De kloge virksomheder holder fast trods krise

Helle Bank Jørgensen er Partner i PricewaterhouseCoopers, og har snart 20 års erfaring med CSR-rådgivning til danske virksomheder. Hun er ikke i tvivl om, at de virksomheder der overlever, er de virksomheder, der formår at lytte til interessenterne. Og det er noget sværere end det umiddelbart lyder til, for der dukker hele tiden nye emner og problemstillinger op, som virksomhederne forventes at tage stilling til og handle på. Derfor er det ifølge Helle Bank Jørgensen så vigtigt, at ”CSR ikke bare er noget vi smider over i marketingsafdelingen.” Det kræver strategiske beslutninger på ledelses- og bestyrelsesniveau. Her må den enkelte virksomhed træffe et afgørende valg, som lyder: Hvor er det, at vores virksomhed har en mulighed for at gøre en forskel? Og det skal helst være med de lange briller på: ”Nogle virksomheder begynder at lave skoler rundt omkring i verden, og det er jo fint og smukt, men man skal bare huske, at hvis man lige pludselig ikke har produktion her mere, hvad gør man så - trækker man sig så bare ud af projektet? Der er tusindvis af dilemmaer. På den måde er det ikke blevet nemmere at drive virksomhed. Man skal være transperante, man skal være åbne og man skal rapportere, men man skal altså også drive sin forretning. Hvis man laver alt det rigtige, men ikke kan betale regningerne - jamen så er det altså ikke særligt bæredygtigt.”
Det er, ifølge Helle Bank Jørgensen, heller ikke bæredygtigt, hvis virksomheder blot skrinlægger sit CSR-arbejde, fordi der er en finansiel krise.

Vinderne holder fast
”Her midt i en finanskrise kunne det være en nærliggende tanke for virksomhederne at sige: ”så dropper vi alt det bløde fis”, men det er ikke det, jeg hører. Tværtimod - det er næsten modsat. Og det er også et udtryk for ren logik; Jamen, hvis vi kan spare penge på mindre affald og energiforbrug osv., så er det frugter, der skal høstes og så kan vi også kalde det, at vi er gode ved miljøet og klimaet – klassisk win-win.”
Mange virksomheder siger netop, at det er lige nu i denne situation med den megen mistro på markedet, at det er ekstra vigtigt, at vi fremstår ærligt, gennemsigtigt og med så stor integritet som muligt. ”Og det er jo rigtigt set – men det kræver selvfølgelig, at man er en virksomhed i overskud, hvor ledelsen kan sætte sig ned og sige, ok det er faktisk lige nu, at vi skal holde fast. I min terminologi er det helt sikkert dem, der vinder på lang sigt. Og i Danmark er det jo ikke sådan, at folk går rundt og tigger og beder om et arbejde. De fleste potentielle nye medarbejdere vil gerne arbejde et sted, som de kan stå inde for.”
Fokus på en bæredygtig virksomhed har ifølge Helle Bank Jørgensen ikke nødvendigvis noget med størrelsen på virksomheden at gøre: ”Størrelsen betyder noget i forhold til, hvor mange du kan sprede budskabet til. Og det har de store virksomheder jo behov for. Mindre virksomheder gør også en masse – det skal man ikke tage fejl af – det arbejde er bare ikke ude i medierne. Her hedder det bare at ”opføre sig ordentligt”. Det er ofte de mindre virksomheder, som selv tager ud til Østen og ser forholdene med deres egne øjne. Jo større man bliver, jo længere kommer man typisk også væk fra leverandørerne og stoler måske bare på, at forholdene nok er i orden.
Selvfølgelig er der store forskelle på, hvad store og små virksomheder gør. Men der er også stor forskel på, hvad de bør gøre.”

En højere standard
Helle Bank Jørgensen er formand for The European Sustainability Reporting Association (ESRA) og medstifter af Netværk for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering. Hun er med andre ord en meget stor kapacitet indenfor virksomhedsetik, som hun har arbejdet med i snart 20 år for PriceWaterhouseCoopers: ”Jeg startede med Det Danske Stålvalseværk tilbage i 1990-91, hvor vi lavede deres første grønne regnskab. Efter det blev vi bedt af Miljøstyrelsen om at finde ud af, hvordan en lov om grønne regnskaber kunne se ud.”
Det var i midten af 90’erne, at CSR-begrebet for alvor kom i søgelyset, med Nike og Disneys sweatshops med børnearbejde og dårlige arbejds- og lønforhold. Det satte for alvor gang i de første danske virksomheder, som henvendte sig med en Code of Conduct fra de amerikanske virksomheder, som de som leverandører skulle skrive under på: ”I begyndelsen sagde Nike: ”Jamen, det er vores leverandører. Det har vi da ikke ansvar for. Men den holdt jo ikke så frygtelig længe. Jeg kan huske et tv-klip fra en generalforsamling, hvor en aktionær rejste sig op og sagde: ”We would like to hold Nike to a higher standard.” Og det rejste spørgsmålet om; er det nok at have loven på sin side? Hvad er det du som virksomhed skal aflægge regnskab for? Er det kun indtægter og udgifter? Her gik man jo udenfor virksomhedens juridiske ramme og spurgte: Hvad er virksomhedens ansvar og påvirkning?”
Omkring det tidspunkt begyndte rådgivningen af danske virksomheder for alvor for Helle Bank Jørgensen - også fordi pressen for alvor begyndte at interessere sig for emnet: ”Pressen ringede til virksomhederne, at nu havde de havde fundet frem til en leverandør, som benyttede børnearbejde. Og her var den typiske reaktion fra virksomhederne, jamen så afbryder vi samarbejdet med det samme. Men så begyndte man at se på, er det nu også den rigtige løsning? Hvilken forandring skaber det egentligt?” På det tidspunkt var der altså meget fokus på det, man kalder omdømme-sikring (reputation assurance). En anden ting, som for alvor satte gang i udviklingen, var, at NGO’erne blev stærkere. Og så selvfølgelig globaliseringen, som lærte virksomhederne, at ”de blev nødt til at lære de dansetrin, der danses andre steder, end der hvor de nu lige holdt til. Pludselig skulle virksomhederne forholde sig til, hvordan begår man sig i Kina, i Sydamerika osv. Hvordan er udviklingen her og hvilke issues slås man med i de dele af verden?”

Klima stjæler billedet
I erkendelse af, at CSR er en abstrakt størrelse og at investorer, kunder og medarbejdere lægger stadig større vægt på, om en virksomhed opfører sig ordentligt, når de træffer beslutning om at investere i virksomheden, købe dens produkter eller arbejde for den, tog 54 virksomheder og institutionelle investorer i 2004 initiativ til at etablere NVIR - Netværk for god Virksomhedsetik og Ikke-finansiel Rapportering: ”Lovgivningen var faktisk lige kommet ud på det tidspunkt, at man skulle rapportere i årsrapporten om miljø og andre ikke-finansielle forhold. Og der herskede lidt forvirring og uro blandt virksomheder. I dette netværk sad folk og drøftede de forskellige problemstillinger; har det indflydelse på værdiskabelsen og hvordan skal man styre og tackle det.”
Senere kommer der fra europæisk side Moderniseringsdirektivet, hvor alle virksomheder skal rapportere om ikke-finansielle ting. Og nu senest har den danske regering fremsat lovforslag i relation til rapporteringspligten for de godt og vel 1000 største danske virksomheder. Og så er klima for alvor kommet på dagsordenen: ”Jeg kan huske, dengang Al Gore kom med sin bog, og flere NVIR-medlemmer tvivlede på, at det for alvor kom til at angå dem! Det er gået ekstremt stærkt selvfølgelig hjulpet godt på vej af hastigheden af klimaforandringerne og topmødet næste år.”

Danmark ikke længere på førstepladsen
I forbindelse med Helle Bank Jørgensens mange internationale tillidsposter, har hun blik for, de forskelle, der kan være imellem forskellige lande og verdensdeles fokus på bæredygtighed: ”Traditionelt har der været et skisma mellem Europa og USA, hvor Europa typisk har været stærke på miljø-siden og USA på det sociale eller rettere på supply chain og charity, som de jo har en lang tradition for. I Europa siger vi; Det er ikke, hvordan vi bruger vores penge, men hvordan vi tjener vores penge. Men det er ved at udligne sig nu.”
I forhold til klimaspørgsmål, er det ifølge Helle Bank Jørgensen, typisk sådan, at man i USA har meget fokus på, at man skal spare på omkostningerne og sikre, at USA får egen energi-forsyning og længere nede af listen, at det også er godt for klimaet. ”Men det er jo også lige meget, om det er den ene eller anden årsag, der ligger til grund, bare vi får gjort noget ved det.”
Ifølge Helle Bank Jørgensen er både Kina og Rusland for alvor begyndt at rykke på sig i relation til klima, men det er helt klart Storbritannien, der rykker fra alle andre lige nu, hvad angår CSR. ”I UK er det jo næsten virksomhederne, der driver forbrugerne nu, og ikke omvendt. Virksomheder som Marks and Spencers har gået forrest her. Danmark havde førstepladsen på et tidspunkt, men det har vi ikke mere.”