Teknologi haves - vilje og viden søges
Manglende viden og vilje til at benytte allerede eksisterende belysningsteknologi er årsagen til at samfundet bruger langt mere energi, end vi behøvede, mener Green switch manager Lars B. Hansen fra Philips Lys. Den hastighed, hvormed såvel virksomheder og offentlige institutioner som private husstande skifter fra gammel til ny teknologi går alt alt for langsomt.
Det ville være muligt at nå utrolig langt ved f.eks. konsekvent at installere lysstyring og tænd-sluk-ure i offentlige institutioner og på kontorer", siger Green switch manager Lars B. Hansen fra Philips Lys..
Danmark skal lige som resten af EU øge energieffektiviteten med 20 procent frem til 2020, hvilket er en gigantisk opgave, som kræver, at alle trækker på samme hammel: Det offentlige, private virksomheder, energiselskaber, installatører, arkitekter og ingeniører.
Philips Lys erklærer sig klar til øget samarbejde om at udnytte mulighederne for en mere effektiv belysning.
Belysning er faktisk et område, som der relativt nemt kan gøres noget ved. Som belysningsselskab kan vi konstatere, at der allerede i dag findes en masse ny teknologi på markedet som kan reducere forbruget, og energibesparelser og CO2 reduktion er jo to forbundne størrelser, siger Green switch manager, Lars B. Hansen.
Desværre synes både interessen og mængden af viden på dette felt at være begrænset. Den hastighed, hvormed såvel virksomheder og offentlige institutioner som private husstande skifter fra gammel til ny teknologi går alt for langsomt. Vores egne beregninger viser eksempelvis, at det kun er 20 procent af kontorbelysningen i EU, som hvert år omstiles fra ældre til ny belysningsteknologi. Fortsætter vi med den hastighed, når vi ikke at opfylde Kyoto-målene i 2020, vurderer Lars B. Hansen.
Omkring tre fjerdedele af den belysning, som europæiske kontorer anvender, er baseret på 1970er-teknologi. Man ville derfor kunne spare 45 milliarder kr. om året, hvis der gennemførtes et hurtigt skift i retning af mere energivenlige løsninger, og den mulige CO2 gevinst svarer ifølge vores egne beregninger til 20 millioner tons om året, hvilket er på niveau med Danmarks Kyoto-mål for 2008-12.
For meget fokus på pris
Allerede i dag foregår der herhjemme et vist - om end begrænset - samarbejde på tværs af de berørte faggrupper.
F.eks. tager energiselskaberne og de rådgivende ingeniørfirmaer ofte belysningsleverandørerne med på råd, hvad angår belysningsdelen. Det sætter vi pris på, fordi bæredygtighed og miljø er vigtig for os. Problemet er imidlertid, at der er ekstremt meget fokus på prisen, ikke mindst hos det offentlige. Bygherren henvender sig typisk til en totalentreprenør, som på grund af den hårde konkurrence tager den lavest mulige pris for en opgave. Han henter dermed sin fortjeneste ved at presse sine underleverandører, siger Lars B. Hansen, som mener, at løsningen på dette problem kunne bestå i at indgå partnerskaber, baseret på størst mulig åbenhed, således at det samlede byggeri blev bedre. I dag oplever vi, at man ganske enkelt ikke vil betale for et godt byggeri. Det ville være muligt at nå utrolig langt ved f.eks. konsekvent at installere lysstyring og tænd-sluk-ure i offentlige institutioner og på kontorer. Hvis der i et almindeligt 70er-kontorhus blev installeret nye energieffektive armaturer kombineret med tidssvarende styringskomponenter, f.eks. regulering af lys via dagslysindfald, bevægelsesmeldere og tidsstyring, vil man som tommelfingerregel kunne spare 70 procent på el-regningen.
ESCO-projekter
Fra sine ture rundt i landet har Lars B. Hansen set talrige eksempler på, at rådhuse ligger badet i lys om natten. Og netop det offentlige kunne efter hans opfattelse have stor gavn af at indgå i ESCO-projekter, (energitjenestevirksomheder), idet et sådant samarbejde ikke forudsætter, at det offentlige skal hive penge op af lommen.
Med i billedet hører jo, at det offentlige heller ikke råder over den fornødne viden om, hvordan de sparer energi. Det nytter således ikke noget, at en kommune giver en daginstitution pålæg om selv at finde energibesparende løsninger. Her kan de forholde sig til at sætte sparepærer i lamperne. De kan derimod ikke vurdere behovet for bevægelsesmeldere, ur-styringer eller avanceret ventilation. Det kan ESCO-konsortierne derimod.