Amerikanerne: Sæt grænser for CO2-udslip

Undersøgelsen, der har bred opbakning fra både demokrater, republikanere og uafhængige, viser dog også, at kun 52 % støtter en såkaldt cap and trade-tilgang til at løse problemet med drivhusgasser. Et cap and trade-system fungerer ved, at der opstilles begrænsninger for nationens udledning af CO2, hvorefter både private, fonde og firmaer kan købe kvoter til at dække deres egne udledninger. At tvinge CO2-udlederne til lommerne skulle så gerne være et incitament til at skubbe til udviklingen af vedvarende energikilder og ny teknologi, der kan være med til at begrænse udledningen.
Og det er da netop også når der skal penge på bordet, at det går ud over opbakningen. 62 % siger godt nok, at de ville støtte regulering selvom det ville få priserne på indkøb til at stige og 56 % står bag, selv hvis det betyder 10 dollars oveni i forsyningsregningen. Støtten daler i midlertidig til 44 % såfremt at elregningen skulle gå hen og blive $25 dyrere. Cap and trade er ellers en af præsident Obamas mærkesager og hjørnestenen i det 1200 sider lange lovforslag, der er støttet af blandt andet formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, der selv har kaldt det ”et vidunderligt samarbejde”. Forslaget har desuden også opbakning fra en række miljøgrupper og virksomheder. Det er dog ikke desto mindre blevet kaldt ”alvorligt fejlbehæftet” af præsidenten for den amerikanske landbrugsorganisation, American Farm Bureau Federation, Bob Stallman.

Debatten for og imod cap and trade-systemet har især fokuseret på konsekvenserne for gennemsnitsamerikaneren. Fra kongressens side regner man med, at lovforslaget, hvis vedtaget, vil koste den gennemsnitlige amerikanske husstand $175 om året i 2020, mens republikanerne har argumenteret for at det beløb bliver mange gange højere og at lovforslaget vil være med til at sende millioner af jobs til udlandet. Beskeden er dog ikke for alvor trængt igennem hos liberale og moderate republikanere blandt hvem opbakningen stadig er over 60 %, mens partiets konservative kerne er mere modtagelig. Et argument blandt forslaget modstandere er, at USA ikke burde gøre noget før Indien og Kina, der er blandt verdens hurtigst voksende økonomier og CO2-udledere, tager affære. Undersøgelsen fra Washington Post og ABC viser dog, at seks ud af 10 amerikanere mener, at USA bør handle, selv hvis andre ikke gør.
En klar skillelinje fandt rapporten i øvrigt omkring alder, hvor de unge generelt støtter mere op end de ældre generationer. Næsten to tredjedele af unge under 30 støtter således cap and trade og otte ud af 10 går ind for regulering af føderal regulering af drivhusgasser. Blandt pensionisterne nyder cap and trade i midlertidig kun opbakning fra fire ud af 10 og kun halvdelen støtter generel regulering. Endelig viser rapporten ikke overraskende, at lavindkomstgrupperne er de første de dropper opbakningen, hvis prisstigningerne bliver for høje. Modsat er den del af befolkningen der tjener bedst mere indifferent overfor stigninger i priserne på fødevarer, el, vand osv. Undersøgelsens resultater er baseret på telefoninterviews med 1001 vilkårligt udvalgte amerikanere.