Vi vil gerne bo bæredygtigt, men mindre plads er svært
Et stort flertal af danskerne mener, de allerede træffer bæredygtige valg og endda er klar på at skrue op for de valg fremover. Men vi vil ikke bo på mindre plads.
Foto: Gjensidige
Spørger man danskerne, svarer 80 procent af dem, at de agerer bæredygtigt, og næsten lige så mange siger, at de er klar på at skrue endnu mere op i fremtiden. Det viser en ny undersøgelse fra Videncentret Bolius og den filantropiske forening Realdania, hvor 1.000 danskere er blevet spurgt til deres forhold til at bo mere bæredygtigt.
Men hvor danskerne i stor stil har kastet sig over f.eks. affaldssortering og efter egen overbevisning også har fokus på forbruget af el, vand og varme, er der andre områder, hvor det går mere trægt. Det gælder især størrelsen på vores boliger, hvor kun syv procent svarer, at de inden for det seneste år har gjort noget for at udnytte deres boligareal bedre – f.eks. ved at bo på mindre plads, flytte i bofællesskab eller lignende. Yderligere 13 procent siger, de har overvejet, men ikke gjort noget. Det selvom, det er et af de steder, vi kan skrue mest på knapperne for at skubbe vores boliger i en mere bæredygtig retning.
”Størrelsen på vores boliger er et af de steder, hvor vi kan gøre allermest for at sænke vores personlige klimaaftryk. Hver ekstra kvadratmeter betyder et større forbrug af byggematerialer, øger forbruget af energi til opvarmning og giver mere plads til nye ting, vi måske ikke har brug for,” siger Kristine Virén, medie- og videncenterchef i Videncentret Bolius.
Mindre boliger, brug eksisterende bygninger
Ifølge Kristine Virén kan det dog være svært at sluge for mange mennesker at skulle sige farvel til en boligdrøm, hvor en stor bolig er en god bolig. Men det behøver ikke nødvendigvis være så svært.
”Vi behøver ikke alle sammen at gå ”tiny living” og flytte hele familien ind på 25 kvadratmeter, men vi kan blive bedre til at klare os med det, vi allerede har, og bare indrette os bedre. Og skal vi absolut flytte i nybyggede boliger, behøver det måske ikke være i et parcelhus på mere end 200 kvadratmeter, som faktisk er standarden i dag,” siger hun.
Skal vi blive bedre til at skære ned på størrelsen af vores boliger og udnytte vores kvadratmeter bedre, uden at vi går på kompromis med kvaliteten, skal der også tænkes i, hvordan vi kan bruge vores eksisterende bygninger på andre måder. Det er Realdania ved at undersøge i en ny indsats, der bl.a. kigger på, hvordan erhvervsejendomme og tørrelofter med enkle greb kan omdannes til boliger og lejligheder, og om parcelhuse kan opdeles, så de kan rumme to familier i stedet for én.
”Ved at transformere eksisterende bygninger til boliger kan samfundet ikke blot opnå betydelige miljømæssige fordele. Der kan også blive skabt mere varierende boligtilbud, der matcher forskellige behov og livsstile. Vi skal vise danskerne gode eksempler på, hvordan det kan gøres,” siger Lennie Clausen, programchef i Realdania.
Læs hele undersøgelsen her.
/EHS
Uddrag fra undersøgelsen ”Danskernes forhold til at bo mere bæredygtigt”
- 65 procent af danskerne har gennemført tiltag inden for affaldssortering det seneste år. Dermed er det – i tråd med tidligere år – det tiltag, flest danskere har taget til sig.
- Med 7 procent er boligens størrelse der, hvor færrest danskere har gjort noget for bæredygtigheden det seneste år. Derefter kommer brugen af bæredygtige byggematerialer og deleøkonomi med hhv. 11 og 14 procent.
- De tre største barrierer for at agere mere bæredygtigt er økonomi, manglende viden og bekvemmelighed.
