Nu kommer vand på dagsordenen
Organisationen Carbon Disclosure Project (CDP) - en organisation hvis formål er at skabe indsigt i virksomheders klimaarbejde - stiller nu skarpt på verdens vandforbrug.
CDP har for nylig anmodet om, at verdens største virksomheder skal rapportere om deres vandrisici, hvilket også vil kræve, at virksomhederne måler deres vand-fodaftryk, vurderer investeringsrisici og identificerer kommercielle muligheder, ikke blot i deres virksomhed men også i hele deres forsyningskæde. Det skriver www.logistics.about.com. Med CDPs nye initiativ opprioriteres fokus på vandforbrug til samme stadie som CO2-udledning. Forskningsvirksomheden McKinsey anslår, at den globale vandforsyningsmangel kan nå op 40 procent allerede i år 2030. Dette vil føre til højere omkostninger for landbrugs- og fremstillingsindustrien, især i udviklingslandene. For eksempel vil vandefterspørgslen i lande i rivende udvikling, såsom Indien, stige fra 740 mia. kubikmeter til 1500 mia. Føderale og statslige regeringer over hele Indien er allerede klar over problemet og lovgiver nu for at bremse vandspild hos virksomhederne.
-JR