Den bæredygtige by skal først og fremmest være god at bo i
For Rambøll handler det at bygge bæredygtigt langt fra kun om CO2 og energiforbrug; byen skal være til at leve i både socialt, fysisk og mentalt for de mennesker, der udgør dens kerne. Kort og godt: liveable. Bygherren skal bare overbevises.
Dokk1 i Aarhus er et eksempel på en ’liveable building’ med mangfoldige faciliteter til sociale aktiviteter, foreningsliv og netværk. Foto: Rambøll.
”Der er et stort fokus på energieffektivisering og minimering af CO2-udslip, men bæredygtighed er meget mere end det. Det er også noget socialt, hvor mennesket skal være i fokus. Vi skal bygge byer, der tager udgangspunkt i de mennesker, og vi skal gøre det miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Vi skal lave liveable cities”.
Sådan beskriver Executive Director for Global Building i ingeniørvirksomheden Rambøll, Lars Ostenfeld Riemann, sin virksomheds tilgang til det at agere og bygge bæredygtigt. Samtidig understreger han, at disse aspekter i høj grad hænger sammen; en by, der er til at leve i, skal have ren luft, grønne områder, og generelt ikke gøre skade på klimaet, hvilket ”går hånd i hånd med bæredygtighed”, som han siger.
En by, der er til at leve i, skal have ren luft, grønne områder, og generelt ikke gøre skade på klimaet, hvilket ”går hånd i hånd med bæredygtighed”, siger Lars Ostenfeld Riemann. Foto: Rambøll.
Denne ’levedygtige’ by skal i høj grad skabes gennem enkelte projekter. Liveable buildings, altså bygninger designet med menneskelige behov for øje, som giver brugerne livskvalitet på arbejdspladsen, i skolen, i hjemmet etc., samtidig med at de miljømæssige hensyn er inddraget, er et eksempel.
Til at ramme dette menneskelige spektrum kan man som bygherre anvende en stribe værktøjer i form af fx checklister omkring de mere ’bløde’ aspekter (kulturelle og sociale værdier), ligesom en mængde parametre omkring eksempelvis sundhed, lys, akustik, udsigt, æstetik, luftkvalitet, rekreative aktivitetstilbud og lignende skal med i overvejelserne.
Bygherre skal se det lange perspektiv
Udfordringen i den sammenhæng kan være at overbevise netop bygherren om de økonomiske rationaler bag. Hvor let (eller svært) det er, afhænger langt henad vejen af bygherrens plan med projektet, forklarer Lars Ostenfeld Riemann.
”Kvalitetsløft af denne her type koster jo penge, men investeringerne vil ofte tjene sig selv hjem i form af bedre økonomisk afkast for investoren, fx fordi folk performer bedre og er mindre syge i ordentlige omgivelser. Derudover skal bygherren kunne se det langsigtede perspektiv i fx at spare energi og udgifter til renovering ved fra start at bruge bedre – og dyrere – materialer, der holder længere”, siger han og fortsætter:
”Hvis bygherren selv skal bruge bygningen, så er den dialog som regel ganske nem, men taler vi derimod om en developer, der sælger den færdige bygning videre med det samme, så kan det være sværere at overbevise om det her langsigtede perspektiv.”
Rambølls eget hovedkontor i Ørestad i København er designet med brugerne i centrum. Foto: Rambøll.
Rigtig retning med uddannet marked
I det store hele virker det dog på Lars Ostenfeld Riemann som om, at det går i den rigtige retning. Generelt er interessen for koncepter som cirkulært byggeri, life cycle engeneering og analyser, inkluderende byggeri og bæredygtighed som helhed voksende, og lovmæssige aspekter som Bygningsreglementet og Planloven ser ud til at følge efter.
Fremadrettet er spørgsmålet derfor, hvordan tankerne og idéerne om de levedygtige (og måske cirkulære) bygninger får større udbredelse. Det afhænger ifølge Lars Ostenfeld Riemann af to primære faktorer, som Rambøll forsøger at påvirke efter bedste evne.
”For det første er det vigtigt at folkene bag lovgivningen er opmærksomme på den her udvikling og sørger for at gøre plads til, at man kan bygge på den rigtige måde. Fx skal de så vidt som muligt være klar over, hvordan diverse krav influerer på det fysiske niveau”, siger han og fortsætter:
Læs også: Danske byer som bæredygtige forbilleder
”For det andet handler det om at uddanne markedet, så økonomien er tilstede. Hvis markedet sætter pris på høj kvalitet og er villig til at betale for det, så skal udviklingen og efterspørgslen nok følge efter. Det er noget vi er gode til i Danmark, når man sammenligner med den internationale scene, så det skal vi holde fast i”, slutter Lars Ostenfeld Riemann.
