Bæredygtighed skal give livskvalitet i byerne

Verdens storbyer vokser. Ifølge FN boede 23 procent af klodens befolkning sidste år i en by med mindst 1 mio. indbyggere, en andel, der ventes at stige til 27 procent i 2030. Kobler vi de mindre bysamfund på, er tendensen endnu tydeligere. I 2050 vil op mod 70 procent af verdens ca. 10 mia. mennesker bo i byer.

Læs også: Danske byer som bæredygtige forbilleder

”Det kan man jo vælge at se som en enorm krise – eller en gigantisk mulighed. Sikkert er det i hvert fald, at byernes rolle som dynamoer for samfundet kommer under pres, og de skal udvikle sig i den rigtige retning, uanset størrelse”.

Sådan siger Realdanias adm. direktør, Jesper Nygård, når han skal sætte ord på skismaet om den bæredygtige by; et område som hans selskab beskæftiger sig særdeles indgående med her i landet. Som direktøren formulerer det, så er Realdanias formål at ”forbedrede danskernes livskvalitet gennem det byggede miljø”, og her er ”bæredygtighed et overordentligt vigtigt tema”.

Hvis en by skal leve op til prædikatet bæredygtig på alle de mange parametre, der kan hæftes på begrebet, så skal der arbejdes for sagen på netop alle disse områder. Og selvom udfordringerne kan antage vidt forskellige størrelser fra by til by, så er de ikke så forskellige, påpeger Jesper Nygård.

”Bæredygtigheden kommer ikke af sig selv, det kræver ledelse, visioner og bevidst handling at gøre en forskel. Som by skal man være klar til at gribe det an fra flere forskellige vinkler og flere forskellige tematikker, fx segregering, klimamål og sociale aspekter. Her er problemstillingerne langt henad vejen de samme i små og mellemstore byer”, siger han.

De mindre byer er lige så vigtige som de store
Som et eksempel på dette fremhæver Jesper Nygård Vejles medlemskab af 100 Resilient Cities som en case, der kan være en ”fantastisk inspiration” for mindre provinsbyer over hele verden.

”Og netop de byer er lige så vigtige at få med, som de store. Verden rummer tusindvis af byer på Vejles størrelse eller deromkring, som har et kæmpe klimaaftryk, så det er uhyre vigtigt, at vi ikke kun forholder os til megabyerne, som selvfølgelig er centrale, men også tager de mindre med”, siger Jesper Nygård.

Det er her den gigantiske mulighed kommer i spil. Danmark kan nemlig i høj grad bidrage med ikke mindst viden, når det kommer til urbanisering. Her peger Jesper Nygård på en stribe ambitiøse danske aktører, der har brugbar ekspertise på området, fx i form af Gehl Architects og tegnestuer som Henning Larsen, Lendager, 3XN og BIG, samt virksomheder som COWI, Rambøll, Grundfos og Danfoss, ligesom Realdania selv er involveret i projekter med potentiale for eksport.

”Et projekt som Bloxhub i vores nye bygning BLOX ved havnen i København skal være med til at sætte det i system. Her får vi 500 arbejdspladser til forskere, smv’er, startups osv. under samme tag, og på den måde samler vi nogle stærke kræfter inden for bæredygtig byudvikling. Vores viden som samfund bliver hele tiden bedre, og den viden kan Bloxhub være med til at gøre salgbar”, siger Jesper Nygård.

Behov for fælles løsninger og filantropi i fremtiden
Og den viden bliver der også brug for. På CSR.dks opfordring sætter Jesper Nygård kikkerten for øjnene og søger at skue 20 år ud i fremtiden og spå om, hvordan klodens byer kan og skal bidrage positivt til tingenes tilstand, både for byboerne og dem, der er tilbage i landregionerne. Grundlæggende ser han to ting ske:

”Ifølge C40 (det internationale netværk for megabyer finansieret af bl.a. Realdania, red.) er det muligt at begrænse den globale opvarmning til de her 1,5 grad, men kun hvis alle samarbejder over de næste tre-fire år, ellers er det for sent. Det er noget, der vil kræve store, virkelig omsiggribende beslutninger, og her synes jeg faktisk COP15 i København, som mange jo kaldte en fiasko, var med til at vise, at vi skal løfte i flok samskabe løsningerne. Det tror jeg bliver en af de vigtigste bevægelser de næste 20 år”, siger han.

Derudover handler det om, hvordan den viden, der bliver frembragt (og den, der allerede findes), bliver anvendt. Det gælder eksempelvis Realdanias støtte til C40, som dels handler om at gøre noget godt for klimaet, og derudover skal bidrage til få danske løsninger ud at arbejde og få verdens viden retur til Danmark og danske kommuner. 

I den forbindelse ser Jesper Nygård en afgørende forskel mellem organisationer som hans egen og de mere traditionelle private virksomheder.

Læs også: Den bæredygtige butik skal også være rar at handle i

”Filantropiske institutioner som os vil være den part, der skaber viden og er villig til at dele den med investorer og andre i den private sektor. På den måde kan de kaste sig ud i nye projekter med langt mindre risiko, fordi vi har taget den for dem. På den måde kan vi få flere projekter, som kan vise, at de virker, har en reel effekt og kan skaleres. Det vil vi se mere af de næste 20 år, tror jeg. Og vi har i den grad brug for det, hvis vi fx skal opfylde FN’s udviklingsmål”, slutter han.