Fristads Kansas tager næste skridt i udfasningen af PFAS
Som nogle af de første på det danske marked, stopper Fristads og Kansas tilføjelsen af produkter med PFAS til deres sortiment. Samtidig lancerer de tiltag, som skal give forbrugerne mere gennemsigtighed.
Selvom PFAS ikke optages gennem huden, kan de udgøre en risiko for miljøet ved produktion og vask. Nu stopper Fristads Kansas tilføjelsen af produkter med PFAS til deres sortiment. Foto: Fristads Kansas
Arbejdstøjsproducenten Fristads, distribueret på det danske marked af Kansas A/S, offentliggør nu status på deres udfasning af PFAS i sortimentet. Som en af de første aktører i branchen tilbyder virksomheden samtidig fuld gennemsigtighed på produktniveau.
- Vi arbejder på at nedbringe vores produkters miljøbelastning på en række områder og var blandt andet den første producent i verden med en miljøvaredeklaration til arbejdstøj. Vi er stolte af hvor langt vi er kommet i vores bestræbelser, og udfasningen af PFAS er et oplagt næste skridt i den rigtige retning, siger Maja Lundgreen, Trade Marketing Manager, Fristads Kansas.
Selvom PFAS ikke optages gennem huden, kan de udgøre en risiko for miljøet ved produktion og vask. I Danmark blev det forbudt at importere og sælge tøj med PFAS fra 1. juli i år, men forbuddet gælder dog ikke PFAS i professionel beklædning og sikkerhedstøj. Alligevel har Fristads Kansas nu besluttet ikke at tilføje nye produkter med PFAS til deres sortiment.
Fristads Kansas' vej vej mod udfasning af PFAS:
Per august 2025 er 99 % af Fristads’ produkter enten helt PFAS-frie eller i overgang til at blive det:
- 85 % af sortimentet er allerede PFAS-frit
- 14 % er i overgang til at blive PFAS-frit og findes derfor i en blandet lagerstatus
- 1 % indeholder fortsat PFAS – primært GORE-TEX produkter med PTFE-membraner
Gør valget let
For at gøre det lettere for kunder at vælge, er PFAS-information nu integreret direkte i webshoppen. Her kan man filtrere på ”PFAS fri” eller ”På vej mod PFAS fri” og kombinere med øvrige produktfiltre som for eksempel flammebeskyttelse eller industrivask.
- Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for kunder at træffe informerede valg. Derfor viser vi åbent, hvor vi står i processen, og vi tilføjer løbende PFAS-information i vores produkters marketing- og materialetekster på alle sprog, siger Maja Lundgreen, Trade Marketing Manager hos Fristads Kansas.
Mens virksomheden ikke længere vil tilføje nye produkter med PFAS til sortimentet, skal PPE-produkter løbende overføres til certificeringer, der forbyder PFAS.
En fuld udfasning er dog kompleks, da særligt flammehæmmende beklædning til beskyttelse mod olie- og kemikaliesprøjt samt enkelte GORE-TEX produkter stadig kræver PFAS-holdige løsninger.
- Vi arbejder så hurtigt som muligt for at finde alternativer, men samtidig vil vi aldrig kompromittere sikkerheden for de mennesker, der skal bruge tøjet, tilføjer Maja Lundgreen.
Fakta:
- Alle Fristads Kansas’ produkter er OEKO-TEX® certificerede og lever derfor op til strenge krav, som går ud over gældende lovgivning.
- Information om PFAS-status er frit tilgængelig på produktniveau i virksomhedens webshop.
Fakta om Fristads Kansas
Fristads Kansas A/S distribuerer arbejdstøjsbrandet Fristads og herunder kollektionen Kansas i Danmark. Formelt er selskabet ejet af svenske Fristads AB og del af den internationale koncern, Hultafors Group. Hultafors Group er en af Europas største aktører indenfor arbejdstøj, fodtøj, hovedbeskyttelse, håndværkstøj, værktøjsbælter og stiger til professionelle. Fristads Kansas har til huse i Odense og sælger sine produkter via webshop og forhandlernetværk. Læs mere om os her: www.fristads.com.