Dansk regnemodel skal drive den grønne omstilling

Hvordan medregner man de klima- og miljømæssige konsekvenser af økonomisk aktivitet?

Spørgsmålet lyder teknisk og bureaukratisk, men svaret er i virkeligheden højt efterspurgt af mange beslutningstagere verden over. Det danske analyseinstitut Dream Gruppen har et bud: GrønReform.

Og i et nyt projekt med en række europæiske lande, skal regnemodellen forenkles, så den kan tilpasses forholdene i andre lande.

Mest af alt er den europæiske begejstring for modellen kommet af dens rolle i den grønne trepart. 

Om end aftalens ambitionsniveau har været kritiseret herhjemme, har europæiske eksperter undret sig over, hvordan Danmark kunne indføre CO2-afgifter uden de samme bonde-optøjer, som man har set i andre europæiske lande.

De peger på, hvordan GrønReform har tydeliggjort de forskellige veje, man kan gå i reguleringen af landbruget. 

Alex van Steenbergen, miljøøkonom ved Belgiens Føderale Planlægningsbureau, omtaler det som en afvejning mellem en simpel, men billig klimapolitik, hvor man risikerer enorm politisk modstand og en dyrere model, hvor man er villig til at betale mere for at undgå det. 

Ude godt, hjemme slet

Den internationale begejstring for modellen har dog ikke smittet af på Finansministeriet. Siden modellens fødsel i 2019 er den kun blevet anvendt én gang: nemlig i forbindelse med den grønne trepart.

Det er ellers på trods af, at Finansminister Nicolai Wammen med modellen i hånden har hævdet, at Finansministeriet skulle være en hovedmotor i den grønne omstilling.

Forklaringen lyder på, at den for nu ikke er udrustet med tilstrækkelige data på andre områder end landbruget. 

Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet peger på det store arbejde i at skaffe nok data i rette kvalitet for at kunne udvide modellen til eksempelvis infrastrukturprojekter. Derfor mener han, det er en god ide at brede den store opgave ud på flere lande – blandt andet gennem det igangværende europæiske projekt.

- lhs