Debat: Nye EU-regler for shippingindustrien skal gerne ramme alle skibsruter

I begyndelsen af juli kom Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) officielt ud og lancerede en klimaaftale for den globale shippingindustri, der sigter mod at gøre branchen klimaneutral i 2050.

Og senere i juli kom EU-Kommissionen ud med sit nye FuelEU-initiativ, der introducerer skrappere krav for brugen og udbredningen af grønt brændstof i Europa.

Læs også: Derfor er en klimaaftale for shipping svær at få på plads

Fra 2024 skal shipping også være en del af kvotesystemet ETS. Det glæder Søren C. Meyer, der er direktør i it-selskabet ZeroNorth.

Men han mener samtidig, at det kan give et fragmenteret juridisk landskab, hvis aktørerne ikke arbejder sammen om lovgivning. Det skriver direktøren i et debatindlæg i Information.

”Der er altså noget, som tyder på, at EU kommer til at påtage sig lederskabet for den grønne omstilling af shippingindustrien. Det er der alt mulig grund til at hylde, men der er også en risiko for, at vi på den måde får en fragmenteret lovgivning med en myriade af målemetoder, rapporteringskrav og afgifter. Det kommer til at øge kompleksiteten væsentligt for en branche, der er involveret i 90 procent af den globale handel,” skriver han.

Søren C. Meyer tilføjer, at EU desuden har indført en mekanisme, hvor ETS- og FuelEU-reglerne også kommer til at gælde for skibe, der sejler til og fra EU-havne.

Ifølge ham forsøger man at aktivere den såkaldte Bruxelles-effekt, der gør, at EU opnår regulatorisk magt med global virkning.

Læs også: En plan for grønne brændstoffer mangler for flere shippingselskaber

”Globale virksomheder kan ikke undvære Europa, og da det typisk kan betale sig at have ensartede compliance-standarder, ender de strikse europæiske krav med at få global virkning. Dét er Bruxelles-effekten, som efterhånden er blevet et strategisk værktøj for EU,” skriver direktøren.

Søren C. Meyer håber derfor, at hvis IMO’s målsætning fejler, kan EU's lederskab styrkes.

- HCL