Pensionsselskaberne rykker på den grønne omstilling
En ny opgørelse viser, at der nu sammenlagt er investeret mere end 340 mia. danske pensionskroner i grønne investeringer. Kunne det blive til meget mere? Ja, med bedre offentlig-privat samarbejde, siger branchen.
En analyse fra Cowi fra 2023 viste, at hvis de politiske mål og aftaler skal indfries, skal der investeres ca. 800 mia. kr. i den grønne omstilling i perioden 2023 til 2035.
Pensionsbranchen besluttede allerede i 2019, i øvrigt som den første i verden, at den ville levere 350 ekstra milliarder kroner til grøn omstilling oveni de 126, der allerede var investeret. Så investeringer for omkring 450 milliarder i alt inden 2030.
I en netop offentliggjort opgørelse af Forsikring & Pensions medlemmers investeringer i grøn omstilling i 2023, kan man se, at tallet ved udgangen af det år var 343 milliarder kroner.
”Der er ingen tvivl om, at det går ubetinget den rigtige vej, og der er kommet flere investeringer i den grønne omstilling. Også selv om det i sagens natur sværere at sammenligne én til én med tidligere år, når vi går over til en ny opgørelsesmetode,” siger Kent Damsgaard, Adm. Direktør i Forsikring & Pension, med en henvisning til, at man i år er begyndt til at opgøre investeringerne efter EU’s miljøtaksonomi og kriterierne for øvrige klima- og miljørelaterede investeringer i den såkaldte disclosure-forordning.
De næste fem år skal der således blot findes investeringer for ca. 110 ekstra milliarder i de omkring 30 pensionsselskaber i Danmark. Og Danica Pension, som er landets næststørste pensionskasse med 750.000 medlemmer, meldte tidligere i år ud, at de egenhændigt ville levere nye investeringer for i grøn omstilling for mere end 45 milliarder kroner inden 2030. Så deres samlede investeringer i området rammer 100 milliarder.
Er der plads til mere?
Pensionsselskabernes samlede investeringer udgjorde ved udgangen af 2023 ca. 3.500 milliarder kr. Så måske kunne der være plads til at øge målsætningen til mere end 450 milliarder?
Den slags spørgsmål skal stilles i kontekst af pensionsselskabernes primære forpligtelse, som er at sikre deres medlemmer det bedst mulige afkast som garanti for en – økonomisk – tryg fremtid.
Løftet om de 450 milliarder er da heller ikke givet uden betingelser. Der er flere: der skal være en tilstrækkelig mængde grønne investeringer med udsigt til fornuftigt afkast på markedet, medlemmerne i hvert pensionsselskab skal bakke op om de grønne investeringer, både ind- og udbetalinger skal fortsætte i omtrent forventet omfang, der må ikke være regulering, der tvinger pensionsselskaberne til at reducere investeringerne i grønt, og rammebetingelser og regulering skal understøtte grøn omstilling og gøre grønne investeringer relativt attraktive, herunder gerne mindre risikable.
Brug for systemer til at dele risiko
Behovet for at reducere investorernes risiko gør sig især gældende ved udviklingen af nye løsninger inden for grøn omstilling. At det ikke er helt på plads, fremgår af fordelingen af de grønne investeringer, hvor over 95 procent er lagt i ejendomme, infrastruktur, børsnoterede aktier og obligationer. Blot omkring 10 milliarder fordelt på de 30 selskaber er kanaliseret ud i ”øvrige investeringer”, som f.eks. kan være investeringer i mindre selskaber med lovende løsninger inden for grøn omstilling.
Markante aktører i det finansielle klimapartnerskab bad da også i foråret 2024 i et debatindlæg i Børsen Bæredygtig om klarere rammer for at ”den finansielle sektor skal bidrage med sit fulde potentiale”.
Debatindlægget peger især på to områder, hvor der skal gøres mere:
- Håndteringen af udsving i elpriser, fordi svingende elpriser gør det vanskeligt at estimere værdien af den fremtidige indtjening i projekterne og er en markant barriere for finansiering og investeringer. I nogle nabolande løser man dette med systemer, hvor risiko og overskud deles mellem stat og udviklere.
- Et udbygget offentligt-privat samarbejde, som skaber bedre muligheder for at tiltrække kapital med en større risikodeling mellem statslige og private aktører, så Danmark kan udvikle ”… umodne og uprøvede teknologier for nå vores klimamål”.
”Finder vi den rette balance, kan Danmark være med til at udvikle netop de teknologier og skabe finansielle instrumenter, som kan gøre det muligt at vise andre lande, hvordan man dekarboniserer både transport, forsyning, industri og landbrug,” forsikrede repræsentanterne for det finansielle klimapartnerskab.
