Verdensmål i forretningen: Når verdens behov er dit fremtidige marked

Siden verdensmålene blev vedtaget under FN’s generalforsamling i 2015, har det mildt sagt ikke skortet på opfordringer til virksomhederne om at komme med på vognen.

De er omtalt som bl.a. et innovationskatalog, et eksportkatalog og en bestillingsseddel fra fremtiden. Der er blevet analyseret og regnet på potentialet, som siges globalt at løbe op i 12.000 milliarder dollar om året inden for fire sektorer (sundhed og velfærd, fødevarer og landbrug, byer og mobilitet samt energi og materialer). For danske virksomheder alene mener Udenrigsministeriet, at der ligger for 400 milliarder kroner blandede forretningsmuligheder og venter frem mod 2030.
I de seneste to-tre år er virksomhedernes foreningsliv blevet verdensmåls-entusiaster. Dansk Industri har omfavnet konceptet fuldstændig, og i det prestigefulde Selskab for Virksomhedsledelse, som driver netværket af VL-grupper, havde man verdensmål som årets tema i 2019 og udviklede dedikerede værktøjer og en app til toplederne.

Læs også: SDG'erne skal leves og 'teknikkes' ind i forretningen

Alligevel. For sådan et er der. Alligevel viser en undersøgelse fra PwC fra sommeren 2019 af 400 danske erhvervslederes forhold til verdensmålene, at knap en tredjedel af dem ikke rigtig kender målene. Omkring en fjerdedel af dem siger, at de i deres virksomhed slet ikke arbejder med målene. Kigger man isoleret på de mindre virksomheder i undersøgelsen, er tallene højere. De siger, det overvejende er fordi, verdensmålene ikke er prioriteret af virksomhedens ledelse, at de ikke har ressourcer til det, og at de mangler viden og konkrete værktøjer, som de kan bruge.

Hvor er mulighederne?
Heldigvis findes den slags værktøjer. Faktisk findes der mange. Alle konsulenthuse med respekt for sig selv har et verdensmåls-produkt eller -program på hylderne, og man kan sige nogenlunde det sammen om erhvervsorganisationer, NGO’er og relevante offentlige instanser.

En del af projekterne og programmerne har også en ambition om at samle op på og dele viden opbygget gennem projektet. Som f.eks. ved at kortlægge og kategorisere, hvordan en virksomhed kan sætte ind, hvis man vil arbejde med verdensmålene.

Som figuren fra UNDP’s SDG-acceleratorprogram viser, så er der overordnet tre måder at bruge verdensmål i forretningen.

• Det første handler om at sikre, at man overholder gældende love og regler – og derfor har etableret processer og uddelegeret ansvaret for at sørge for, at man ideelt set ikke påvirker sin omverden negativt, og at man – hvis man gør – arbejder på at ændre på det.
• Det andet handler om, forholdene i ens drift. Det har to sider: arbejdet med leverandører og andre involverede i ens værdikæde; og jagten på miljømæssige effekter som samtidig leverer på bundlinjen, fordi man sparer på udgifter til vand og energi.
• Det tredje er det, som er mest nyt ift tidligere tiders arbejde med CSR og bæredygtighed, nemlig at man går ind og bruger sin virksomheds kompetencer til at udvikle salgbare løsninger på områder, hvor man i verdensmålene kan finde udækkede behov.

Samtidig er der dog også en mere kortsigtet markedsoptimeringsgevinst at hente ved at imødekomme en øget efterspørgsel på bæredygtige produkter. Størrelsen på det marked blev refereret af rådgivervirksomhed og CSR.dk-partner Sustainable Builders 2030, i en artikel på CSR.dk. Her skrev de, at der ifølge NYU Stern Centre for Sustainable Business i USA blev solgt for 113 mia. amerikanske dollars produkter, der markedsføres som bæredygtige,i USA i 2018. Dette svarer til en vækst på 29 % siden 2013. I løbet af disse fem år har bæredygtige produkter haft en vækst, der var 5,6 gange større end produkter, der ikke er blevet markedsført som bæredygtige.

Banker skal ikke kurere kræft
Selv de mest entusiastiske verdensmålsambassadører er dog enige om en ting: at grænseløs frihed til at vælge de mål, man bedst kan lide, ikke rigtig sørger for at indsatsen bidrager mest muligt til at opfylde målene – eller til at skabe fordele for din virksomhed.

Bestyrelsesformand i Mærsk og Siemens, Jim Hageman Snabe, gjorde dette meget klart på VL-døgnet i 2019. Her fortalte han historien om en bank, der havde inviteret ham til at deltage i en strategiproces, hvor de gerne ville arbejde med, hvordan de kunne bidrage til en bedre verden. Deres første idé var, at de gerne ville bidrage til at kurere kræft.

”De havde gjort det på den gamle måde. De havde spurgt sig selv, hvilket problem, de syntes, det var vigtigt at få løst. Jeg spurgte dem, på hvilken måde det at drive bank havde gjorde, at de kunne yde et unikt og kvalificeret bidrag til at kurere kræftsygdomme? Hvad nu hvis, I prøvede at få finansielle ydelser ud til dem, der ikke har adgang til dem, i stedet?” fortalte Jim Hageman Snabe.

Han fortsatte med at forklare, at han mener, at virksomhederne skal besvare tre spørgsmål:

• Hvor bør verden være eller bevæge sig hen i de næste år?
• Hvad betyder det for vækstmuligheder og markeder, der forsvinder?
• Hvilke kernekompetencer har vi, som vi kan give et nyt formål, så vi er med i de vækstmuligheder?

Den type overvejelser er naturligvis mest relevante, hvis man lægger sig i sporet med markedsmuligheder og innovation fra figuren. Det kan, som figuren også lægger op til være, at man har andre grunde til at give sig i kast med verdensmål.

Læs også: Store virksomheder finder det udfordrende at arbejde med SDG-mål

I temaet ”Verdensmål i forretningen" viser vi nogle enkelte eksempler på nyere verdensmålsværktøjer, testet af enkelte danske virksomheder. Vil man læse mange flere helt konkrete cases, så kan man få en del tid til at gå på henholdsvis UNDP’s dedikerede site til SDG Accelerator, og på DI’s site om deres program Fra Filantropi til Forretning.