Tøjarbejdere i Bangladesh fængslet efter lønaktion
En stordemonstration i december blandt arbejdere i Bangladeshs enorme tøjindustri førte til massefyringer, trusler om sagsanlæg og fængslinger af fagforeningsledere og advokater. Over en måned senere sidder de der stadig. H&M og andre brands er på sagen.
Der er uro i tekstilindustrien i Bangladesh efter at strejker og demonstrationer har ført til fængslinger og massefyringer..
En tredobling af lønnen. Det var det kontante krav, da titusindvis af ansatte på tøjfabrikker i Dhaka-forstaden Ashulia i Bangladesh gik på gaden i slutningen af december – midt i den travle produktionstid op mod jul – for med ikkevoldelige midler at vise deres utilfredshed med den betaling de fik (og stadig får).
Læs også: Branddøre i Bangladesh – H&M kæmper, NGO’er kritiserer
Den nuværende gennemsnitsmånedsløn for en tekstilarbejder i Bangladesh ligger på 5.300 taka (godt 460 kr.), hvilket langt fra er nok til at sikre en familie ordentlig mad, klare huslejen og andre basale fornødenheder, skriver International Labor Rights Forum. Derfor krævede arbejderne i demonstrationen lønnen hævet til 15-16.000 taka (op mod knap 1.400 kr.). Det er stadig kun ca. halvdelen af de knap 30.000 taka, organisationen Asia Floor Wage har beregnet til at være en minimumsleveløn for én person.
Som svar stod hundredevis af arbejdere og adskillige græsrodsorganisationer over for en stribe repressalier. Omkring 2000 arbejdere blev fyret, fabriksejere beskyldte ansatte for at vandalisere, plyndre og true andre medarbejdere og overfalde forskellige ledere. Endelig blev mindst 24 fagforeningsledere og arbejdstagerrettighedsadvokater samt to arbejdere, der for de flestes vedkommende ikke havde noget med protesterne at gøre, tilbageholdt eller arresteret. Så vidt vides er de alle stadig fængslet uden mulighed for kaution.
Tidslinje
- Medio december 2016: Demonstrationer og arbejdsnedlæggelse på 59 fabrikker i Ashulia, arbejderne kræver bedre løn
- 21. december: Første fængslinger af fagforeningsfolk, advokater og lign.
- 23. december: Første NGO-brev til mærkevarevirksomhederne
- 11. januar: Reaktion fra H&M og andre brands
- 18. januar: Andet NGO-brev
- 24. januar: ILRF konstaterer, at alle anholdt er blevet nægtet kaution og fortsat er i politiets varetægt
- 31. januar: Krav om brand-handling fra Clean Clothes Campaign
- Februar: Usikkerhed om situationen, mange er givetvis stadig fængslet.
Bekymring fra begge sider
Umiddelbart inden jul sendte 26 fagforeninger og andre arbejdstagergrupper så et fælles, åbent brev til en stribe af de største brands og forhandlere, der sourcer fra Bangladesh, herunder H&M, Gap og Walmart. I brevet udtrykker organisationerne deres ”dybe bekymring” over situationen, og opfordrer virksomhederne til ”omgående at kontakte regeringen i Bangladesh for at presse dem til at stoppe med at tilbageholde og/eller arrestere” fagforeningsfolk etc., samt løslade de allerede fængslede.
Videre kalder brevet de ”nye angreb” for et ”klart skridt tilbage for Bangladeshs beklædningsindustri”, og påpeger at både ILO (International Labour Organization) og EU har ”anerkendt regeringens mislykkede indsats i forhold til at sikre arbejdernes organisationsfrihed”. På den baggrund er det ”vitalt”, at de brands, der har produktion i landet, og gerne vil se en bæredygtig og sikker sektor, også kræver at disse ”fundamentale rettigheder bliver overholdt”.
Den 11. januar reagerede H&M så, da man sammen med over 20 andre mærkevarer sendte et brev til Bangladeshs regering, hvor man udtrykte sin ”bekymring over situationen”, og opfordrede myndighederne til at ”sikre beskyttelsen af arbejdernes rettigheder, med specielt opmærksomhed omkring de legitime repræsentanter for de arresterede arbejdere”.
Videre understreger H&M, at man ”ikke støtter ulovlige strejker eller voldelige protester”, men peger på ”social dialog” som det rette værktøj i denne sammenhæng. Derudover anerkender brevets afsendere de stigende leveomkostninger i Bangladesh som en kilde til uro blandt tekstilarbejderne, og at man derfor opfordrer regeringen til at føre tilsyn med lønningerne i branchen.
Krav om detaljer fra mærkevarerne
Den 18. januar sendte 22 internationale NGO’er på arbejdsrettighedsområdet så et nyt brev, igen adresseret til de mange brands, der er aktive i landet, hvor de kalder fyringerne for ”straffeaktioner og hævnopgør”, og endnu engang opfordrer virksomhederne til at presse både regeringen og sine leverandører til at ”stoppe undertrykkelsen af arbejderne og udbedre den skade, der allerede er sket”.
I forlængelse af dette efterspørger organisationerne mere detaljerede oplysninger fra mærkerne omkring deres specifikke sourcingstrategier og hvorvidt de konkret er engagerede på nogle af de navngivne fabrikker, der har fået fagforeningsledere anholdt.
På baggrund af sagens alvor, og af hensyn til de fængslede, udbad NGO’erne sig et svar allerede den 23. januar, men hvorvidt de adspurgte brands, bl.a. H&M, C&A, Inditex (selskabet bag Zara), Gap og VF, har efterlevet dette, fremgår ikke.
Læs også: Rapport: Leverandøraudits virker ikke som de skal
Overfor CSR.dk understreger H&M, at man ”fortsat følger udviklingen tæt”, men ellers ikke har yderligere oplysninger at dele på nuværende tidspunkt.
