’Vi står i overgangen til en ny æra’

Det lyder måske som nogle af de kedeligste ord i det danske sprog: Affaldsaktørbekendtgørelse. Klimaplan for en grøn affaldssektor. Affaldsbekendtgørelse. Ikke desto mindre er det her, organiseringen og fremtiden for en hjørnesten i den nødvendige klimatransformation bliver bestemt.

Det handler om overgangen fra lineært til cirkulært forbrug. Om at løse det massive og globale affaldsproblem, verden har.

Læs også: Dansk møbelvirksomhed i rivende cirkulær udvikling

For Ole Morten Petersen, direktør i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, dækker ordene over forskellen på arbejdet i sektoren for tre-fem år siden og nu.

”Vi er gået fra snak til realitet. Gennem hele EU-systemet, det danske reguleringssystem, den politiske aftale om affald og i øvrigt også det folkelige engagement er der sat nogle klare streger i sandet og nogle pile, der viser, hvor vi skal hen. Bare det faktum, at vi ikke længere kalder os selv for affaldssektoren, men affalds- og ressourcesektoren,” siger han.

Fra deponi til cirkulær økonomi
Et lidt længere tilbageblik kan være nyttigt til at forstå, hvad det er, der foregår i samfundet og sektoren. Ole Morten Petersen fortæller om tre affalds-æraer, defineret ud fra den dominerende metode. De kan ses i figuren.

Danmark har på mange måder været foran i udviklingen fa affaldssektoren. Der er mange lande, også i Europa, som stort set kommer til at springe hele forbrændingsæraen over.

Samtidig er der god grund til at Danmark også lægger sig i selen for at finde løsninger denne gang. Man kan nøjes med at kigge på to tal, 842 og 4, for at se hvorfor.

842 er det antal kg affald hver dansker producerer. Vi er faktisk verdensmestre i affaldsproduktion pr capita. Fire er det antal jordkloder, som der ville være brug for, hvis hele verden forbrugte ressourcer på samme niveau som danskerne.

”Vi forbruger store mængder og har verdensrekorden i affaldsproduktion. Dvs. vi bruger virkelig mange ressourcer, men gør ikke særlig meget for at holde dem i brug – for så havde der ikke været 842 kg affald om året fra hver af os. Det taler for, at vi lægger os i selen for at udvikle og implementere cirkulære løsninger,” siger Ole Morten Petersen.

Det vigtigste er at undgå kaos
Spørgsmålet er, hvordan man kan sætte skub i overgangen til den cirkulære økonomi? Det er der to hovedveje til. 

”Overskriften er, om man skal være pro- eller reaktiv. Om man vil satse på incitamentsstyring gennem lovregulering og afgiftssystemer eller om man vil lade markedet, dvs. efterspørgsel og udbud, styre udviklingen. Begge dele kan fungere, men man skal vælge, for det er alt for vigtigt til at man lader tilfældigheder og kaos bestemme udviklingen. Vigtigt for både verden og for at sikre fremtidig velfærd og velstand,” siger Ole Morten Petersen.

Noget af valget er allerede givet ved at EU er gået foran med regulering, heriblandt eco-design-direktivet, som bl.a. dikterer, hvordan produkter skal designes og bygges så de kan indgå i materialestrømme efter brug, eller Green Deal, hvor man bl.a. kræver af industrivirksomheder at de på et tidspunkt skal aftage sekundære råvarer, dvs. genanvendte materialer. Den bestemmelse skal sikre, at der ikke opstår en situation, hvor man har store mængder indsamlede ressourcer men ingen efterspørgsel, fordi EU vil kunne pålægge industrien at aftage de ressourcer.

”Så der er allerede incitamenter. Mange af dem er først lige vedtaget og skal først indføres, men på 5-10 år vil man nok se, at det meste peger i retning af forbrændingsæraens endeligt,” siger Ole Morten Petersen, og begrunder det med, at ”den stigende mangel på naturens ressourcer vil helt naturligt få os til at fokusere på, hvordan vi kan reducere og optimere vores brug af de materielle ressourcer. Det vil fremadrettet ikke være en mulighed men et must.”

Historisk kan man da også se, at økonomiske incitamenter kan gøre en stor forskel. F.eks. ved overgangen fra deponi til forbrænding, hvor den danske stat indførte en afgift på deponi. I takt med at den steg faldt mængderne helt synkront, som man kan se i grafikken til højre.

Det var med til at gøre Danmark til verdensmestre i at undgå deponi og udnytte affaldet til energiproduktion gennem forbrænding. Hvilket igen skabte muligheder for eksport og stabil adgang til strøm og varme.

Tænk genanvendte materialer fra starten
Men nu er tiden en anden. En hvor cirkulær økonomi er det dominerende princip. En tid, som virksomheder gør klogt i at forberede sig på.

”Virksomheder skal tænke cirkulært og ressourceoptimerende fra start. For det første pga. økonomi, fordi vi allerede i dag kan se ganske mange materialetyper blive dyrere og dyrere, fordi der bliver stadig mere mangel på dem. Så lige så snart man har en idé til et produkt, så skal man som noget af det første finde ud af, hvad materialesituationen er, hvordan vil den se ud om 5-10 år, kan jeg designe et produkt og en ordning der gør, at jeg får materialerne retur? Så man kan sikre sig adgang til ressourcer også i fremtiden,” siger Ole Morten Petersen.

Den anden årsag til at tænke cirkulært fra start handler om virksomheden eller produktets brand i offentligheden.

”Jeg tror, det bliver afgørende. Der er mere og mere fokus på klima og omstilling også i den brede befolkning, hvor man taler om delebiler, elbiler, grøn strøm, unødigt forbrug, skal man flyve etc.? Man kan se at dba.dk og nye forretningsmodeller boomer. Masser af ting, som til sammen repræsenterer de nye tider. Det betyder, at man som virksomhed og produkt kan blive vurderet på om man er på den grønne eller sorte gren,” fortsætter han.

Hvordan skal affaldssektoren hjælpe til?
Affalds- og ressourcesektoren kommer til at danne grundlag for de muligheder, der vil være for at få gode, ensartede genanvendte materialer i store mængder, som kan indgå i vareproduktion. Derfor er man nødt til at ændre organisering af sektoren, så den bliver mindre fragmenteret og med fælles krav og standarder. Den omstilling er man lige i midten af nu.

Klimaplanen for en grøn affaldssektor, som alle partier i Folketinget undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stod bag i 2020, bestemmer således et markant skifte fra en primært kommunal myndighed til en outsourcing til private, om end den endelige bekendtgørelse først kommer senere i år. Fremover vil kommunerne, som førhen har haft en dominerende rolle i affalds- og ressourcesektoren, i princippet kun skulle stå for indsamling og udbud af husholdningsaffald samt kommunikation til borgerne – hvilket er to væsentlige opgaver. Men mange opgaver vil flytte fra kommunalt til privat regi.

Det mest omtalte projekt i den proces har indtil videre været den obligatoriske sortering og indsamling i 10 forskellige affaldsfraktioner. Som skulle have været gennemført i hele landet for tre måneder siden, men hvor hovedparten af kommunerne har fået ekstra tid at løbe på.

”De 10 fraktioner handler om at få store homogene mængder af materialer til genanvendelse. Når man skal udvikle genanvendelsesteknologier til komplicerede materialer som f.eks. tekstiler, plast og kartoner til mad og drikke, så kræver det netop sådanne store, ensartede mængder, så anlæggene kan designes til en volumen der kan skabe økonomi i at etablere og drive dem. I det perspektiv er det afgørende ikke om indsamlingen i 10 fraktioner lykkedes 1. juli i år eller om vi skal vente lidt længere. Det vigtige er, at vi er i gang med et systemskifte, som vil sætte en helt ny retning for materialer og genanvendelse,” siger Ole Morten Petersen.

Det er affaldssektoren, som ved det
Et systemskifte, som Dakofa planlægger at spille en central rolle i. Bakket op af foreningens 275 medlemsorganisationer blev en ny femårsstrategi godkendt på Dakofas generalforsamling den 30. september i år.

Læs også: Et vigtigt skridt mod bæredygtige byggematerialer i stor skala

”Den massive opbakning er vigtig. Ellers er det bare mig, som snakker. Det er vores medlemmer, der skal sætte handling bag,” konstaterer Ole Morten Petersen.

”Vores fornemmeste opgave i sektoren i disse år er til dels at save den gren over, vi sidder på, og i processen skal vi byde ind med vores erfaringer og viden og bud på at gøre tingene på en anderledes måde. Det er aktørerne i affalds- og ressourcesektoren, som kan se, hvor udfordringerne er, og hvor en stor del af de cirkulære potentialer kan komme fra,” afslutter han.