SMV’er skal have styr på kemien

Til sommer skal virksomheder i EU registrere kemikalier i varer, som de forhandler, distribuerer eller fremstiller i mængder ned til 1 ton. Hvis ikke registreringen er på plads i tide, bliver varerne ulovlige at sælge, og da processen kan tage flere måneder, skal de berørte virksomheder i gang nu.

Læs også: Virksomheder deltager i projekt om kemiske fodspor

Sådan lyder udmeldingen fra Miljøstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed her til lands. Nærmere bestemt drejer det sig om den såkaldte REACH-kemiregistreringsordning, der oprindeligt trådte i kraft den 1. juni 2007 og implementeres trinvist over 15 år.

Målet med ordningen er ”at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation”, som det hedder. Derudover omfatter den også et ”krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer”.

Et af de centrale elementer ved REACH er, at ordningen vender bevisbyrden. Det er nu op til industrien at vise, at deres produktion og anvendelse af alle farlige kemikalier er forsvarlig, før disse kan bruges i produkter.

Ordningen medfører en registrering af alle de ca. 30.000 kemiske stoffer på markedet i mængder over 1 ton, og de virksomheder, der bruger disse kemikalier, bliver pålagt at anvende dem forsvarligt som anvist af leverandøren, ligesom de har pligt til at videregive informationer i hele leverandørkæden.

Miljøstyrelsen påpeger, at den kommende deadline bør få alle danske virksomheder til at få styr på deres produkter – kemi er nemlig mange steder. Maling, lak, rengøringsmidler og lignende er blandt de mere indlysende eksempler, friluftstøj er ligeledes på listen, men også f.eks. blækket i kuglepenne er en kemisk blanding, og indholdsstofferne i blækket skal derfor registreres.

Registreringspligten gælder også varer, der indeholder kemiske stoffer, hvis der sker det, Miljøstyrelsen kalder en tilsigtet frigivelse af stofferne. F.eks. skal duftstofferne i et lykønskningskort registreres, hvis den samlede mængde af duftstoffet overstiger 1 ton pr. år. Det samme gælder duftstoffer, der frigives fra f.eks. viskelædere, eller bleer der indeholder lotion.

Med andre ord kan de produkter, en virksomhed beskæftiger sig med, derfor godt være omfattet af registreringspligten, selvom man ikke umiddelbart forbinder dem med kemi, og specielt for et mindre firma kan det være problematisk at overse.

Kvittering på nettet
En af de virksomheder, der allerede har arbejdet med REACH i et par år, er Kalk A/S på Stevns, som fremstiller kalkprodukter til restaurering og vedligeholdelse af historiske bygninger. Med kun en halv snes faste medarbejdere er Kalk en af de mange, mindre virksomheder, der ikke kan eller vil prioritere interne ressourcer til at håndtere registreringen selv. Anbefalingen er derfor en ekstern konsulent.

”Da vi besluttede at samarbejde med en konsulent, tog vi kontakt til en specialist i miljøanalyser og registrering. Den eksterne konsulent skulle stå for proceduren med at få selve registreringen på plads, og det var en god investering. Jeg kan kun anbefale mindre virksomheder at hente en erfaren person ind til at sørge for den praktiske del af arbejdet”, siger teknisk og administrativ chef, Hans Holmstrøm.

Kalk er desuden meget åben omkring sin indsats med både REACH-registreringen og sine øvrige miljøinitiativer, hvilket man er sikker på har en positiv effekt.

”Vi vil gerne vise, at vi kører forretningen efter bogen, og derfor har vi også valgt at lægge en ’kvittering’ for REACH-registreringen på nettet. Vi arbejder også aktivt med miljøcertificeringer af vores produkter, og to af dem er certificeret efter Cradle2Cradle-retningslinjerne, der handler om bæredygtighed”, siger Hans Holmstrøm, der er overbevist om, at det gør en forskel for salget at have styr på begge dele.

Fjernet afgift er sort omstilling
Udover registreringen i REACH-systemet, er en lang række kemikalier herhjemme også pålagt afgifter, der skal begrænse og kompensere for deres brug. Som en del af den nyligt vedtagne Erhvervspakke har regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti imidlertid vedtaget at sænke af afgifterne på PVC, PVC-folier og ftalater.

Mens brancheorganisationerne Plastindustrien og PVC Informationsrådet er godt tilfredse med strategien, så vækker den bekymring hos Det Økologiske Råd, der kalder afskaffelsen et alvorligt tilbageskridt og helt uforståelig set ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv.

”PVC-plast og ftalat-blødgørere er miljøskadelige produkter, som ikke hører hjemme i et moderne samfund, og de kan undværes til langt de fleste anvendelser. Hvis man afskaffer afgiften, som Skatteministeriet foreslår, vil man give PVC- og ftalatholdige produkter en konkurrencefordel, mens skatteyderne skal betale for skader på miljøet”, siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, og fortsætter:

”Afgiften på PVC og ftalater gjorde de mere miljøvenlige produkter mere konkurrencedygtige. Nu styrker man i stedet de sorte produkters konkurrenceevne. Danmark vil normalt gerne kendes for Grøn omstilling, men det her er sort omstilling”.

Fra brancheorganisationernes side peger man dels på, at PVC er blevet mere bæredygtigt, og at afgifterne ikke har påvirket salget, samt at de administrative omkostninger var for høje ift. provenuet. Begge udsagn rammer imidlertid forbi skiven, ifølge Det Økologiske Råd.

Læs også: Afgift giver milliarder færre plastposer i England

”Skatteministeriet udgav i oktober sin rapport om den såkaldte Skattesanering. Ministeriet erkendte her, at ’en afskaffelse af PVC-afgiften vil således alt andet lige øge forbruget af PVC med ftalater’. Og PVC-afgiften er ikke sat i verden for at skaffe provenu, men for at medvirke til at løse et miljøproblem. I øvrigt er provenuet kunstigt lavt, da afgiften ikke er blevet reguleret siden år 2000”, lyder det fra Rådet, der i øvrigt roser den fremtidige kemikalieindsats.

Læs mere om REACH her.