Trump, Obama og den arktiske olie
I Grønland håber lokalregeringen, at der kan blive åbnet op for amerikanske olieboringer, efter at Donald Trump tager over i USA. I mens har Barack Obama gravet en over 60 år gammel lov frem og fredet amerikanske havområder mod netop boringer.
Ifølge minister for udenrigsforhold, Vittus Qujaukitsoq, er Grønland klar til at lade USA udføre olie- og gasboringer i landet. Foto: flickr/Mariusz Kluzniak.
Det mere eller mindre interne slagsmål om fossil energi i USA fortsætter. For mens den tiltrædende præsident, Donald Trump, er en udtalt tilhænger og vil genoplive fx mineindustrien flere steder i landet, så er den snart forhenværende mand i Det Hvide Hus, Barack Obama, mere indstillet på, at såvel olie som gas og kul skal blive under jorden i videst muligt omfang.
Læs også: Bill Gates klar med grønne investeringer i milliardklassen
Nu har striden så fået en dansk vinkel, i det Grønlands minister for udenrigsforhold, Vittus Qujaukitsoq, har udtrykt glæde for den kurs, Trump har udstukket, både via sine udtalelser og ikke mindst nogle af de navne, der er blevet sat på kommende ministre i hans administration. Det skriver Politiken.
I en tale på konferencen Arctic Circle i canadiske Québec sagde Qujaukitsoq, at Grønland er en ”spirende nation”, der er interesseret i at satse på nye erhvervsmuligheder for at få en sund økonomi, og understregede, at olie- og gasboringer er en oplagt mulighed.
Forbud skal sikre bæredygtighed
Med et tiltag, der må siges at pege i den stik modsatte retning, har Barack Obama imidlertid brugt en del af sine sidste dage som USA’s øverstbefalende til at indføre et forbud mod nye olie- og gasudvindinger i de amerikanske have, skriver The Guardian.
Til det formål har han fundet en lov fra 1953, der tillader præsidenten at blokere salg af nye offshore borings- og minerettigheder, og som det kan vise sig svært for hans efterfølger at få omgjort. Ifølge The Guardian er forbuddet dog af en størrelse, der gør det meget sandsynligt, at Trump vil hive det i retten.
Forbuddet er indført i tæt samarbejde med Canada og den canadiske præsident Justin Trudeau og påvirker Tjuktjerhavet og det meste af Beaforthavet ved Alaska, og fra New England til Chesapeake Bay i Virginia på Atlanterhavssiden. Ifølge den officielle udmelding er det en del af en stribe tiltag, der skal ”sikre en stærk, bæredygtig og levedygtig arktisk økonomi og økosystem”, med miljøvenlig skibstrafik, videnskabelig håndtering af ressourcerne og ikke mindst ”fri for fremtidige risici fra offshore olie- og gasaktivitet”.
Forbuddet er en helt igennem fantastisk julegave til både det arktiske miljø og vores klima
Sune Scheller, Greenpeace
Både glæde og bekymring for fremtiden
I USA har forbuddet skabt glæde i natur- og miljøorganisationer, mens den fossile industri og deres interesseorganisationer håber på, at Trump kan få omstødt det.
Herhjemme er den lokale afdeling af Greenpeace begejstrede for det amerikansk-canadiske initiativ. ”Det er en helt igennem fantastisk julegave til både det arktiske miljø og vores klima. Overvejelserne og beslutningerne kan jeg kun være enig i”, siger projektleder i Greenpeace, Sune Scheller, til Ingeniøren.
Udsigten til at præsident Trump kan ophæve i hvert fald den amerikanske del af forbuddet igen, inden det nærmest er blevet til virkelighed, skaber dog bekymring.
”Det er klart, at Donald Trump ikke lover godt for hverken miljø eller klima. Selvom Trump måske ikke kan omstøde Obamas beslutning, så er det svært at have fantasi til at forestille sig, hvad den kommende præsident og administration kan finde på sammen med en republikansk kontrolleret kongres”, siger Sune Scheller.
Læs også: Trump: Kul vil være en ressource i USA i flere tusind år
Ifølge The Guardian vil Canada udpege alle canadiske havområder i Arktis som off limits på ubestemt tid når det kommer til fremtidige offshore-licenser til olie- og gasboringer. Forbuddet skal op til gennemsyn hver femte år i en videnskabelig klima- og havmiljøbedømmelse.
-AK
