Datacentrene udfordrer den grønne omstilling
Flere IT-giganter har planer om at opføre store datacentre i Danmark. I en ny analyse ser Klimarådet nærmere på, hvad de kommende datacentre vil koste samfundet, hvis Danmark vil opretholde ambitionerne for den grønne omstilling.
Klimarådet forventer, at datacentre om ti år har øget Danmarks elforbrug med hele 17 procent. Her er det facebooks datacenter i svenske Luleå, der mindre meget om det, selskabet er ved at opføre ved Odense. Foto: facebook.
Datacentre er storforbrugere af el. Bare ét stort datacenter har et elforbrug på op imod fire procent af det samlede danske elforbrug, og om ti år forventes datacentre at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 procent.
Derfor er det afgørende for klimaet, at dette store elforbrug så vidt muligt forsynes fra vedvarende energikilder.
Læs også: Apple kommer til at fyre for gråspurvene ved Viborg - nordmænd tænker anderledes
Sådan lyder det fra Klimarådet, ifølge hvis analyse det i 2030 vil koste samfundet 400 mio. kr. om året, hvis datacentrene skal forsynes med grøn strøm. Dette beløb skal holdes op imod de fordele i form af fx jobs og viden, som datacentrene potentielt kan bibringe Danmark.
”Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling. Hvis vi ikke er påpasselige, risikerer vi, at datacentrenes strøm kommer fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet. Derfor har Klimarådet fokus på dette område”, udtaler formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, og fortsætter:
”Klimarådets analyse viser, at som udviklingen tegner nu, vil datacentrene belaste samfundet med en årlig udgift, der i 2030 når i omegnen af 400 mio. kr.”, siger han.
Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra sommeren 2018, at 55 procent af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Dette mål indebærer, at når datacentrene øger det samlede energiforbrug herhjemme, skal vi også øge produktionen af vedvarende energi.
Og for at gøre dette, viser Klimarådets analyse, at det især kræver udbygning med mere havvind. I det mest sandsynlige fremtidsscenarie vurderer rådet, at de kommende datacentre isoleret set kræver opførelse af to havvindmølleparker.
Datacentrene betaler elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger, og lægges disse elementer sammen, er der ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på ca. 400 mio. kr.
Datacentrene bør opfordres til at bidrage til den grønne omstilling
Facebook, Apple og Google har alle fremlagt planer til at sikre, at deres datacentre forsynes med grøn strøm.
Ifølge Klimarådet er planerne dog i mange tilfælde stadig uspecifikke, og skal selskabernes frivillige initiativ for alvor hjælpe omstillingen her til lands, peger Klimarådet på, at datacentrene bør engagere sig i danske projekter for vedvarende energi, som ikke søger om offentlig støtte.
Klimarådet er af den opfattelse, at man fra politisk side kan hjælpe det frivillige initiativ på vej ved at melde klart og officielt ud, hvad Danmark har af forventninger til både datacentre og andre store, elforbrugende virksomheder.
Et vigtigt aspekt ved datacentrene er overskudsvarme. Datacentrene producerer store mængder varme, som kan udnyttes i fjernvarmenettet i stedet for at gå til spilde.
Læs også: Datacentre skal være en del af den grønne omstilling
”Overskudsvarme fra datacentre udgør en perspektivrig og klimavenlig energikilde til fjernvarmen. Det er dog ikke en gratis energikilde”, siger Poul Erik Morthorst, professor på DTU og medlem af Klimarådet, og uddyber:
”Der skal foretages betydelige investeringer, før datacentrenes overskudsvarme kan varme lokalområdets huse op, og det vil være lokale forhold, der afgør, om det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Derfor skal vi passe på med at stille håndfaste krav om, at overskudsvarmen absolut skal udnyttes”, siger han.
- JMA
