Danske Bank under beskydning på grund af klima

Når Danske Bank tilsyneladende arbejder i strid med egne klimamål og -beslutninger, har de masser af selskab fra andre banker i Europa. Bankernes udlån hænger nemlig slet ikke sammen med eksisterende klimamålsætninger.

Banker - inklusive Danske Bank - er for langsomme til at neddrosle finansiering af aktiviteter i kul, olie og gas.. Foto: 123rf.com

02.02.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Danske Bank har for nylig hjulpet det norske selskab Odfjell Drilling, der er specialiseret i dybhavsboringer og olieefterforskning, med at rejse 2,6 mia. kroner via obligationer. På trods af, at banken tidligere har taget generel afstand fra olieselskaber, der eftersøger ny olie, og specifickt sortlistet Odfjell Drilling på grund af “alvorlige skadevirkninger på klimaet”. Noget som får både en forsker og en investor til at undre sig og pege på manglende konsekvens i bankens beslutninger. Det skriver Danwatch. 

Europæiske banker helt ude af trit

Men det er egentlig ikke så underligt endda. For en nyligt udgivet analyse fra den Europæiske Centralbank (ECB) viser, at ikke mindre end 90 procent af de europæiske bankers låneaktiviteter er ude af trit med både globale klimamål og EU’s 2050 klimamål. Analysen dækker 95 banker, som står for 75 procent af alle lån i eurozonen. 72 af bankerne har selv forpligtet sig på et net zero-mål, men 93% af dem er endnu ikke på sporet af det mål – hverken i form af konkrete handlinger, strategier og interne processer, vurdere ECB. 

Det er ikke godt for kampen mod klimaforandringerne, men det er også dårligt nyt for bankerne selv. Fordi bankerne dermed får højere risici for egen forretning. 

Det er især risikoen for skader på omdømme og juridiske søgsmål, som ECB vurderer påvirker omkring 70 procent af bankerne. I en blogpost udgivet i forbindelse med rapportens lancering, udtaler Frank Elderson, som er en del af bankens øverste ledelse: 

“Dette er mere relevant end nogensinde før, når man tager i betragtning, at antallet af klimasøgsmål er steget voldsomt de seneste år. Globalt er der blevet anlagt omkring 560 nye sager siden 2021 og de implicerer i stigende grad også virksomheder og banker.” 

ECB’s rapport viser, at meget af uoverensstemmelsen mellem målsætninger og låneaktiviter skyldes, at bankerne stadig har store udlån til virksomheder, som kun langsomt udfaser deres brug af CO2-intensive teknologier, særlig udvinding af kul, olie og gas og bilproducenter. Desuden har bankerne ikke nok finansiering af vedvarende energi. 

Det handler om afgrænsninger 

Danske Bank fremlagde i 2023 en fossil politik, som bl.a. angiver, at man ikke vil finansiere jagten på ny olie, og at man banken er særligt opmærksom på sårbare miljøer i Arktis. 

Dog har man i politikken givet sig selv en slags kattelem, for beslutningerne er afgrænset til at gælde selskaber med licenser til efterforskningen og udvindingen, de såkaldte E&P-selskaber (exploration and production). Licenser har Odfjell Drilling ikke, de er blot specialister i at udføre opgaven.

Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, er dog ikke overbevist: 

”Det forekommer meget søgt. Der er jo ingen tvivl om, at det i hvert fald er imod ånden i deres (Danske Banks, red) politik. Der står jo i prospektet, at selskabet lever af at eftersøge olie og endda er specialiseret i at gøre det i de sårbare områder, som banken selv italesætter som særligt problematisk,” siger Carsten Tanggaard til Danwatch og Finans. 

Ikke desto mindre kunne man tro, at når Danske Bank har sortlistet Odfjell Drilling i forhold til investeringer, så ville de måske heller ikke have dem som kunde. Men det, forklarer Danske Banks chef for bæredygtighed, Samu Slotte, kan sagtens lade sig gøre, for den beslutning gælder investeringssiden – ikke finansielle services. 

Work in progress 

Danwatch og Finans har spurgt WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg, som før har fremhævet Danske Banks klimapolitik positivt, om hans syn på den konkrete sag.

»Jeg kan godt forstå, hvis banken ikke har lyst til at gå ud med det samme og sige, at man har fortrudt dette. Men jeg vil opfordre Danske Bank til at tage det næste skridt og kommunikere, at dens klimapolitik fremover gælder alle typer olieselskaber,« siger han og peger på, at det viser, at banken trods gode tiltag ikke er i mål.

Det er Samu Slotte enig i, og udtaler at de i banken udmærket er klar over, at de ikke er færdige med klimaarbejdet og skal have flere dele af deres værdikæde med. 

Banken fortæller også, at det er de har været involveret i fem obligationsudstedelser til olierelaterede selskaber over de seneste to år ud af i alt 283 obligationsudstedelser i samme periode.

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

14.09.2026CSR.dk

Sådan kan SMV'er skabe værdi med ESG

10.09.2026CSR.dk

Tommy Ahlers vil gøre op med kontrolkultur i Energinet

CSR.dk

B Corp: Foodservicevirksomhed recertificeret efter skærpet standard

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

DTU

Sponseret

Fra specialist til leder: Hvad kræver den nye rolle?

DTU

Sponseret

Skab værdi gennem strategisk forretningsudvikling

DTU

Sponseret

Udvikl fremtidens produktions- og forsyningskæder

DTU

Sponseret

Fra strategi til handling: Styrk dine kompetencer i projektledelse

DTU

Sponseret

Stærk ledelse er afgørende for succesfulde forandringer

DTU

Sponseret

Når AI bliver en del af beslutningsrummet

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

UN Global Compact Network Denmark
Konference
HELLO! AI + Sustainability

At this HELLO! networking event, we once again bring together UN Global Compact participants, this time to explore how digital technologies, particularly AI, are beginning to shape the way companies work with sustainability in practice.

Dato

16.09.2026

Tid

08:30

Sted

Bryghusgade 8, 1473 København, Denmark

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Event
Event: Supply chain og AI - kom hurtigere fra data til værdiskabende handling

Kom og få 2 timers inspiration til, hvordan I kan styrke jeres supply chain og skabe bedre beslutninger, smartere processer, hurtigere eksekvering og øget konkurrencekraft – også i et usikkert marked.

Dato

17.09.2026

Tid

07:30

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Deep Dive Supplier dialogue workshop on South African Fruits

South Africa is a dominant fruit exporter in the global market, with the EU among its key export destinations. In Denmark, buyers of fresh and processed fruits are aware that fruit production is increasingly vulnerable to climate fluctuations, with less predictable harvests, droughts, floods and negative impacts on nature. Furthermore, food supply chains are often characterized by socio-economic challenges such as poverty and precarious conditions for workers.

Dato

17.09.2026

Tid

10:00

Sted

Online