Analyse: Dansk, grøn innovation kan blive bedre

For flere er Danmark et grønt foregangsland, men der er potentiale til at gøre mere, når det kommer til grøn innovation og teknologisk udvikling. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger politiske redskaber til at øge den grønne innovation.

”Innovationspolitikken bør være et vægtet politikområde i den økonomiske debat på linje med arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og erhvervspolitik. Grøn innovation er nemlig både godt for klimaet og for dansk velstand. Og samtidig kan vi vise vejen for andre lande i verden”, siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvis Danmark skal gå forrest med den grønne innovationsfane, skal man, ifølge Jon Nielsen, blandt andet fokusere yderligere på grøn forskning, opnå mere indsigt i grøn vækstkapital og se på offentlig infrastruktur i forhold til brug af brint og biogas.

Redskaber og synergi
Ifølge kortlægningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der desuden tre grundlæggende veje til mere grøn innovation: inputs, afkast og kredit.

”For det første kan vi som samfund forbedre virksomhedernes adgang til de inputs, de skal bruge for at lave innovation. For det andet kan vi som samfund øge virksomhedernes fremtidige afkast af innovation. Og for det tredje kan vi forbedre virksomhedernes mulighed for at låne penge. Hvis vi skal sætte skub på den grønne innovation, skal vi have fat i alle tre værktøjer”, siger Jon Nielsen.

Alle tre værktøjer skal være til stede samtidig, så de enkelte redskaber understøtter hinanden. Derfor er der også et fjerde punkt: Samordning og koordinering af de enkelte indsatser gennem blandt andet stærke myndigheder, så indsatserne spiller bedre sammen.

”Amerikanerne har netop besluttet at investere 250 milliarder dollars i teknologisk forskning, kunstig intelligens og bioteknologi. Joe Bidens store innovationspakke skal tage den teknologiske kamp op med Kina, og på den måde er innovation virkelig blevet storpolitik. Herhjemme får innovationspolitikken ikke den samme opmærksomhed, og det er en skam”, slutter Jon Nielsen.

Eksempler på inputs

• Mere grøn, offentlig forskning
• Potentiale for offentligt tilskud til privat udvikling af grøn teknologi
• Opkvalificering af medarbejdere, der skal bruge og videreudvikle ny teknologi – det gælder både forskere og faglærte
• Bedre vidensbroer mellem privat erhvervsliv og universiteter – for eksempel ’fast track’ for grønne patenter og mere strategiske og brobyggende GTS’er med bedre mulighed for basisforskning.

Eksempler på afkast:

• Tilskud til produktion eller ibrugtagning af grøn teknologi
• CO2-afgifter øger incitamentet til grøn innovation
• Investeringer i fysisk og digital infrastruktur for specifikke teknologier samt dataindsamling og –deling
• Af mindre værktøjer kan miljøkrav og oplysningskrav fylde mere, f.eks. et klimavenligt bygningsreglement og krav om åbenhed om klimaaftryk i finanssektoren. Derudover er der tegn på, at andre lande er bedre end Danmark til at bruge det offentlige indkøb til at drive grøn innovation fremad.

Eksempler på kredit:

• Offentlig vækstkapital til grøn innovation via for eksempel Vækstfonden kan øge den grønne innovation og hive private investeringer med sig.

Samordning:

• Samlet set bruger vi mange ressourcer på innovationsfremme i Danmark. Men vi har historisk været dårligere til at lægge samlede planer for området end andre lande. Derfor får vi ifølge EU-Kommissionen ikke det fulde ud af de mange midler, vi bruger på innovation
• Folketingets allerede vedtagne forskningsstrategi fra efteråret forsøger at rette op på de historiske mangler. Men den ser ikke i tilstrækkelig grad på de eksisterende indsatser, som vi også skal bruge mere strategisk
• Innovationsfonden skal have den fornødne tid og kapacitet til at finansiere og koordinere grønne udviklingsprojekter og tværgående vidensdeling.

Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyse her

- HCL