Virksomheder kan søge hjælp hos lokalbefolkninger i skovrydningstruede områder

Fødevarer, tekstiler, møbler….listen af produkter der bidrager til afskovning af verdens tropiske skove er lang.

OECD vurderer, at de økosystemtjenester, som skovene skaber, er mere end 125 billioner dollars værd om året. De stabiliserer klimaet, lagrer CO2, leverer mad, træ og medicin, renser vores luft og vand og forhindrer jorderosion, oversvømmelser og jordskred. Skove opretholder samtidig levesteder for vilde dyr, hvilket er blevet mere relevant end nogensinde: Når disse levested går tabt, øger det risikoen for, at virus som COVID-19 spreder sig fra dyr til mennesker.

Mange virksomheder har i de seneste år forpligtet sig til politikker, der sigter mod at fjerne skovrydning fra deres forsyningskæder. I den forbindelse læner mange sig op ad de anerkendte certificeringsordninger. Sådanne ordninger kan hjælpe virksomhederne med at leve op til deres løfte om at levere skovrydningsfrie produkter, men de forhindrer ikke, at skovrydning finder sted andre steder for andre virksomheder.

Kun ved aktivt at beskytte skovene kan virksomhederne blive ikke bare skovrydningsfrie, men ligefrem ’skovpositive’, som Charlotte Opal, administrerende direktør i ’Forest Conservation Fund’, beskriver det.

Læs også: Dansk fond donerer kvart million til stort skovprojekt i Bolivia

Hun peger på at partnerskaber med oprindelige urbefolkning i udsatte områder er noget af det allermest effektive i kampen mod afskovning.

En nylig FN-rapport afslørede, at oprindelige samfund ofte er de bedste beskyttere af skove, i stand til at trække på generationer af forfædres erfaringer og viden om et givet skovlandskab for at bevare skovens sundhed og leve i balance med naturen.

Det britiske supermarked Waitrose er et eksempel på, hvordan det kan fungere i praksis. Waitrose har valgt at indgå partnerskab med det oprindelige Mului-samfund for at beskytte et tropisk skovområde på Borneo, som i størrelse svarer til den jord, de har brug for for at dyrke palmeolie til brug i deres private-label produkter. En lokal civilsamfundsorganisation vil sammen med lokalsamfundet beskytte skoven og overvåge dens dyreliv, mens de også investerer i yderligere forbedringer af samfundets levebrød.

Ifølge Kew Botanical Gardens' 10 Golden Rules for Restoring Forests er beskyttelse af eksisterende skove langt mere omkostningseffektivt og virkningsfuldt end at plante nye træer. Mange virksomheder støtter aktiv træplantningsprojekter, som det kan tage hundreder af år at komme på niveau med naturlig skov, der allerede står.

Charlotte Opal er ikke i tvivl: ” Den private sektor skal investere mere i at støtte oprindelige folk til at blive skovbeskyttere. Ikke alene er det omkostningseffektivt; det er en enkel måde for virksomhederne at kommunikere til kunderne om deres handlinger inden for skovbevarelse og CO2-reduktion, samtidig med at vi bevæger os mod en skovpositiv fremtid”.

- MTN