Ny global leverandørundersøgelse afslører kobling mellem indkøbspraksisser og arbejdsforhold

DIEH lancerer i dag i samarbejde med ETI-UK og IEH-Norge en ny guide om ansvarlige indkøbspraksisser til virksomheder. Guide to Buying Responsibly, er resultatet af en global leverandørundersøgelse om impact af indkøbspraksisser i globale leverandørkæder.

Vejledningen, Guide to Buying Responsibly, stiller skarpt på best practices og værktøjer der gør virksomheder bedre i stand til at arbejde ansvarligt og i tråd med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt FNs verdensmål for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling.

Som noget særligt trækker Guide to Buying Responsibly på en global undersøgelse foretaget i partnerskab med International Labour Organization (ILO).

ILO har lanceret resultaterne af den komplette undersøgelse, Purchasing practices and working conditions in global supply chains: Global Survej results, der afslører, hvordan indkøbspraksisser påvirker lønninger og arbejdsforhold. Undersøgelsen bekræfter, at hårde prisforhandlinger påvirker leverandørernes evne til at udbetale rimelige lønninger betydeligt:

  • 39% af leverandørerne accepterer ordrer, der ikke dækker produktionsomkostningerne; mens 29 % af leverandørerne påpeger, at indkøbernes praksisser betyder, at de er nødsaget til at udbetale lønninger, der er lavere end levelønnen.
     
  • 40 % af leverandørerne afslørede, at de er tilbøjelige til at benytte underleverandører på grund af de lave prise på ordrer. Samtidig bekræftede 60 %, at virksomhederne som de leverer til forventer, at de dækker alle omkostninger til at sikre social compliance og andre etiske krav, herunder kontroller.

Ifølge Daniel Vaughan-Whitehead, medforfatter til ILO’s Policy brief, er det vigtigt at forstå effekten af indkøbspraksisser. Han beretter, at ”leverandørernes holdninger og vores analyse bekræfter at priser på ordrer, der ligger under produktionsomkostninger resulterer i, at leverandørerne udbetaler lavere lønninger til deres medarbejdere, mens korte leveringstider systematisk øger antallet af overarbejdstimer.”

ILO’s policy brief skitserer også fem primære forretningspraksisser, der har indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Det drejer sig om kontraktklausuler, tekniske specifikationer, ordrebestillinger (og leveringstid), priser og marketing – og anmodninger om sociale standarder. Den henviser også til den positive indflydelse som social dialog kan have på arbejdere.

Ifølge Mette Boye, direktør i DIEH, er det vigtigt at virksomheder I højere grad tager hensyn til leverandører og anerkender, at ansvarlige indkøbspraksisser bringer forretningsmæssige fordele med sig. ”Leverandørundersøgelsen afslører, at der er langt igen og at det kræver en ekstra indsats at hæve etiske standarder blandt leverandører – en indsats som dog i sidste ende vil styrke ansvarlighed i globale leverandørkæder i kraft af øget kvalitet og produktivitet og færre risici i produktionen af varer”, fortæller Mette Boye.

Guide to Buying Responsibly er henvendt indkøbere og ledere, og indbefatter et blik på hele indkøbscyklussen. Den indeholder praktiske ideer og anbefalinger i forhold til sourcing-strategier, produktudvikling, prisforhandlinger samt forhandling af fair kontrakter.  

Dowload Guide to Buying Responsibly her.

27.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Din morgenkaffe presser verdens skove

07.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Indkøbsafdelingen kan udgøre en alvorlig forretningsrisiko

06.06.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Ny EU-lovgivning skal beskytte skove og biodiversitet under pres: Er din virksomhed forberedt?

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

CSRD sikrer handling og troværdighed

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Det bliver lovpligtigt for EU’s største virksomheder, at udvise due diligence