Menneskerettigheder: Resultattrang møder ting der tager tid

Vi bringer her et uddrag af interviewet, som vil kunne læses i sin fulde længde inklusive business cases når næste nummer af CSR Quarterly udkommer 8. marts 201

Hvor står danske virksomheder i arbejdet med menneskerettigheder lige nu?

Jeg synes, der er gode nyheder. Det er et felt der føles større og mere modent end sidste år på denne tid – både i bredden og i dybden. Det siger jeg ud fra min erfaring som rådgiver på området i Danmark, for ingen ved præcist hvor mange virksomheder der arbejder med feltet og har politikker, og i hvilket omfang de er på linje med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (FN’s Retningslinjer). Det har vi ikke data på.

Men jeg kan se, at det f.eks. ikke længere kun er ’the usual suspects’ som arbejder med menneskerettigheder. Der er flere små virksomheder, som prioriterer det som en stor del af deres CSR-indsats – også virksomheder der kun arbejder i Danmark eller som ingen direkte forbrugerkontakt har.

Læse også: Institut for Menneskerettigheder kritiserer nyt lovforslag

Og så kommer det til udtryk ved, at når vi i GLOBAL CSR kontakter potentielle kunder, så kunne man for bare et år eller to siden godt være nødt til, at forklare hvad CSR var, og der var mange reservationer overfor menneskerettigheder som en del af CSR. Der er stadig masser af spørgsmål til, hvordan, hvornår og hvor meget – men præmissen om, at arbejdet skal gøres, er accepteret på en anden måde.

Hvad vil du sige til dem, som mener at der ikke er sket ret meget, i betragtning af at FN’s Retningslinjer har været ude i fire år nu?

Utålmodigheden er en stor del af den internationale debat lige nu. Man vil gerne have at virksomhederne kommer videre fra politikker og tilpasning af procedurer og kontrakter til egentlige resultater, så man kan vise, at det, man har ændret på papir, også har ændret noget i virkeligheden. Om det har betydet noget for medarbejderne på kontorerne, på fabrikkerne osv.  Det er jo dét, hele det her felt handler om – rigtige menneskers liv og vilkår – og det kan man godt komme lidt for langt fra, fordi fokus er så meget på politik, strategi og proces.

På den ene side, er det på sin plads med lidt utålmodighed på resultatsiden. På den anden side, må vi også anerkende, at der er en tidsfaktor – man starter med politikken, så kommer implementeringen, og for enden af den kommer muligheden for at tracke og følge op og lave indikatorer. Men der skal jo gå noget tid, før man kan det, og så langt er der ikke så mange, der er endnu. Det er en udfordring for arbejdet – men også et vilkår.

Hvad kommer vi til at se mere af i 2016?

Vi vil fortsat se behov for kapacitetsudvikling på området. Der sidder ikke menneskerettighedstrænede folk ude i ret mange af virksomhederne, og det skal der heller ikke nødvendigvis være. Men når det er sagt, så er det svært at bygge ledelsessystemer på et felt, hvor man ikke føler sig helt hjemme.

Jeg tror også, at vi fortsat vil se et stærkt fokus på, hvad menneskerettighedsarbejdet betyder i relationerne mellem virksomhed og leverandører, kunder og investorer osv., som f.eks. kan føre til nye måder at lave leverandørstyring.

Læs også: Danske virksomheder lukker øjnene for menneskerettigheder

Baseret på den internationale debat vil der nok også blive mere fokus på den del af FN’s Retningslinjer som skal sikre, at man har adgang til klagemuligheder, fordi ganske få har fået den del på plads. Mange steder har man en whistleblowerordning eller lignende som man kan bygge på, men ganske få af dem er gearet til at håndtere henvendelser om menneskerettighedsudfordringer.

Men det overordnede billede tror jeg vil være, at, vi vil se en acceleration af det, vi så i 2015 – altså vækst i både bredden og dybden. Dynamikken vil være, at der automatisk vil komme flere med, og vi vil se flere, som kommer i gang med at formulere politikker og lave deres første menneskerettighedsanalyser.