Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores

I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.

Rapporten viser også, at op til 90 procent af træ fældet i Danmark bliver brændt af. Foto: Thomas Nord-Larsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, SCIENCE..

27.03.2023

CSR.dk

Det giver os varme, når det er koldt, og vi bruger det til at bygge huse, redskaber og møbler af.

Træ har i hundredtusinder af år været en værdsat ressource af mennesker. Men i takt med et større pres på klodens klima og natur er træ også blevet en ressource, vi skal værne om.

Derfor har forskere fra Københavns Universitet i en ny rapport kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ. Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag, og dermed lette presset på vores skove.

Læs også: Brancheforening: Træmangel skaber klimaproblemer

Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 procent, eller to millioner kubikmeter, af det træ, der fældes i Danmark, ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.

Og det er ifølge lektor Niclas Scott Bentsen, en af forskerne bag rapporten, problematisk.

”Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi,” siger han.

Han tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed, da det er et mørketal. Ud fra andre tal og statistikker fra blandt andet nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål.

Forskerne antager, at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer. Men de ved det reelt ikke. 

Op til 90 procent brændes af
Rapporten viser også, at 87 til 90 procent af vores træforbrug bruges til energiformmål, mens blot 8 procent af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.

”Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange inden vi brænder det af,” siger Niclas Scott Bentsen.

Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ, i den perfekte verden, anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.

”At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål, vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet,” siger han.

Skal bane vejen for handling
Det er første gang, at de danske træstrømme kortlægges. Men det er ifølge Niclas Scott Bentsen håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan vores forbrug af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt.

Læs også: Klimarådet dumper regeringens klimaindsats for tredje gang

Han pointerer også, at en lignede kortlægning for andre materialer, som plastik kunne være gavnlig i samfundets jagt på mere bæredygtighed og mindre klimabelastning.

”Med rapporten har vi skabt det første overblik over forbruget af vores træressourcer og det er et godt udgangspunkt for en videre diskussion blandt eksempelvis vores politikere og træindustrien, så vi kan blive mere bæredygtige på det område,” siger forskeren.

Med vedtagelsen af Finansloven for 2022 blev der indgået en aftale om udarbejdelse af en skovplan. Et element i skovplanen er en analyse af træstrømmene i den danske økonomi.

Skovrådet har blandt andet peget på at der mangler en komplet kortlægning af tilgængelige træressourcer, ressourceanvendelse samt en vurdering af konsekvenser af øget import at træ til Danmark. Den nye rapport giver det første overblik over de danske træstrømme.

- HCL

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

09.11.2026CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Retailer and Supplier Meeting

This workshop will bring together purchasing departments, ESG representatives, intermediaries and suppliers to discuss shared challenges and opportunities in responsible sourcing.

Dato

17.11.2026

Tid

11:00

Sted

Online