Danmarks klimamål for CO2-fangst i fare: Mangler løsninger på afgørende forhindringer
Udbuddet om CO2-fangst på 30 milliarder kroner skulle sikre opnåelsen af 2030-mål. Virksomheder er imidlertid begyndt at trække sig, og eksperter advarer om manglende vidensdeling og langsom sagsbehandling.
Danmark har sat sig et ambitiøst klimamål: I 2030 skal der årligt indfanges og lagres 2,3 millioner ton CO2. For at nå det mål har staten afsat tæt på 30 milliarder kroner i et stort udbud, hvor vinderen skal være klar med fungerende fangstanlæg allerede om fire år. Men projektet møder stigende modvind.
Både Ørsted og Eon har allerede trukket sig fra det nuværende udbud, og flere andre aktører truer med at gøre det samme. Dertil kommer at tidsplanen er pressede samtidig med, at tilladelser til at lagre CO2 tager op mod 18 måneder at få godkendt.
Ud over de praktiske barrierer advarer eksperter mod selve udbudsformen. Når en teknologi så ny som CO2-fangst konkurrenceudsættes, risikerer vigtig viden at gå tabt, fordi aktørerne ikke deler løsninger med hinanden.
”Her ligger en af de helt store udfordringer i, at man har konkurrenceudsat teknologien. Man kan ikke lige ringe over til andre aktører for at høre, hvordan de griber x, y, z an,” sagde Philip Fosbøl, professor på DTU Kemiteknik, til Børsen.
Konkurrence eller samarbejde?
Kritikken af udbudsmodellen handler især om manglende vidensdeling. Philip Fosbøl fremhæver her, at en samfundsopgave som CO2-fangst kræver åben vidensdeling og fælles løsninger. Ifølge ham fokuserer virksomheder i udbud primært på at optimere egne forretningscases frem for at løse opgaven mest effektivt set med samfundets briller.
Denne holdning resonerer dog ikke hos DI Energi, der netop peger på, at konkurrenceudsættelse er nødvendig, hvis skatteborgerne skal have den bedste løsning for pengene.
”Vi skal have det her til en fornuftig samfundsmæssig pris, og det skal samtidig give forretningsmæssig mening for de involverede virksomheder. Ellers bliver den grønne omstilling alt for dyr,” sagde Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI Energi, til Børsen.
Hun erkender dog, at tidspresset er stort i det igangværende udbud, hvor anlæggene skal være klar i 2030. Samtidig kræver processen, at virksomhederne hurtigt kan indgå kontrakter om både transport og lagring, hvilket ikke harmonerer med de lange sagsbehandlingstider.
- lhs
