OECD-lande går i kødet på skatteunddragelse
Syvogtres lande i OECD har for få dage siden forpligtet sig til at gøre det sværere at udnytte forskelle i skattereglerne. "Et vendepunkt i skattetraktaternes historie", siger OECD's generalsekretær, Angel Gurría.
Med implementering af fælles regler i skattetraktater prøver op mod 70 OECD-lande at komme skatteundragelse til livs..
Virksomhedernes skattebetalinger har de seneste år fået stadig mere opmærksomhed i CSR-kredse. Diskussionen drejer sig om gennemsigtighed i forhold til virksomhedernes lovlige, men mere eller mindre aggressive, skatteplanlægning: betaler de skat, der hvor arbejdet foregår, og i hvilken grad benytter de sig af skattely og huller i de tusindvis af skatteaftaler som regulerer international beskatning af virksomheder.
OECD’s skatteprojekt – hvorfor og hvordan
Når OECD arbejder med skat kalder de det ”Base erosion and profit shifting (BEPS)”. Det drejer sig i praksis om skatteplanlægningsstrategier som udnytter smuthuller etc i skattereglerne, så de lovligt flytter fortjeneste til lande, hvor beskatningen er lav – nogle gange så lav som nul – selvom virksomheden kun har lille eller ingen økonomisk aktivitet i det land.
På den måde går lande, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, glip af skatteindtægter. Ifølge OECD peger konservative skøn på at de årlige tab kan ligge mellem 100 og 240 milliarder amerikanske dollars hvert år. Det højeste skøn svarer til omkring 1.600 mia kroner om året. Til sammenligning var Danmarks BNP i 2015 på 2.027 mia. kroner. Hovedparten af disse summer dirigeres ifølge OxfamIbis væk fra udviklingslandene.
I OECD’s BEPS-projekt har flere end 60 lande sammen udviklet 15 tiltag som kan tackle skatteunddragelse, øge sammenhængen i international skattelovgivning og sikre større gennemsigtighed i skat. Det drejer sig bl.a. om at mindske adgangen til dobbelte fradrag, mangeårig udskydelse af skattebetaling, muligheden for at kanalisere indkomster over i datterselskaber i lande uden aktivitet, styrke gennemsigtigheden i skattesystemer, forhindre oprettelsen af selskaber uden nationalt tilhørsforhold, etablering af ensartede regler for intern afregning i multinationale selskaber.
Den nye konvention implementerer en række tiltag som kræver ændringer I skattetraktater.
Kilde: OECD
OECD nye konvention adresserer netop den type spørgsmål. Den er en udløber af organisationens arbejde siden 2012 i deres Base erosion and profit shifting-projekt (BEPS) (se boks). Dens korte navn er ”MLI”, som er en forkortelse for The Multilateral Instrument, hvilket henviser til, at den implementerer en række tiltag i mange landes skattetraktater på én gang.
Selv kalder OECD konventionen for ”et vendepunkt i skattetraktaternes historie”, fordi den vil gøre det muligt på kort tid at indføre ”vidtrækkende reformer”, i mere end 1.100 skattetraktater i hele verden. (Det skulle svare til ca. en tredjedel af de eksisterende aftaler).
Læs mere: CSR og skatteansvarlighed - ikke længere olie og vand
Konventionen kommer til at lægge nogle fælles vilkår ned over eksisterende skatteaftaler, med f.eks. minimumsstandarder for at undgå udnyttelse af skatteregler og fælles metoder til at definere en virksomheds skattemæssige tilstedeværelse i et land. Konventionen kommer også til at gøre afgørelser i sager om dobbeltbeskatning hurtigere og mere forudsigelige.
NGO: Positiv men bekymret for forbehold og fravær
Selvom OECD siden 2012 har været aktive på skatteområdet, så har debatten om virksomhedernes beskatning i høj grad været drevet af NGO’er. I Danmark har især Oxfam IBIS været aktive, og de er overordnet set positive over for den nye konvention:
”Det er et rigtig vigtigt tiltag i forhold til at undgå virksomheders skatteunddragelse. Konventionen vil gøre det sværere at udnytte huller i lovgivningen,” siger Lars Koch fra Oxfam IBIS.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Lars Koch er især bekymret for to ting:
”For det første er der mange af underskriverne, som har forpligtet sig med forbehold – alene Storbritannien har 64 sider med dem. For det andet er der vigtige lande som ikke er med i aftalen. Det er både et land som USA, som vi synes burde være der, og et land som Mauritius, der i skattetænkningssammenhæng er der hvor en del virksomheder lægger det selskab, som samler indtægterne fra aktiviteter i andre afrikanske lande.”
Mauritius har godt nok skrevet under på at de vil skrive under på konventionen inden udgangen af juni i år. Det ved Lars Koch naturligvis godt, men det samlede billede af lande, der mangler, og de mange forbehold andre underskrivere har, vækker altså bekymring hos NGO’en.
Ikke plads til så meget kreativitet som før
OECD og skatterådgivere har til andre medier forklaret, at konventionen vil få vidtrækkende konsekvenser. OECD’s “tax policy director”, Pascal Saint-Amans, sagde f.eks. til Reuters at:
”Den vil dræbe traktat-shopping – som er en af de metoder virksomheder kan benytte sig af for at undgå at betale skat”.
Mens chefen for den europæiske skatteafdeling af verdens største advokatfirma, Dentons, til swissinfo.ch udtalte at:
”Aftalen fjerner en del usikkerhed, men også mulighederne for kreativ skatteplanlægning, som virksomhederne har benyttet sig af tidligere.”
Læs mere: Ansvarlig skat: fem spørgsmål en virksomhed skal overveje
Oxfam IBIS har i de seneste år gennemført en række dialogmøder mellem virksomheder og NGO’er om skattespørgsmål. På den baggrund forklarer Lars Koch, at det de fleste virksomheder giver udtryk for at de gerne vil have, er enklere, klarere og enslydende regler for skat.
”Og det kommer de formentlig tættere på med denne konvention,” siger han.
Ændringerne træder dog først i kraft efter ratificering i de enkelte lande, og man forventer tidligst at se de praktiske konsekvenser i løbet af 2018.
