Nordens første videncenter om madspild er åbnet

Norden har fået sit første virtuelle videncenter om madspild. Centeret samler bl.a. analyser og rapporter og oplyser om madspildets omfang.

På www.madspild.dk findes en lang række informationer om madspild. Det virtuelle videncenter er sat i værk af organisationen Stop Af Spild Af Mad..

08.08.2016

CSR.dk

Kampen mod madspild har vokset sig så stor, at der er opstået et behov for at samle informationerne på området ét centralt sted. Derfor lanceres nu et såkaldt Nationalt Videncenter om Madspild, som er igangsat af den frivillige organisation Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden.

Læs også: 33 ton overskudsmad blev indsamlet på Roskilde Festival

Videncenteret findes i en virtuel udgave på www.madspild.dk, og det åbnede den 8. august. Centeret er det første af sin slags under de nordiske himmelstrøg.

”Mange har i flere år efterspurgt et initiativ som dette. Derfor er det på tide at samle den efterhånden gigantiske mængde af viden et centralt sted for at skabe solid vidensdeling for borgere, skoleelever, journalister og andre madspildsinteresserede” fortæller Esther Kristensen, som er Miljø- og madspildskonsulent samt vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild.

Formål og fremtid
Formålene med det nye videncenter er at informere om madspildets omfang samt oplyse om tiltag, analyser, rapporter, organisationer og andre aktører i Danmark og i udlandet, som aktivt arbejder med både forebyggelse samt reduktion af madspild.

Derudover er det planen, at der fremover skal sættes skub i flere lignede projekter.

”Nationalt Videncenter om Madspild vil med tiden søsætte flere længerevarende projekter og initiativer. Da der er utroligt meget viden at hente derude, opfordrer vi p.t. alle aktører i kampen mod madspild til at kontakte os og bidrage med mere viden”, siger Esther Kristensen.

Læs også: Madspildskamp på flere fronter

Det nye videncenter er blevet til en realitet med hjælp fra bl.a. kommunikationsbureauet Help PR, som har mange års erfaring med fødevarekommunikation.

- KLZ

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

29.10.2026CSR.dk

Opgøret med dansk dyreproduktion er nået til kyllingerne

05.10.2026CSR.dk

Datacentre: Amazon lover over 1 mia. dollar til lokalsamfund

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen

Dansk Erhverv

Sponseret

Nye retningslinjer giver virksomheder klarere rammer for reglerne om forbud mod tvangsarbejde – her er 4 ting, du skal vide som virksomhed

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle