5 hurtige til Anne Glad: Nordisk stil og bæredygtighed følges ad

Hvornår bemærkede du bæredygtighedstendensen i forhold til livsstil?
Der var et skifte i tidsånden i forbindelse med finanskrisens udbrud i 2008. Skiftet betød, at vi begyndte at fokusere på det mere basale og være lidt asketiske. Sammen med det asketiske opstod der også en lyst til at opføre sig ansvarligt, tænke sig om og passe på miljøet. Frem til finanskrisen gav vi den jo gas i en forbrugsfest af hidtil usete dimensioner. I det skifte, der skete i tidsånden, forkaster vi materialismen og vender blikket indad og søger nogle mere basale værdier. Nogle går over i den helt modsatte grøft og holder nærmest helt op med at bruge penge og handler primært i discounthandler.

Når vi så endelig skal ud og bruge penge på livsstilsprodukter, skal det helst være på en måde, som knytter sig til vores følelsesliv: At vi fortæller os selv, at vi gør noget godt, eller at vi er i gang med at rydde op i vores liv og derfor skal have det her nye møbel. Det er et led i processen med at smide ud, skære ned på vores forbrug og sælge på loppemarked. Samtidig med bæredygtighedstrenden opstod der en trend med fokus på nordisk stil.

Hvornår begyndte det nordiske at få sin renæssance?
Den nordiske madkultur kom frem engang midt i 90'erne, hvor blandt andre Claus Meyer og Camilla Plum var bannerførere for lokale råvarer og for en mere traditionel dansk måde at lave mad på. Man var inspireret af den nordiske natur. Den store mainstream-gørelse af det nordiske køkken synes jeg godt, man kan påstå, er kommet sammen med skiftet i tidsånden omkring finanskrisen. Før 2008 havde vi mere fokus på fusionskøkkener. Det nordiske køkken fik rigtig gode vækstbetingelser med retter som grød og kål og mere basale kriseretter, som passer godt ind i den tid, vi lever i nu.

Hvad er forskellen på forbrug nu og i 2008?
Man må ikke vise sine værdier frem og flashe sine penge mere. I stedet skal man vise overskud på en anden måde, nemlig mentalt overskud. Derfor bliver de historier, der knytter sig til livsstilsprodukterne, rigtig vigtige. Der kan for eksempel være en velgørenhedsfaktor – når man køber et produkt, giver man samtidig penge til mennesker i den tredje verden.

Det kan også være, at produktet er helt unikt: produceret af en exceptionel dygtig keramiker, har en særlig god historie eller er fremstillet bæredygtigt. Naturen er kommet tilbage i designet, og naturen er noget, som bymennesker savner at være tæt på. Tidsånden afspejler sig i alle lag af vores forbrug og indretning. Tendensen med at få naturen ind igen kan ses på puder med naturmotiver, træfigurer og dimser med naturprint, som igen kommer ind i vores hjem. Det er meget nordisk natur med sten og træ og dyremotiver med ugle og ulve. Vi har også lyst til plantemotiver for eksempel havtjørn og birketræer i den nordiske farveskala.

Hvordan har forbrugsmentaliteten ændret sig siden krisen?
Tidligere købte vi meget på overfladen. Når vi skulle have noget nyt, købte vi for eksempel mærkevarer – designgenstande, som alle var klar over var kostbare, og som alle kunne se, der var brugt penge på. Det var vigtigt at vise sin status. Det er blevet umoderne i den nye tidsånd. Det er in at vise mentalt overskud over for andre i stedet for materielt overskud. Før gik overskuddet meget på den personlige karriere 'mig, mig, mig', narcissisme og personlig branding. Nu ser vi mere på, hvad man kan gøre for andre for eksempel frivilligt arbejde, handle bæredygtigt eller holde op med at bruge så mange ressourcer og dermed spare på klodens ressourcer. Det er in at gøre noget for det store fællesskab.
 

Hvad er den næste trend?
Den næste trend er noget, vi ikke har set før. Det bliver sådan, at man føler, at man betræder ny jord. Nu har vi tæsket rundt i nostalgien; nu har vi behov for at se noget, vi ikke har set før, hvor man virkeligt taber underkæben og tænker: ”Okay, det her er fedt. Det havde jeg s'gu ikke set komme”. Der kommer lidt en futuristisk trend. Ikke Star Trek -futurisme, men en futurisme, som er farvestrålende, overraskende og humoristisk, og som er en måde at få pengepungen op igen.