Rapport: På tide at Danmark løfter bæredygtighedsindsatsen

”Danmark har fået et nyt folketing, og vi får snart en ny regering. Med vores rapport vil vi vise Danmarks nye politiske ledelse, at vi ikke nødvendigvis er det bæredygtige førerland, som politikere ofte betegner os som, men at vi faktisk har nogle store udfordringer med at nå verdensmålene.”

Læs også: Status på verdensmålene: Det går den gale vej med flere kritiske mål

Sådan siger formand for Globalt Fokus, Rasmus Stuhr Jakobsen, om baggrunden for den Spotlight-rapport, som hans organisation i samarbejde med 92-gruppen netop har lanceret. Rapporten opridser de mange udfordringer og kommer med anbefalinger til konkret politisk handling, der kan tage hånd om de områder, hvor Danmark halter bagud. Det er nemlig muligt, påpeger Rasmus Stuhr Jakobsen, som i sit daglige virke er generalsekretær i Care.

”Det gode er, at vi med politisk handling kan løse udfordringerne og gå forrest internationalt. Til gavn for mennesker, og miljø og klima i Danmark og ude i verden”, siger han.

Som antydet gennemgår rapporten både de nationale og internationale problemstillinger, Danmark står overfor omkring opfyldelsen af FN’s Verdensmål, herunder flere af de mange delmål. Og ’der er nok at gøre. Mange tiltag kan relativt nemt iværksættes, men de store systemiske udfordringer kræver, at der træffes store og modige valg’, som det lyder i rapportens forord.

Til det formål skal vi som nation trække på de erfaringer vi har med at opbygge det rapporten kalder ’et relativt velfungerende og retfærdigt velfærdssamfund’. De erfaringer skal i spil ude i verden, mener organisationerne.

”Danske organisationer viser i rapporten, at vi bør bidrage langt mere på den internationale scene med disse erfaringer. Samtidig har vi store udfordringer, især med de mål som handler om bæredygtigt forbrug og produktion, klima, biodiversitet og vores globale fodaftryk”, siger formand for 92-gruppen, Torleif Jonasson, som er generalsekretær i FN Forbundet, og tilføjer:

”Vi har et globalt ansvar for at bidrage til løsningen af alle verdensmålene, både i Danmark og gennem en stærkere international indsats.”

10 anbefalinger til 2030-agendaen
Rapporten fremhæver, at tre af de store globale aftaler, der blev forhandlet og vedtaget i FN i 2015, er til kritisk gennemsyn i 2019, nemlig: 

• 2030-dagsordenen inkl. Verdensmålene, 
• Parisaftalen fra COP21, og
• aftalen om udviklingsfinansiering vedtaget i Addis Ababa til Forum on Financing for Development.

Fra organisationernes side lyder opfordringen til regeringen - uanset hvilken statsminister og hvornår den sidder - at den skal leve op til sine forpligtelser i forhold til 2030-agendaen, både nationalt og internationalt.

For at understøtte budskabet, serverer rapporten 10 generelle anbefalinger til politisk handling:

• Lad vækst inden for planetens grænser være et grundlæggende princip i dansk politik
• Indskriv verdensmålene i regeringsgrundlaget og sammentænk Danmarks internationale bidrag
• Opnåelsen af verdensmålene skal lægges inden for statsministerens ansvarsområde 
• Vedtag en dansk klimalov nu!
• Benyt screeningsinstrument til konsekvensvurderinger af politiske beslutninger for opnåelse af verdensmålene
• Skab en grundig og ekstern monitorering af Danmarks fremdrift og følg op internationalt
• ”Leave no one behind”-princippet skal være omdrejningspunktet – både ude og hjemme
• Understøt respekten for civilsamfundets råderum globalt
• Gå forrest i mobilisering af offentlig finansiering til offentlige goder
• Opnåelsen af verdensmålene skal være rammesættende for EU's arbejde

Udover de 10 overordnede anbefalinger kommer rapporten også med 151 råd til konkret politisk handling fordelt indenfor 16 af de 17 verdensmål og med fokus på 65 af de 169 delmål. Sammenlagt har 27 medlemsorganisationer under de to NGO-netværk og seks eksterne forfattere bidraget til anbefalingerne.

Hvad har mål 9 gjort, siden det ikke er med?
Rapporten forholder sig altså konkret til alle verdensmål - undtaget mål 9 om industri, innovation og infrastruktur, Det er den en grund til.

"Der findes helt enkelt ikke en civilsamfundsorganisation i hverken Globalt Fokus eller 92-gruppen, som synes de har dyb nok viden om de emner, mål 9 handler om, til at vi kan komme med en kvalificeret analyse og troværdige anbefalinger af de emner," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, da CSR.dk støder ind i ham under Folkemødet på Bornholm.

"Vi har ledt, men ikke fundet løsningen endnu. Vi overvejer nu nogle andre modeller for at få adgang til den nødvendige viden. Det kan f.eks. være partnerskaber med repræsentanter fra den private sektor," tilføjer han.

Læs også: 26 topledere: Danmarks næste regering skal have fokus på Verdensmålene

Torleif Jonasson, som CSR.dk fangede på telefonen, medgiver, at det ser lidt mærkeligt ud, at lige præcis det verdensmål ikke bliver behandlet. 

"Der jo rigeligt at tage fat i. Så det er bestemt ikke et bevidst fravalg. Det handler mere om at prioritere vores input. Der er også masser af relevante delmål, der heller ikke bliver berørt, og vi kunne have skrevet en hel rapport om mål 13 (klimaindsats, red.) alene," siger han.