COP16: Redning af biodiversiteten for vores egen skyld

For virksomheder, der arbejder med alt fra landbrug og råstoffer til finans og teknologi, er det nødvendigt at forstå, hvad det aktuelle topmøde om biodiversitet, COP16, handler om, og hvorfor det kan have afgørende indflydelse på fremtidens markeder og forretningsstrategier.

Foto: 123rf.com

23.10.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

I dag begynder FN’s COP16-topmøde om biodiversitet. Mødet, der strækker sig over to uger fra den 23. oktober til den 1. november 2024, skal prøve at skabe fælles fremdrift mod at imødegå den alvorlig krise i biologiske mangfoldighed.

Biodiversiteten går tilbage hurtigere end nogensinde før, hvilket senest er dokumenteret i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der udkom 10. oktober og viser, at verdens bestande af vilde dyr i gennemsnit er gået tilbage med 73 procent siden 1970. Samtidig medfører accelererende klimaforandringer en forværring af naturkrisen – og omvendt. 

Dette biodiversitetstab, der i særlig grad rammer Latinamerika og Afrika, truer ikke kun dyreliv og økosystemer, men også økonomisk stabilitet og forsyningskæder. Ødelæggelse af skove, forringelse af landbrugsjord og forsvindende økosystemtjenester skaber stigende forretningsmæssige risici.

”Naturkrisen er ikke blevet mindre alvorlig siden COP15 for to år siden, og vi har kun fem år til at levere på vores mål. Det kommer til at koste penge, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Mere end halvdelen af verdens BNP er afhængig af naturen, og regningen vil kun blive større, hvis ikke vi handler nu, som vi har aftalt,” siger Jacob Fjalland.

COP16: Fra politik til konkret handling

COP16 bygger videre på den globale Kunming-Montreal-aftale fra COP15 i 2022, hvor verdens lande forpligtede sig til ambitiøse mål om at beskytte 30 procent af jordens overflade, genoprette ødelagte økosystemer og stoppe menneskeskabte udryddelser inden 2030. Men hvor COP15 satte målene, handler COP16 om at omsætte dem til handling. 

For virksomheder betyder det, at politiske tiltag og reguleringer vil blive intensiveret i de kommende år, hvilket kan påvirke sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift og energi. Hvis virksomheder ikke tilpasser sig de nye rammer, risikerer de at blive mødt med strengere regler, sanktioner og højere krav om ansvarlighed i forsyningskæder.

Præcis hvordan er dog svært at forudsige, for selvom landene er forpligtet til at præsentere nationale handlingsplaner (NBSAP'er) i år, havde kun 29 lande indleveret dem til tiden. Blandt EU-landene har kun syv indsendt egne nationale planer. Danmark er ikke blandt de syv.

Private penge skal også i spil

Et af de mest kontroversielle emner på COP16 bliver spørgsmålet om finansiering af biodiversitetsindsatsen. Udviklingslande, hvor meget af verdens biodiversitet findes, mangler økonomiske ressourcer til at beskytte og genoprette naturen. Verdens rigeste lande har lovet at mobilisere 200 milliarder dollar årligt til at beskytte naturen, hvoraf 20 milliarder skal gå til udviklingslande fra næste år. Men indtil videre er der kun afgivet løfter om 8,2 milliarder dollar – langt fra målet.

Privat kapital er afgørende for at sikre de nødvendige midler til biodiversitetsindsatsen. Dog står finansielle institutioner og virksomheder over for udfordringer med at finde klare investeringsmodeller. 

Mens klimaforandringer kan prissættes gennem CO₂-kreditter, er det sværere at måle og værdisætte naturens rigdom, hvilket hæmmer investeringer. Markedet for biodiversitetskreditter, hvor virksomheder investerer i skovrejsning eller naturbevarelse for at opnå grønne resultater, er stadig i sin spæde start, men kan blive et fremtidigt marked.

Biodiversitetskreditter får da også øget opmærksomhed, og World Economic Forum anslår, at den globale efterspørgsel efter kreditter kan nå op på USD 2 mia. i 2030 og USD 69 mia. i 2050.  Det lyder af meget, men det er værd at huske, at behovet for investeringer ligger på 200 milliarder dollar om året. Og biodiversitetskreditter vil givetvist have samme diskussions- og kritikpunkter som CO₂-kreditter i form af greenwashing, manglende kontrol eller tvivlsom værdiansættelse. 

Den Europæiske Union (EU) og førende ledere, herunder Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tydeligt tilkendegivet deres støtte til udviklingen af forretningsmodeller, der omfatter biodiversitetskreditter. 

Det stigende fokus på finansiering af biodiversitet fremgår tydeligt af dagsordenen for COP16, hvor der er en pavillon dedikeret specifikt til naturfinansiering med særlig vægt på integration af finansiering og naturbevarelse på tværs af alle sektorer.

Muligheder – men nok især trusler – for virksomheder

COP16 er ikke kun en politisk arena; det er en platform, hvor virksomheder kan positionere sig i forhold til fremtidens grønne økonomi, og spille en aktiv rolle gennem investeringer, der ikke blot gavner naturen, men også virksomhedens bæredygtighedsmål og omdømme.

For eksempel kan investeringer i regenerative landbrugsmetoder, skovbevaring eller cirkulær økonomi hjælpe virksomheder med at sikre deres råvareforsyninger og reducere miljøpåvirkningen. Samtidig vil virksomheder, der vælger ikke at handle, stå over for stigende risici – både økonomisk og omdømmemæssigt – som biodiversitetskrisen forværres.

Biodiversitet er også kommet højt på danske virksomheders dagsorden. Flere end 40 danske virksomheder er med på COP16, hvor WWF Verdensnaturfonden også afholder et officielt event sammen med Dansk Industri.

For vores egen skyld – ikke pingvinernes

Tiden er knap. Mange af de økosystemer, som verdensøkonomien afhænger af, nærmer sig "tipping points," hvor skaderne bliver uoprettelige. Amazonas-regnskoven er et tydeligt eksempel. Forskning viser, at skovens evne til at absorbere CO₂ er faldende, og uden handling kan den blive en udleder af drivhusgasser i stedet for en opsuger. 

Dette vil ikke kun påvirke klimaet, men også verdensøkonomien, herunder fødevarer, energi og forsyningskæder. Af same grund opfordrede forsker ved University of Kent og klimaaktivist, Charlie J. Gardner, på LinkedIn til, at vi holder op med at tale om biodiversitetsindsatser som noget vi gør for ”pingvinernes og planetens skyld”. Det handler om overlevelse. Han skriver: 

”Vi har i årtier forsøgt at overtale samfundet til at betale for naturbevarelse med etiske argumenter og søde dyr og samfundet har grinet os op i vores åbne ansigt. Globalt bruger vi mindre end en tredjedel af det beløb vi bruger på is på at passe på alle verdens naturlige ressourcer. Så måske skulle vi sige det som det er: hvis vi ikke passer på naturen, overlever vi ikke”. 

Vil man længere in di den tænkning, kan man dykke ned i en artikel Gardner udgav i 2021, hvor han og hans medforfatter argumenterer for et skift til ”overlevelsesøkologi”. Se mere her

Dansk Standard

Sponseret

Tiden er inde til at sætte fokus på overgangsalder på arbejdspladser

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

29.08.2025CSR.dk

Ministerens nationalfisk-kampagne møder hård kritik: "Greenwashing"

28.08.2025CSR.dk

DTU og Topsoes tætte samarbejde om fremtidens brintteknologi

28.08.2025Schur International Holding a/s

Sponseret

Grow Up Farm

27.08.2025CSR.dk

Danske forskere gør genbrug af beton muligt

26.08.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Mål klimaaftrykket på din IT-Løsning

26.08.2025Kinnarps A/S

Sponseret

ABCD - ESG? 7 vigtige bæredygtigheds-forkortelser forklaret

25.08.2025Schneider Electric

Sponseret

Højtydende kontaktor giver nye fordele

25.08.2025CSR.dk

Rekordår for genanvendt elektronik til studiestart

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Efteruddannelse
Nordic Programme on Non-Discrimination

The Nordic Programme on Non-Discrimination is an online programme designed to support Nordic businesses in advancing equality and inclusion across their operations. If your company is ready to take meaningful steps to identify, assess, and address discrimination-related risks, this programme will guide you through the process with practical tools and expert insights. Sign up before 16 June.

Dato

29.08.2025

Tid

09:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

01.09.2025

Sted

Copenhagen

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Lead Auditor - Kvalitet

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som Lead auditor af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Kvalitet

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Miljø

I dette læringsforløb har vi samlet en række E-Learnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af miljøledelsessystemer baseret på ISO 14001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Arbejdsmiljø

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af arbejdsmiljøledelsessystemer baseret på ISO 45001.

Dato

01.09.2025