Plastarbejderen lærer at han har rettigheder

Et vigtigt udbytte af CSR er ifølge Linda Harrison, at det bidrager til en positiv identitetsændring hos medarbejderne i underleverandørvirksomheder. Det gør det, fordi medarbejderne bliver bevidste om deres rettigheder, og den viden tager de med sig hjem og ud i de sammenhænge de i øvrigt er del af. Hun mener tilmed, at den effekt af CSR kan bruges i vestlige aftagervirksomheders PR sammen med beskrivelsen af deres faktiske indsats.

Når hun har valgt netop dette udgangspunkt, er det til en vis grad sket i protest mod en lidt for sort-hvid opfattelse af CSR på det studium, hun tidligere har gennemført – Business & Development Studies.

”Der er en tendens til, at man på studier som Business & Development Studies og Critical Management Studies betragter CSR som nykolonialisme – eller kolonialisme forklædt som filantropi. Og det er da rigtigt nok, at når en vestlig virksomhed kommer til en ulandsvirksomhed med et helt sæt retningslinjer, så er det jo vores idealer om det gode samfund, og hvad der er rigtigt og forkert, som vi maser ned over hovedet på dem,” siger Linda Harrison.

”Men samtidig bidrager CSR jo med noget. Udover de rent fysiske krav, som skal opfyldes for at leve op til I-WAY – som for eksempel at tønder med kemikalier ikke må stå ved siden af drikkevandet, så får virksomhed og medarbejdere et nyt ordforråd – et instrument til at tale om arbejdspladsen. De begynder at tale om forholdene både på selve arbejdspladsen, men også hjemme, for mennesker taler jo hele tiden, og når de så får noget nyt udefra, de skal forholde sig, så medfører det også en identitetspåvirkning. Enten er man dyb modstander af det, eller også tilpasser man sig, men man forholder sig i hvert fald til det,” siger hun.

Påvirkning udefra ændrer selvopfattelse
Det er netop denne positive identitetspåvirkning, hun gerne vil have frem i sin afhandling, som især bygger på interviews med vietnamesiske medarbejdere i VietCo – fra direktør til almindelige arbejdere – samt med CSR-ansvarlige hos IKEA.

”Man kan forestille sig en helt almindelig vietnamesisk, ufaglært plastarbejder, som måske er fra landet og vant til en meget hierarkisk struktur og en lav løn. Han bliver trænet op på arbejdspladsen, og han får en forståelse for, at han har rettigheder. Det kommer måske som en besked oppefra, fordi ændringerne er en forudsætning for, at virksomheden kan levere til IKEA, alligevel betyder det noget for hans selvopfattelse. Der bliver åbnet en dør til en anden verden,” siger Linda Harrison.

Hun er dog ikke blind for, at der er masser af virksomheder, hvor forskellige codes of conduct aldrig når længere end til managerens skrivebord, og hvor tingene kun er i orden, når auditørerne kommer på besøg. I den slags virksomheder bliver der heller ikke tale om den identitetspåvirkende effekt, som hun specielt interesserer sig for.

I-WAY tæt på vietnamesisk lovgivning
Uanset at kravene til virksomheden har deres oprindelse i en helt anden kultur, er hendes erfaring, at arbejderne på den vietnamesiske arbejdsplads er godt tilfredse med dem. For dem er det mest en lettelse. I virkeligheden ligger kravene i I-WAY nemlig meget tæt på den vietnamesiske lovgivning. Problemet er bare, at lovgivningen ofte ikke bliver håndhævet af de lokale vietnamesiske myndigheder.

”I hvert fald er det meget nemt at betale sig fra at få dem til at vende det blinde øje til, og det kan man ikke med IKEA. De kommer jo ud og monitorerer og auditerer,” siger hun og tilføjer, at det ikke alene kommer arbejderne til gode. Det åbner også nye døre for virksomheden, som kan vise, at den allerede er leverandør til IKEA, og det giver dem en form for blåstempling, som kan føre til ordrer fra nye kunder – måske med en ny code of conduct. Den problematik ligger uden for Linda Harrisons fokusområde, men hun siger kort:

”Jeg spurgte en af lederne, om de bruger meget tid på at forholde sig til vestlige virksomheders ”codes of conduct”, og han svarede - meget kort og diplomatisk – ’ja’.”

Hun tilføjer, at netop den problematik har ført til, at der er et mylder af CSR-konsulenter i Vietnam, hvor de har kronede dage. Hun har derfor ikke svært ved at forestille sig, at mange vietnamesiske virksomheder vil tage imod den nye ISO 26000 med kyshånd, fordi der så i det mindste er en form for fællesnævner, som man evt. kan bygge videre på.

Skandinaviske virksomheder er populære
”Amerikanske og europæiske virksomheder er generelt populære, men de skandinaviske ligger i særlig grad højt på popularitetsskalaen, for her ved vietnameserne, at tingene er i orden – lige fra overholdelse af mindsteløn til arbejdsvilkår i det hele taget. De fleste steder er der også mulighed for uddannelse i form af oplæring, og det gør dem til en mere attraktiv arbejdskraft, også for andre virksomheder.” Linda Harrison mener dog ikke, at det ændrer på, at vietnameserne er loyale og trofaste medarbejdere.

Business er en del af løsningen
Hendes holdning er, at vestlige virksomheder med en CSR-strategi er en helt nødvendig del af løsningen på ulandenes fattigdomsproblemer.

”Vi er nødt til at tage et andet udgangspunkt end bare at sige, at det er synd for den tredje verden. Vi har haft 50 år, hvor vi har forsøgt os med udviklingsbistand, men der er ikke sket meget før virksomhederne er kommet med,” påpeger hun, men tilføjer, at det langt fra løser alt, og at der fortsat vil være behov for regulering. Vietnam er dog et af de gode eksempler.

”I takt med, at man i Vietnam har ønsket at få udenlandske virksomheder til landet, har man følt sig tvunget til deregulering. Det sjove er så, at i takt med at virksomheder er kommet ind, har de indført en ny selvregulering – tvunget af deres hjemlige kritiske forbrugere. Og den regulering overfører de til de lokale vietnamesiske virksomheder,” siger hun og peger på, at det er en udvikling, som i særlig grad er slået igennem i Vietnam.

Hun mener, at IKEA gør en fantastisk indsats, som på en god måde bidrager til at løse problemet. Som eksempel nævner hun, at VietCo har været leverandør til IKEA siden 2001. I starten kunne de ikke leve op til de mere end 40 konkrete krav, IKEA stiller, men de fik en prøveperiode på to år, hvor de fik hjælp til opbygning, og det har fungeret siden – en model, hun generelt mener, er nødvendig.

”Hvis virksomheder stiller meget omfattende krav, er de nødt til at assistere i en overgangsperiode,” slutter hun.