Rapport: Kønsnormer er en udfordring for den grønne omstilling

Vores spise-, rejse- og forbrugsvaner er en væsentlig kilde til klimapåvirkning i de nordiske lande. Det har utallige rapporter fastslået.

Men en ny rapport udarbejdet af NIKK og Nordisk Information for Kundskab og Køn sætter nu fokus på, hvordan klassiske kønsstereotyper påvirker vores forbrug og livsstil.

Og der viser sig klare forskellige i, hvordan vi bruger penge, fortæller Jimmy Sand, forfatter til rapporten og analytiker ved NIKK og Göteborgs Universitet.

Læs også: Nordens grønne omstilling skal være ligestillet

”På gruppeniveau ser vi klare og ikke særligt overraskende forskelle mellem mænd og kvinder. For eksempel spiser mænd gennemsnitligt mere kød end kvinder, og vi ved at kødforbrug har større negativ indflydelse på klimaet end plantebaserede fødevarer.”

Han peger dog samtidig på, at rapportens resultater viser, at der er en sammenhæng mellem forbrugeradfærd og normer:

”Men vores analyse viser derudover, at den bagvedliggende faktor heri er normer og idealer, snarere end køn i sig selv. Det vil sige, at mænd, der eksempelvis gerne vil opfattes som ”rigtige mænd”, også spiser mere kød. Omvendt fører et traditionelt feminint kropsideal til en mere plantebaseret kost, der ikke nødvendigvis skyldes klimahensyn,” siger han.

Bæredygtighed fremmer omsorg
Ifølge analytikeren viser rapporten også, at vi påvirkes af normer omkring omsorg og teknologi-interesse, og at disse områder ofte forbindes med henholdsvis femininitet og maskulinitet.

De normer fører senere til en større eller mindre belastning på klimaet hos den enkelte. Ifølge rapporten, er der nemlig en tendens til, at kvinder som gruppe er mere involveret i bæredygtighedsspørgsmål og også tillægger omsorg mere værdi og tid end mænd som gruppe.

Samtidig peger rapportens resultater også på, at interessen for bæredygtighed kan kobles til de individer, uanset køn, som har det primære ansvar for det daglige hus- og omsorgsarbejde og samtidig opfatter dette arbejde som vigtigt.

Læs også: Podcast sætter barrierer for kvinder i ledelse under lup

Det kan man eksempelvis se i vores transportmønstre i de nordiske lande. Den person i familien, der arbejder deltid, eller som er ansvarlig for at aflevere og hente børn og foretage de daglige indkøb til husstanden, tager i højere grad det offentlige, hvorimod fuldtidsansatte har en tendens til at rejse mere direkte mellem hjem og arbejde, gerne i bil.

”Vores kortlægning har vist, at køn i sig selv ikke nødvendigvis spiller den afgørende rolle. I de situationer hvor mænd har vist sig at være primus motor for den bæredygtige omstilling i familien, har det samtidig været mændene, der har haft det primære omsorgsansvar i husstanden,” forklarer Jimmy Sand.

- HCL