Meyers har nye klimamål og B2B-vendt CO2-værktøj

Meyers har gennemført en omfattende og detaljeret kortlægning af klimaftrykket for alle virksomhedens aktiviteter inkl. råvareforbrug. Med den nye viden har Meyers sat ambitiøse klimamål, der på afgørende områder kommer til at forme den måde, virksomheden vil tænke måltider, produktion og samarbejder omkring dyrkning og husdyrhold i fremtiden. Det skal også komme virksomhedskunder til gode.

31.03.2021

CSR.dk

Gennem et år har mad- og måltidvirksomheden Meyers arbejdet intenst med at kortlægge sin egen klimapåvirkning. Det er sket i samarbejde med 2.-0 LCA consultants, der er Danmarks førende eksperter i livscyklusvurdering. Resultatet er en omfattende måling af virksomhedens drift og råvareforbrug, samt et konkret regneværktøj, der rummer en hidtil uset detaljeringsgrad i forhold til, hvordan produktion og efterspørgsel af bestemte fødevarer påvirker klimaet.

Om det nye beregningsværktøj skriver Meyers i en nyligt offentliggjort præsentation:

”Det er en kortlægning af aftrykket i alle led i det system, som fødevaren kommer fra – fra vedligeholdelsen af den traktor, der harver en sukkerroemark på Lolland til energiforbruget ved forarbejdningen af sukkeret til emballage, transport og alt derimellem.”

Metoden bygger på data fra databasen EXIOBASE, der er den mest komplette og detaljerede globale model til beregning af CO2-fodaftryk, som i kombination med meget detaljerede opgørelser over dyrkning, dyrehold og fødevareforarbejdning i hele verden, gør det muligt at beregne fødevarernes aftryk i alle afkroge af kloden. Metoden er unik i sin rækkevidde og indbyrdes sammenhæng, idet hele det globale netværk af fødevaresystemer er omfattet af analyserne.

Forandringspotentialet ligger i råvarerne
I en madvirksomhed kommer langt den største del af klimaaftrykket fra de råvarer, der indgår i måltiderne. Nogle betragter den del af regnskabet som et ’indirekte aftryk’, hvor man kun har et delvist ansvar – fordi udledningerne ligger hos landmanden, på mejerierne, hos slagteriet osv. Men det er her, det helt store forandringspotentiale ligger. Og det er derfor her, Meyers vil fokusere kræfterne. Ca. 95% af virksomhedens klimapåvirkning kan nemlig spores direkte til de råvarer, som anvendes i køkkenerne.

Læs også: Salling Group vil guide kunder til at købe mere klimavenligt

Derfor har Meyers sat sig for at mindske aftrykket fra råvareforbruget med 30 procent pr. kg. mad allerede i 2025, og med 50 procent pr. kg. mad inden 2030 med 2018 som udgangspunkt. Dertil skal driften af Meyers egne køkkener, restauranter, bagerier og andre faciliteter være CO2-neutral i 2025.

”Det er i gryderne og på tallerkenerne, at vi virkelig har mulighed for at gøre en forskel. Vi har gennem mange år været på en rejse mod et mere lystbetonet og sanseligt grønt køkken, der – med afsæt i sæsonens råvarer og særligt gerne bælgfrugter – byder på så overrumplende en grad af velsmag, at vi får lettere ved at nedbringe andelen af kød og andre animalske proteiner. Råvarer, der som bekendt hører til blandt de allermest klimaskadelige,” fortæller grundlægger Claus Meyer og uddyber:

”Men vi ønsker heller ikke en fremtid uden koen, grisen, fårene og hønsene. Derfor kommer vi til, i samarbejde med økologiske landmænd, forskere og andre partnere, at arbejde for at finde uudnyttede potentialer for et mere klimavenligt og naturskånsomt husdyrhold.”

Dataene skal på arbejde for Meyers kunder
I forbindelse med kortlægningen af virksomhedens fulde klimaaftryk har Meyers, sammen med 2.-0 LCA consultants og Rambøll udviklet et værktøj, der viser, hvordan hvert enkelt køkken løbende præsterer – det gælder bl.a. de knapt 100 virksomhedskantiner, Meyers driver.

Her kan man anskueliggøre klimaaftrykket helt ned på råvareniveau, måned for måned. Værktøjet vil, ud over at give en løbende dokumentation, gøre det muligt at arbejde med klimamål lokalt sammen med kunder og samarbejdspartnere, så det bliver en fælles rejse.

”Det er tydeligt at mærke, at der er en stærk bevægelse i gang i samfundet, og dermed også blandt vores virksomhedskunder. De ønsker at blive i stand til at forstå og handle på deres klimapåvirkning, herunder også fra den mad, de tilbyder medarbejdere og gæster,” fortæller administrerende direktør i Meyers, Jesper Uggerhøj, og slutter:

”Det er et område, hvor vi i forvejen gør os gældende – bl.a. for Københavns Kommune, som vores gastronomiske konsulenter i Meyers Madhus rådgiver omkring klimavenlig mad i offentlige køkkener i disse år. Men med det nye klimaberegningsværktøj kan vi arbejde med en helt ny grad af detaljering i vores egne køkkener som afsæt for konkret handling og rådgivning.”

Fakta

  • Meyers har netop offentliggjort beregninger af sit klimaaftryk, samt sat ambitiøse mål for at reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser.
  • Virksomhedens klimamåling og -mål er en del af en større samlet bæredygtighedsstrategi for Meyers, som lanceres i maj 2021.
  • Herudover skal driften i Meyers egne køkkener, restauranter, bagerier og andre faciliteter være CO2-neutral i 2025. Det skal ske ved at optimere på drift, transport og energiforbrug, så CO2-aftrykket reduceres mest muligt. Det sidste stykke, hvor man ikke kan komme helt i mål – fordi der altid vil være et aftryk – vil Meyers nå ved at støtte veldokumenterede projekter, der fører til en reel og langsigtet CO2-lagring.
  • Derudover vil al strøm, Meyers bruger, allerede fra 2021 komme fra vedvarende kilder.
  • Fra 2018 til 2019 – de første to år med fuld kortlægning af virksomhedens klimaaftryk – har Meyers gennemført en 10 procent reduktion pr. kg. mad. Det er et resultat af grønnere måltider på tværs af forretningen, samt ikke mindst etableringen af et 100 procent grønt frokostkøkken.
  • 2.-0 LCA consultants står bag udregningerne til CONCITO’s nyligt lancerede database, Den Store Klimadatabase, der er den på verdensplan mest omfattende, samlede database over de mest almindelige fødevarers klimaaftryk. De livscyklusvurderinger, der er foretaget for Meyers’ vareforbrug, bygger på samme metode og de samme bagvedliggende data, men kortlægger desuden aftrykket på biodiversitet, samt luftforurening og desuden i alt 14 miljømæssige parametre.
  • De mange data har Meyers bygget ind i et værktøj, som skal hjælpe kunder og samarbejdspartnere med at forstå og handle på klimaaftrykket fra bl.a. kantiner, frokostordninger, restauranter og offentlige køkkener.

- MTN

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026MäRK

Sponseret

Kan B Corp betale sig?

11.11.2026Vugge til Vugge ApS

Sponseret

One step ahead: open innovation in circular print

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

Klimaskovfonden

Sponseret

Hvordan opnår din virksomhed både kommerciel succes og belaster mindre?

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: Sales & sustainability – how can ESG drive sales and commercial growth?

MäRK

Sponseret

Selvom ESG-samtalen er forstummet, er B Corp stadig relevant

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J