Solenergi boomer verden over

Overalt i verden dukker der solcelleparker op med en hastighed, der ikke var til at forudse for bare ti år siden. Og det er både godt og skidt.

Det skriver Politiken.

Energiformen står i skrivende stund for 5 til 6 procent af verdens elektricitet og 9,4 procent herhjemme i Danmark. Men det stiger eksponentielt – eksempelvis installerede hele verden i 2010 1 GW solenergi månedligt. Det svarer til 3 til 4 store, moderne solcelleparker.

Læs også: Aldrig har den strøm, vi bruger, været mere grøn

Til sammenligning installerede man i 2023 1 GW hver dag.

Ifølge Jenny Chase, der er chefanalytiker i BloombergNEF (BNEF), er det et internationalt vendepunkt og være med til at gøre strøm gratis i dagtimerne, hvor solen står højt og skyfrit på himlen.

Men hvorfor er der så stort udbud? Bent Flyvbjerg, professor ved it-universitetet i København og Oxford University, nævner blandt andet, hvor lidt der faktisk skal til for at installere et solcelleanlæg – sæt pladerne fast på et stativ, og man er i princippet færdig.

Dertil er det en lynhurtig installationsperiode i forhold til andre energiformer som atomkraftværker, der kræver mange forskellige slags branchefolk og omkring 5 til 10 års arbejdstid.

Hos BNEF forudser man derfor, at solenergi kan komme op på 50 procent af verdens elektricitet i 2050. Men det er ikke kun gode nyheder.

For solenergi er kun brugbart, når solen skinner. Det betyder, at solcelleparken leverer energi, når alle andre parker også gør det, hvilket mætter markedet og prisen falder. Det er godt for forbrugeren, men ifølge Jenny Chase bliver det svært for virksomheder at se en økonomisk fordel ved at træde ind på markedet.

Læs også: IEA: Investering i solenergi overstiger nu olie

Desuden kan boomet forværre økonomien for andre vedvarende energiformer. 

”Hvis du ikke kan tjene penge på strøm i dagtimerne, ser økonomien for vindmølleparker værre ud, og økonomien for atomkraft ser potentielt langt værre ud«, siger Jenny Chase til Politiken.

- HCL