Better World Fashion vil have modebranchens mindste aftryk

I efteråret 2014 holdt Reimer Ivang og Karsten Lund et møde. De skulle egentlig have talt om noget helt andet, men da Karsten Lund, som har 20 års erfaring fra modebranchen og ikke mindst produktionen i Sydøstasien, nævnte muligheden for at skabe noget af genbrugt læder, skete der noget.

To år senere, efter at have rejst penge på Kickstarter, designet jakkerne, fundet og oplært producenterne og sourcet rå-materialerne, begyndte salget af skindjakker på deres website betterworldfashion.com i december 2016, og i januar 2017 blev virksomheden certificeret som B-corporation.

Der må da være en anden måde
”Vi skabte virksomheden da vi gerne vil vise verden, at virksomheder kan skabes på et andet grundlag end udnyttelse og profit. Vi vil være en del af den bevægelse, der sender modebranchen i en mere bæredygtig retning,” siger Reimer Ivang, CEO og en af Better World’s grundlæggere.

Det var ikke en tilfældig indskydelse fra Reimer Ivangs side. Han er økonom, forsker ved Aalborg Universitet og forretningsudvikler med speciale i digitale løsninger. Men lige siden han begyndte sin uddannelse havde noget naget ham.

”Jeg har altid tænkt, at det da ikke kunne passe, at profit var den eneste målestok og værdi vi havde, når vi drev virksomheder. Better World Fashion er på den måde også en mulighed for at lave et bevis på, at det kan lade sig gøre, og fratage alle de virksomheder, som er bygget på udnyttelse, muligheden for at sige, at det ikke kan lade sig gøre,” siger Reimer Ivang.

Kun sytråden er ikke bæredygtig
Better World Fashion producerer skindjakker og tasker af 98 procent genbrugte materialer. Kasserede skindjakker bliver klippet op og syet om til nye. Foret er polyester, som er fremstillet af genbrugte plastikflasker. Lynlåsen og knapperne består af omsmeltet metal fra f.eks. sodavandsdåser. Det eneste element, som ikke er 100 procent bæredygtigt er sytråden.

Sourcingen af de kasserede skindjakker foregår ved opkøb hos NGO’er i primært Danmark, og også andre steder i Europa. Produktionen, hvor læderet renses uden brug af kemi, foregår på en familieejet virksomhed i Polen. Med jakken følger adgang til en app, hvor kunderne kan følge genbrugslæderets ID og se deres jakkes historie.

”Vores målsætning er, at skabe det mindst ressourceforbrugende modebrand i verden. I denne forbindelse er den cirkulære forretningsmodel og anvendelsen af 2. generations materialer absolut uundgåeligt,” siger Reimer Ivang.

Det betyder, at man som kunde enten køber jakkerne med tilbagekøbsgaranti, eller lejer sin jakke. Det koncept har givet BWF en case-omtale af Ellen MacArthur Foundation, der bl.a. peger på den  langtidsholdbare model, selskabet har sat i søen. Og amerikanske Project Just har valgt BWF som “Rising Star”.

Svært at blive certificeret som cirkulær
Better World Fashion, har været certificeret B corp siden januar i år. De ville egentlig gerne have haft deres produkt certificeret, men det viste sig ikke at være så nemt.

”Hvis vi kigger ud i landskabet for certificeringer lige nu, så er det faktisk meget nedslående. Vi kan ikke blive Svanemærket eller nogle af de andre gængse, for de er ikke bygget til cirkulære forretningsmodeller. B Corp er så en rigtig god certificeringsmulighed af virksomheden, hvor vi får dokumenteret vores intentioner og vores evne til at føre dem ud i virkeligheden, så den valgte vi,” forklarer Reimer Ivang.

Bevisførelsen på plads
Manglen på produktcertificering har dog ikke afholdt Better World Fashion fra at dokumentere deres produkt. I samarbejde med Institut for produktion på Ålborg Universitet har de fået regnet på deres jakkers aftryk på omverdenen sammenlignet med den typiske skindjakke.

Det tyder på, at Better World Fashion (BWF) er godt på vej. Hvor produktionen af en jakke af helt nye materialer kræver 17 kg CO2, bruger en BWF-jakke trekvart kilo. Der er nul gram kemi i en BWF-jakke mod 3,75 i en af nyt læder etc. På vandforbrug er tallene en liter mod 341,5 liter, på affald nul kilo mod seks kilo.

Better World Fashion er langt fra færdige. De arbejder på en ny livscyklusmodel og forventer at skabe overskud i 2017.

”Vi betaler selvfølgelig vores producenter og salgsfolk, men partnerne i virksomheden har ikke fået løn endnu. Skal vi bevise at denne her virksomhedsmodel virker, skal det på plads. Ellers er det jo ikke bæredygtigt,” afslutter Reimer Ivang.