Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream

Annette Lendal har arbejdet med cirkulær økonomi siden 2017. For Plastic Change, for Ellen MacArthur Foundation og i dag som stifter og leder af Lab21st, som gennem design- og innovationsmetoder rådgiver om løsninger i tråd med naturen.

I går slap Annette Lendal sig selv løs på nogle hundrede mennesker ved Børsen Bæredygtig Summit 2023. Beskrivelsen i programmet var neutral. Noget med at cirkulær er et buzzword og et indblik i, hvor man skal starte.

Det fik man også. Men med et tvist. Nemlig en solid påmindelse om, at det, vi kan kalde den grønne omstilling, kræver en god del mere, end det, de fleste præsterer og forestiller sig i dag. Kombineret med et forsvar for cirkularitet.

Et opgør for at komme i balance med naturen
”Det, jeg ærgrer mig mest over, er den udbredte misforståelse om cirkulær økonomi, som noget der kan komme ind og lappe og reparere den etablerede model. Hvis du bruger cirkulær økonomi på den måde, så opnår du det modsatte af det, cirkulær oprindeligt er tænkt som. Nemlig et opgør med den lineære økonomi,” sagde Annette Lendal til CSR.dk efter at have været på scene.  

Læs også: Der er næsten 1.000 milliarder at hente i cirkulære løsninger

”Vi er nødt til at være klar til at tage et opgør med den mere grundlæggende præmis for, hvordan vores forretninger opererer i dag. Vi skal gøre op med mainstream og business as usual. Og hvis det ikke er det, man bruger cirkulær økonomi til, så synes jeg bare man skal lade være – eller i det mindste holde op med at kalde det for cirkulær økonomi, for det mudrer bare billedet,” fortsatte hun.

Centralt i Annette Lendals kritik ligger spørgsmålet om, hvad der driver samfund og virksomheder, der skal fungere i balance med naturen. Og hvad kravet om ikke at gøre skade bør føre til.

”Opgøret handler om forestillingen om at "mere er lig med succes". At jo mere vi producerer og sælger, desto bedre. Vi er nødt til at gøre op med profitmaksimering som den eneste ledestjerne for vores forretninger. Hvad med for eksempler at styre efter hvor mange menneskers liv vi gør bedre? Eller hvor meget biodiversitet vi skaber?” sagde Annette Lendal fra scenen i går.

”Spørg jer selv: Har verden brug for mere af det, virksomheden I arbejder for, laver? Hvis svaret er nej, så tror jeg ikke vi skal være så bange for at overveje, om det er tid til en afvikling. I naturen er der også brug for, at noget dør, for at noget nyt kan vokse frem. Hvis svaret er ja, så spørg jer selv hvordan I på en kreativ og måske helt ny måde kan møde det essentielle behov, uden at kompromittere de planetære grænser. Det er virkelig en spændende innovationsudfordring,” fortsatte hun. 

Design-metoder til radikal innovation
Og innovation er noget af det, Annette Lendal kender til at drive frem. Gerne i retning af den type cirkularitet, der er et reelt alternativ til det eksisterende.

Hun forklarer, at hun ofte arbejder med en metode, der udover den klassiske designsprint-disciplin, hvor man zoomer ind på kundernes behov, også zoomer ud til systemet og spørger, hvad det har behov. Innovationspotentialet kan så ligge der, hvor de to ting til at mødes.
”For at komme i gang skal vi arbejder med dedikerede og systematiske eksperimenter. "Think big, start small, learn fast" er mit motto. Der er en masse supertankere, der skal ændre kurs, eller sænkes, men mens vi venter på det, har vi brug for nogle små hurtige speedbåde, der kan teste nye vande af og giver input til radikalt nye måder at gøre tingene på." 

Læs også: Danmarks skraber bunden i undersøgelse af cirkulær økonomi

Ifølge Annette Lendal kan det f.eks. være, hvis en produktionsvirksomhed spørger sig selv, hvordan det ville det se ud, hvis de var en servicevirksomhed? Det kunne man undersøge, ved at sende en lille speedbåd afsted, der prøver at tænke det grundigt igennem: hvordan kunne en forretningsmodel se ud, hvad skulle prispunktet være, hvordan ville vores servicemodel se ud, hvilket produkt kunne vi starte med og hvilket marked ville være oplagt? Et eksperiment, der samtidig giver plads til at gøre det tydeligt, hvad virksomhedens største betænkelighed er og i eksperimentet få undersøgt og bygge erfaringer rundt om den.

Sådan kan det se ud
Konkrete men fiktive eksempler kunne være en vinduesproducent, der undersøgte hvordan det ville se ud, hvis de i stedet leasede adgang til dagslys til vores kunder? Eller hvis en detailkæde som f.eks. Imerco undersøgte, hvordan de kunne sælge genbrug i stedet for nyt?
Annette Lendal pegede i sit oplæg på flere ikke-fiktive eksempler på virksomheder, der arbejder med cirkulær økonomi som en måde at vende den etablerede model på hovedet. Så trænger man til inspiration, kan man gå videre her:

• Interface – som laver gulvtæpper med udgangspunkt i ikke at skade naturen og produktudvikling inspireret af naturen. Desuden lejer man tæpper ud som alternativ til at sælge, fordi man så kan få sine produkter hjem igen, når kunden er færdig med at bruge dem
• Nudie Jeans – som prøver at mainstreame brugte jeans, med opfordring til kun sjældent at vaske dem, gratis reparation
• Mud jeans, hvor man lejer adgang til jeans for månedlig fee
• Fairphone, som er modulbaserede mobiltelefoner, man selv kan reparere og upgrade.