movers.

I artiklen kommer forskerne ikke med konkrete politik-forslag, men understreger nødvendigheden af nytænkning og samarbejde. Eksempelvis fremhæver de alliancen af såkaldt Wellbeing Economy Governments, der i dag omfatter Skotland, New Zealand, Island, Finland, Canada med flere.

- lhs