Milliardær: Stop landbrugets ’generationsforurening’
Med sine biotek-milliarder tager Jacob Jelsing arealomlægningen i egne hænder og retter samtidig en grundlæggende kritik mod det danske landbrug.
Efter biotekvirksomheden Gubras himmelflugt på børsen i år står medstifter og storaktionær Jacob Jelsing tilbage med et tredobbelt milliardbeløb. En del af pengene skal nu sætte skub i omlægning af landbrugsjord til natur.
I år lød det samlede areal af opkøbt landbrugsjord på 250 hektar. Om kort tid vil det tal været steget til 1000 hektar.
For Jacob Jelsing handler det om at bruge sine penge, hvor det er vigtigt, og at vi som mennesker tager ansvar for den ødelæggende måde, vi har behandlet naturen på.
”Jeg kan ikke stå på mål for at have så mange penge uden at bruge dem på noget, som har samfundsinteresse og naturinteresse. Så det er derfor, jeg gør det her. Jeg er ikke et lykkeligere menneske af at have så mange penge. Men det betyder noget for mig at genskabe naturen. Jeg vil hellere give det her videre til mine børn, end jeg vil give dem en masse biler”, forklarer han til Børsen.
Et skadeligt erhverv
Under de mange hektar opkøbt landbrugsjord gemmer sig imidlertid også en massiv kritik af dansk landbrug. Grundlæggende er han utilfreds med landbrugets position i samfundet.
Han fremhæver, hvordan landbruget modtager styrtdykkende med støttekroner til at fortsætte med grundlæggende skadelige praksisser. Til sammenligning står grønne virksomheder tilbage uden at have modtaget noget.
Den tilsyneladende ’fredede’ status for landbruget ses for Jacob Jelsing understreget i trepartsaftalen, som han er stærkt kritisk overfor.
I aftalen er arealomlægningen mestendels baseret på frivillighed, hvilket for Jacob Jelsing ikke giver nogen mening. Hvis der ikke bliver fastsat en pris, så kommer det simpelthen til at gå for langsomt.
”Hvis jeg var landmand, og tingene lige hang sammen, så ville jeg da også sidde og vente på, at jeg måske kan få mere for min jord om to eller fem år”, siger han til Børsen.
- lhs
