Velkommen til endnu en omnibus – nu om miljølovgivning
Ikke forenklet nok og uden konsekvensberegning for naturen. Sådan reagerer stakeholdere på forslag til forenkling af miljølovgivning.
Foto: 123rf.com
Vi er mange, også CSR.dk, som i det sidste års tid har talt om omnibussen i bestemt flertal. Som var der kun en. Det er der ikke.
Således præsenterede Europa-Kommissionen d. 10. december en pakke af tiltag for at forenkle miljølovgivningen inden for industriemissioner, cirkulær økonomi, miljøvurderinger og geospatiale data. Denne pakke kaldes også Omnibus VIII, og skal nu igennem den kendte proces med forhandlinger i ministerråd og parlament om et udspil fra hver af disse og den efterfølgende trilog og godkendelse.
Forenkling og besparelser
Kommissionen fremlægger forslaget som en del af simplificeringsarbejdet, der for at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig, skal reducere de administrative byrder med mindst 25 procent og mindst 35 procent for SMV'er indtil udgangen af 2029.
Ifølge Kommissionen forventes virksomhederne at spare cirka 1 milliard euro om året med dette forslag, hvilket med deres beregninger bringer de årlige administrative besparelser fra omnibusserne og andre forenklingsinitiativer op på næsten 11 milliarder euro om året. Det samlede mål er 37,5 milliarder euro i årlige administrative besparelser ved udgangen af Kommissionens mandat i 2029.
Dagens forenklingspakke består af seks lovforslag, som ”afspejler de mere end 190.000 bidrag fra interessenter i høringsrunden”. Arbejdet på miljølovgivning stopper dog ikke her, for EU-Kommissionen varsler, at de vil gennemgå, ændre eller åbne andre love, f.eks. vandrammedirektivet ligesom eksisterende lovgivning om naturbeskyttelse skal stresstestes.
Omnibus 8's fem hovedpunkter
Strømlinede miljøvurderinger til tilladelsesudstedelse, som skal fremskynde nøgleprojekter, der er nødvendige for EU's økonomi. Derudover indeholder forslaget yderligere tiltag der kan accelerere godkendelser for strategiske sektorer og projekter, der bidrager til dekarbonisering eller ressourceeffektivitet.
Forenklede emissionsstandarder for industri og landmænd – som betyder ingen krav om inddragelse af transformationsplaner, betydelige undtagelser for landbruget, og længere tidsfrister for at indføre miljøstyringssystemer, ligesom kravet om uafhængig revision bortfalder.
Nye digitale løsninger for farlige stoffer i produkter – som konkret betyder at man afskaffer en Substances of Concern in Products (SCIP)-database, fordi man mener der kommer bedre digitale løsninger om lidt i form af Digital Product Passport og implementering af One Substance One Assessment-pakken.
Forenklet udvidet producentansvar (EPR), hvor krav til virksomheders organisering af deres compliance med lovgivningen for batterier, emballage, elektronisk udstyr, engangsplastik og affald bortfalder. Næste skridt bliver en strømlining af EPR-loven, når EU’s Circular Economy Act vedtages i anden halvdel af 2026.
Lettere adgang til geodata, ved at lette på kravene til myndigheder og dermed øge adgangen for offentlige og private brugere.
Ikke forenklet nok
Ud fra de tidlige reaktioner på forslaget tyder det på, at ingen er helt tilfredse med det. F.eks. ærgrer det Dansk Erhverv, som typisk er stor fan af lettelse af administrative byrder, at ”Kommissionen ikke har grebet flere af de mange forslag til at skære ned på dobbeltregulering, uforudsigelige godkendelser og unødvendige rapporteringskrav, som også står i vejen for miljøforbedringer og nye grønne løsninger.”
Det fremgår af en artikel på erhvervsorganisationens hjemmeside. Her kan man også læse, at Dansk Erhverv har indsendt 12 sider med forslag til en enklere regulering, der tilskynder til miljøbeskyttelse gennem smartere – ikke færre – krav. For Dansk Erhverv ønsker ikke at reducere niveauet for miljøbeskyttelse.
”Danske virksomheder har i mange år vist, at grøn omstilling og konkurrencekraft kan gå hånd i hånd. Men det kræver, at reglerne er til at forstå og overholde – også når man opererer i mange EU-lande. Smartere og mere ensartede regler i hele EU kan faktisk blive en konkurrenceparameter for danske virksomheder, der allerede arbejder systematisk med grøn omstilling. Man kunne fx have indført en digital én-indgang for rapportering i producentansvar på tværs af EU-landene, uden at det kompromitterede miljøhensyn,” siger Malene Mortensen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.
Ingen betragtninger om konsekvenser for natur og miljø
Det europæiske netværk af miljøorganisationer, European Environmental Bureau, mener dog, at det står værre til, en det f.eks. Dansk Erhverv beskriver. De mener, at forslaget kan få ” betydelige negative konsekvenser for europæiske økosystemer og folkesundhed.” Det skriver den tyske naturbeskyttelsesorganisation, DNR, på deres hjemmeside.
”Fokus er udelukkende på reducerede omkostninger for at overholde loven. Dette vil sandsynligvis medføre langt højere omkostninger på grund af forurening, økosystemforfald og klimarelaterede katastrofer. Kommissionens egne estimater viser, at utilstrækkelig eller manglende implementering af miljølovgivningen allerede koster Europa omkring 180 milliarder euro årligt i sundhedsudgifter og miljøskader,” påpeger EEB.
EEB's kritik af miljøomnibussen
Mere industriel og kemisk forurening: Ændringer i direktivet om industrielle emissioner og afskaffelsen af SCIP-databasen truer EU's ambitioner om cirkulær økonomi, giver industriel forurening længere levetid og udsætter samfundet for undgåelige skadelige emissioner og øget menneskelig eksponering for giftige kemikalier.
Vand og vand i fare: Den annoncerede revision og svækkelse af Vandrammedirektivet er "ekstremt alarmerende". Ferskvandsøkosystemer er allerede i kritisk tilstand, og yderligere skader vil forværre sundhedsrisiciene samtidig med, at de reducerer deres evne til at beskytte os mod klimakatastrofer.
Yderligere "byrde" for biodiversiteten: Indførelsen af en "stresstest" for Birds and Habitats Directives er ikke relateret til den igangværende biodiversitetskrise. Sunde økosystemer er afgørende for at bekæmpe klimaforandringer, men Kommissionen "synes at overse dette og ignorere videnskabelige advarsler".
Svækkelse af miljøbeskyttelsen: Planen truer økologisk følsomme områder som Natura 2000-områder eller fritflydende floder og kan føre til, at fremskyndet implementering af bygge- og infrastruktureprojekter bliver normen snarere end undtagelsen.
