Fristads skærer 29 procent af sit CO₂-aftryk – og er allerede halvvejs mod 2030-mål
Siden 2024 har arbejdstøjsproducenten Fristads reduceret sine samlede drivhusgas-udledninger med 29 procent sammenlignet med basisåret 2022. Det viser virksomhedens netop offentliggjorte bæredygtighedsrapport. Dermed er Fristads mere end halvvejs mod sit erklærede mål om 50 procent absolut reduktion inden 2030 – og giver resten af den europæiske tekstilbranche kamp til stregen på både data-gennemsigtighed og hastighed.
Fristads er mere end halvvejs mod målet om en 50 procent-reduktion af sit CO₂-aftryk i 2030, viser bæredygtighedsrapport. Det får dog virksomheden til at hvile på laurbæerne.. Foto: Fristads Kansas
Med udgivelsen af den årlige bæredygtighedsrapport løfter mange virksomheder i disse måneder sløret for deres arbejde med bæredygtighed, reduktion af udledning og grøn omstilling.
Det samme gør sig gældende for Fristads, som i Danmark distribuerer arbejdstøjsbrandet Fristads og herunder kollektionen Kansas under Fristads Kansas A/S.
I virksomhedens seneste bæredygtighedsrapport kan Fristads berette om en samlet CO₂-reduktion på 29 procent i 2024 sammenlignet med basisåret 2022.
Vender hver en sten
Dermed er Fristads mere end halvvejs mod målet om en 50 procent-reduktion i 2030, hvilket dog ikke får virksomheden til at hvile på laurbæerne.
- For at nå målet om 50 procent reduktion, arbejder vi målrettet på at kortlægge vores påvirkning, udarbejde klimahandlingsplaner og omforme vores virksomhed for at nedbringe emissionerne. Det kræver, at vi vender hver en sten for både at høste de lavthængende frugter og gennemføre mere komplekse ændringer i vores produktudviklingsproces og forretningsmodel, udtaler Petra Öberg Gustafsson, administrerende direktør i Fristads.
Fakta: Fristads klimahandling i tal
38.854 ton CO₂e – så meget udledte Fristads i 2024 på tværs af alle tre scopes, hvilket svarer til et fald på 29 % siden 2022. Reduktionen er drevet af både energieffektiviseringer i egne faciliteter og tæt leverandørsamarbejde, der har sænket emissionerne pr. solgt produkt med 17% og pr. fuldtidsansat medarbejder med 19%.
I samme rapport fremgår det, at Fristads har besluttet at udfase deres resterende produkter med PFAS, og at 18 procent af virksomhedens produkter nu har en miljøvaredeklaration mens 98 procent af deres produkter er OEKO-TEX-certificerede. I 2019 var Fristads den første virksomhed i verden til at lancere en tøjkollektion med en miljøvaredeklaration.
100 års erfaring med mere bæredygtig produktion
Fristads, som i 2025 kan fejre 100 års-jubilæum, har arbejdet længe, hårdt og dedikeret med udviklingen af en mere bæredygtig tøjproduktion. I 2024 kom det blandt andet til udtryk gennem lanceringen af en sweatshirt, som er lavet af closed loop-materiale som blandt andet slidt tøj.
Desuden lancerede virksomheden bæredygtighedsinitiativet REACT, som er en fællesbetegnelse for seks specifikke områder, hvor Fristads håber at gøre en positiv forskel ved at tackle klimakrisen fra flere vinkler; fra reduktion og omstilling af arbejdsprocesser til genanvendelse og genbrug.
- Vi ved, at vejen frem bliver udfordrende, og at vi kan møde tilbageslag undervejs, men vores engagement er urokkeligt. Hver eneste handling, vi foretager i dag, former morgendagens arbejdstøj, og vi nægter at nøjes med mindre end ægte transformation, siger Petra Öberg.
Selvom Fristads har gjort det til sin mission at producere mere bæredygtigt og cirkulært, dokumenterer rapporten, at det ikke er gået ud over produkternes kvalitet. Kun 0,03 procent af solgte produkter blev for eksempel returneret i 2024, og heraf blev 26 procent repareret og sendt retur til kunden i stedet for at blive erstattet med et nyt produkt.
Fakta om Fristads Kansas
Fristads Kansas A/S distribuerer arbejdstøjsbrandet Fristads og herunder kollektionen Kansas i Danmark. Formelt er selskabet ejet af svenske Fristads AB og del af den internationale koncern Hultafors Group. Hultafors Group er en af Europas største aktører indenfor arbejdstøj, fodtøj, hovedbeskyttelse, håndværktøj, værktøjsbælter og stiger til professionelle. Fristads Kansas har til huse i Odense og sælger sine produkter via webshop og forhandlernetværk. Læs mere her: www.fristads.com.