Smart løsning på overproduktion: Fristads lader dig designe selv

Arbejdstøjsproducenten Fristads lancerer nu Fristads Flex; en smart og innovativ løsning på overproduktion, som forventes at nedbringe virksomhedens produktionsbehov markant og samtidig gør miljøet en tjeneste.

Konceptet har fået navnet Fristads Flex og består i lanceringen af en kollektion af håndværkerbukser med stretch, som forbrugeren kan modificere efter behov.. Foto: Fristads Kansas

Når man producerer arbejdstøj, skal det kunne matche mange behov, arbejdsmiljøer og opgaver.

Normalt betyder det, at produkter som arbejdsbukser produceres i mange versioner; nogle har mange lommer til værktøj og redskaber, mens andre har få eller ingen. Dertil kommer behovet for forskellige størrelser.

Tilsammen resulterer de mange hensyn i tusindvis af produkter, som ikke nødvendigvis når forbrugeren. Det er nemlig nærmest umuligt at forudse efterspørgslen på et specifikt produkt i en specifik størrelse.

Fristads klar med ny løsning

Den udfordring kan man genkende på tværs af tekstilindustrien, og det samme gør sig gældende for arbejdstøjsproducenten Fristads, som i Danmark distribueres af Fristads Kansas.

- Som tøjproducenter er vi nødt til at have varer på hylderne, og det betyder desværre ofte, at der produceres for meget. Det er en af vores branches største udfordringer, som hvert år er det med til at gøre tøjbranchen til en af de største klimasyndere, siger Lena Bay Højland, Product Director hos Fristads Workwear.

Derfor har virksomheden fundet en løsning, som er lige så fleksibel og simpel, som den er effektiv. 

Den har fået navnet Fristads Flex og består i lanceringen af en kollektion af håndværkerbukser med stretch, som forbrugeren kan modificere efter behov. Man vælger blot sin benlængde og derpå sammensætter man produktet ud fra en række forskellige lommetyper; for eksempel elektrikerlommer, håndværkerlommer eller en standardlommer.

Giver magten til brugeren – og nedbringer produktionen

Når bukserne bestilles, sammensætter kunderne blot den lommeløsning, de har brug for i deres daglige arbejde. Lommerne knappes nemt på plads på bukserne – og så er man klar til at tage fat.

Samtidig slipper Fristads for at gætte sig til efterspørgslen og sætte for mange produktvariationer i produktion. Konkret har de nedbragt antallet af størrelser fra 29 til 20.

- Fremgangsmåden har potentiale til at forandre den måde, vi arbejder med bæredygtighed i branchen. Med et simpelt tiltag eliminerer vi behovet for at producere en masse variationer af det samme produkt i mange forskellige størrelser, da lommerne kan knappes på alle størrelser. Det er win-win for os, for klimaet og for forbrugeren, som hverken skal gå ned på kvalitet eller anvendelighed, siger Lena Bay Højland.

Den nye løsning gør det muligt for forbrugeren at sammensætte 30 varianter af bukserne ud fra to chassi og seks lommer. 

Fakta om Fristads Flex

  • Lanceringen indeholder to Fristads Flex-håndværkerbukser
  • Udover at være fleksible består bukserne af henholdsvis 92 % og 12 % genanvendt tekstil og overskudsmateriale fra produktion
  • Begge bukser kan bruges med den nye lommeløsning
  • Fristads Flex lanceres september 2025.

Fakta om Fristads Kansas

Fristads Kansas A/S distribuerer arbejdstøjsbrandet Fristads og herunder kollektionen Kansas i Danmark. Formelt er selskabet ejet af svenske Fristads AB og del af den internationale koncern, Hultafors Group. Hultafors Group er en af Europas største aktører indenfor arbejdstøj, fodtøj, hovedbeskyttelse, håndværkstøj, værktøjsbælter og stiger til professionelle. Fristads Kansas har til huse i Odense og sælger sine produkter via webshop og forhandlernetværk. Læs mere om os her: www.fristads.com.

17.09.2025Fristads Kansas

Sponseret

Smart løsning på overproduktion: Fristads lader dig designe selv

11.09.2025Fristads Kansas

Sponseret

Fristads Kansas tager næste skridt i udfasningen af PFAS

01.07.2025Fristads Kansas

Sponseret

Tager ansvar for mere bæredygtig produktion: Sådan oplærer Fristads sine leverandører

17.06.2025Fristads Kansas

Sponseret

Fristads skærer 29 procent af sit CO₂-aftryk – og er allerede halvvejs mod 2030-mål

01.04.2025Fristads Kansas

Sponseret

I front i tekstilbranchen: Virksomhed har cirkulær produktion i kernen af sin forretning

13.03.2025Fristads Kansas

Sponseret

Resultatdrevet transformation: Første miljøvaredeklaration for tøj leverer markante besparelser