5 skridt mod et fossilfrit Danmark
Danmark har fået en ny energiaftale, der skal gøre landet fri af fossile brændsler inden 2050. Tværkommunal energiplanlægning, retningslinjer for anvendelse af biomasse og strategisk affaldshåndtering er vigtige skridt på vejen, mener Green Cities-kommunerne.
På opfordring har Green Cities-kommunerne givet klimaministeren input til de vigtigste indsatser, regeringen kan igangsætte for at understøtte organiseringen af den strategiske energiplanlægning med afsæt i kommunerne. Kommunernes input er centreret omkring fem indsatsområder.
Om Green Cities
Green Cities er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Green Cities består af kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København.
Læs mere på: www.greencities.dk
1. Retningslinjer for energiplanlægning på tværs af kommunerne
Der er i dag ingen krav om tværkommunal energiplanlægning. Derfor kan vi med de nuværende rammebetingelser ikke sikre, at energiplanlægning, der er til gavn for den ene kommune, ikke er til skade for den anden. Derfor opfordrer vi til, at der udarbejdes klare retningslinjer for samarbejdet på tværs af kommunegrænser om energiplanlægningen. Derudover mener vi, at der er behov for bedre adgang til data om forbrug og forsyning fra energiproducenternes opgørelser.
2. Retningslinjer for anvendelse af biomasse
Der er i energiforliget lagt op til, at biomasse skal erstatte fossile brændsler i el- og varmeproduktionen samt transportsektoren. Omlægningen kan skabe rift om ressourcerne og risiko for, at der planlægges med anvendelse af den samme ressource flere gange. Stor afhængighed af biomasse kan derfor på længere sigt vise sig at være uhensigtsmæssig. Samtidig kan det blive en udfordring at sikre, at den biomasse, der importeres, er produceret bæredygtigt.
Green Cities opfordrer til, at der stilles krav til bæredygtig biomasse til energiproduktion på internationalt niveau, for eksempel gennem EU. Derudover bør der laves en konkret prioritering af, hvor biomassen anvendes.
3. Strategisk affaldshåndtering
Med udviklingen af affaldssektoren vil de kommende anlæg have en el-effekt på over 25 MW. Anlæg af den størrelse skal, som lovgivningen er i dag, administreres på nationalt og ikke kommunalt niveau. Det betyder, at kommunerne mister en væsentlig indflydelse på affalds- og varmeplanlægningen, hvilket, vi mener, er uhensigtsmæssigt.
Derfor ønsker vi, at grænsen for, hvilke anlæg kommunerne må administrere, flyttes. Derudover opfordrer Green Cities til en statslig vurdering af, hvilken plads affald skal have i energiforsyningen.
4. Større kommunalt råderum i forhold til implementering af nye teknologier
På kort og mellemlangt sigt er der ingen tvivl om, at kraftvarmeteknologien er samfundsøkonomisk at foretrække. Men på længere sigt har vi behov for en højere andel af vind og rene varmeteknologier. Den nuværende lovgivning tillader ikke kommunerne at godkende etablering af eksempelvis geotermi, solvarme og varmepumper, da disse teknologier i udgangspunktet vil være fordyrende. For at sikre en tidlig implementering af nye teknologier, har kommunerne behov for et øget råderum og rammebetingelser, der understøtter den implementerende rolle, som kommunerne er tiltænkt.
5. Tilslutningspligt til lavenergibyggeri
I det nuværende energisystem er der ingen tvivl om, at fjernvarme fra kraftvarme i tætte byområder er den bedste opvarmningsform – både i økonomisk og CO2-mæssig forstand – selv for lavenergibyggeri (klasse 2015). Men inden for den nuværende lovgivning har kommunerne ikke mulighed for at pålægge tilslutningspligt til lavenergibyggeri, hvilket resulterer i risiko for suboptimale lokale løsninger. Byerne har her mistet et væsentligt planlægningsredskab, som vi meget gerne så genoprettet.
