Rapport: Er danske virksomheder klar til de nye rapporteringskrav?
Selv om en virksomhed er medlem af FN’s Global Compact, har den typisk ikke et dokumenteret overblik over sin risikoprofil i forhold til samfundsansvar. Det svækker ledelsen af virksomheden og gør det sværere at integrere CSR i forretningen.
Om mindre end et år skal de første virksomheder begynde at rapportere om samfundsansvar efter de nye krav i årsregnskabsloven. Er de klar til start? .
En ny rapport, baseret på en undersøgelse gennemført af Carve Consulting, kortlægger, hvor parate de 279 danske medlemmer af UN Global Compact er til at leve op til de opdaterede krav i §99a og b i årsregnskabsloven. Hovedkonklusionen
i rapporten, som har fået titlen ”Er vi parate til de nye lovkrav? – Danske virksomheders CSR-rapportering”, er, at ud af den samlede gruppe virksomheder lever kun en begrænset andel op til alle kravene. Se figur med overblik over resultaterne under denne artikel.
NYE KRAV TIL RAPPORTERING OM SAMFUNDSANSVAR
De nye krav er en udvidelse af de eksisterende krav fra 2009, og de beder de cirka 1.100 største danske virksomhederne om, at redgøre for deres politik og indsats på fire områder: miljø og reduktion af klimapåvirkninger, sociale og medarbejderforhold, menneskerettigheder samt anti-korruption og bestikkelse.
Det kræver at virksomheden:
- har en politik der dækker hvert af de fire områder,
- kan beskrive processer der sikrer, at virksomheden ved, hvordan den skal handle for at forebygge og afbøde dens negative effekt på omverdenen. Det kaldes due diligence, og det er en skærpelse i forhold til de tidligere krav.
- kan redegøre for dens væsentligste risici for negativ påvirkning inden for de fire politikområder, og
- kan vise, hvilke resultater de opnår ved at definere og rapportere på resultatindikatorer for hvert af de fire områder – herunder den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.
Kravene gælder fra rapportering om året 2016, for alle børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte. Fra 2018 skal øvrige virksomheder leve op til kravene, hvis to ud af tre kriterier er opfyldt, nemlig en nettoomsætning på over 313 millioner kroner, en balancesum på 156 millioner kroner eller derover og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250 personer eller derover.
Ikke overblik over risici
Det er især kravet om at oplyse om sine risici for negativ påvirkning, som får virksomhederne til at falde igennem nettet. Uanset hvordan man grupperer de 279 virksomheder, når man aldrig op på mere end omkring 30 procent, som kender og forklarer deres risikobillede.
”Det er en rigtig god idé at have styr på sine risici, simpelthen fordi det kan skade forretningen, når man ikke har det. I forhold til CSR er der mange eksempler på, hvordan det på flere måder har været dyrt for virksomheder ikke at have helt styr på, hvordan man undgår f.eks. korruption,” siger Sara Krüger Falk, CSR-ansvarlig i DI – Dansk Industri.
Birgitte Kofod Olsen fra Carve, som er en af rapportens hovedforfattere, ser derudover et ledelsespotentiale som går tabt.
”Hvis man ikke har styr på sine risici, så bliver det svært at drive en god forretning, med den øgede evne til at tage gode beslutninger, som vi ved, arbejdet med CSR typisk medfører. Det er præcis i arbejdet med risici, at CSR smelter sammen med forretningen, og det er ærgerligt at så få udnytter det potentiale,” siger hun
Rapporten påpeger, at det kan være et udtryk for, at virksomhederne ikke ønsker eller er vant til at fortælle offentligheden om, hvordan de påvirker deres omverden, når det er en knap så positiv historie. Men det kan også handle om, at selvom over tre fjerdedele af de rapporteringspligtige virksomhederne har due diligence processer, gælder det i langt de fleste tilfælde kun et enkelt eller to af de fire områder. Det er altså kun er ganske få virksomheder, der på tværs af alle fire områder (se faktaboks), jævnligt vurderer og tager stilling til, hvordan virksomheden påvirker sin omverden negativt, og hvordan de kan arbejde med at mindske den påvirkning.
Klar med politikker
Der, hvor virksomhederne er længst fremme, er ved at have politikker på de fire områder, som regnskabsloven dækker. Og så alligevel.
”De 10 principper i UN Global Compact, som man skal rapportere og redegøre for, og de fire områder dækket af årsregnskabsloven er stort set identiske. Så hvis man er medlem af Global Compact, burde man allerede have udarbejdet politikker for de fire områder. Alligevel har 17% af de 102 virksomheder, som omfattes af de nye rapporteringskrav, ikke politikker for alle fire områder. Det kan godt undre,” siger Birgitte Kofod Olsen.
En stor del af virksomhederne anvender også ikke-finansielle indikatorer til at måle på resultaterne af deres indsats.
Går glip af systematik
Undersøgelsen har også set på, om virksomhederne refererer til internationale retningslinjer og standarder i deres CSR-arbejde, som f.eks. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, eller Global Reporting Initiative (GRI). Det gør mindre end 15 procent af virksomhederne, og det er ærgerligt, mener Birgitte Kofod Olsen.
”Læner man sig op af de internationale værktøjer, som allerede findes, får man rigtig meget systematik og mange definitioner foræret og det kan være en rigtig god hjælp for mange i deres interne arbejde. Samtidig gør det CSR-arbejdet mere troværdigt, fordi man kommer ud over den kritik, man ofte hører, at virksomhederne vilkårligt vælger, om de vil arbejde med det ene eller det andet emne og kalde det CSR, og om de vil fortælle om resultaterne af deres arbejde.”
Integrer og brug kendte værktøjer
Rapporten anbefaler, at virksomhederne bliver klar til at leve op til kravene i årsregnskabsloven, f.eks. ved at basere deres arbejde på de eksisterende internationale retningslinjer. Og at man, hvor det er muligt, integrerer processerne for arbejdet med CSR-spørgsmål med eksisterende systemer i virksomhederne. Det gælder især arbejdet med at vurdere risiko.
”Det vil være mest hensigtsmæssigt at indarbejde CSR-risici i virksomhedens generelle risikovurdering,” siger Birgitte Kofod Olsen. ”Det gavner hverken virksomheden eller CSR-indsatsen at holde CSR ude af de eksisterende systemer. Til gengæld kan integration og dokumenterbare processer gøre virksomhederne mere robuste i deres ledelsesarbejde og gøre dem bedre til at møde forventninger fra kunder, medarbejdere, lovgivere etc. Det bliver simpelthen bedre drevne virksomheder,” konkluderer hun.
Rapporten kan downloades her: www.csrrapport.dk
Figur: Overblik over virksomhedernes parathed
Undersøgelsen viser, at virksomhederne med rapporteringspligt fra 2016 er bedst forberedt -. omend de som alle andre skal arbejde med risikovurdering af samfundsansvar. .
