Menneskerettigheder: Gør det og bliv mere intelligent!

I 2018 fylder menneskerettighedserklæringen 70 år og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv ender med syv år på bagen.

Derfor havde Det Udenrigspolitiske Selskab, en privat forening med medlemmer fra alle sektorer i samfundet, og Global CSR, advokat- og rådgivningsfirma specialiseret i menneskerettigheder og erhverv, slået sig sammen om en halvdagskonference fredag d. 19. januar 2018.

Verdensorden og kundekrav i en og samme mundfuld
Programmet var en kombination af status på arbejdet hidtil og input fra virksomheder om, hvordan det kan gøres i praksis og hvor udfordringerne ligger.

Repræsentanter fra Rambøll, Schur, finske Fazer (som er meget mere end Dumle-karameller), Mærsk og Eksportkreditfonden havde to bud på, hvorfor man skal arbejde med menneskerettigheder.

Læs mere: Menneskerettigheder er på vej ind i virksomhederne

Mærsk’s menneskerettighedsansvarlige, Allan Lerberg Jørgensen, pegede på, at verden er under voldsom forandring, og at med alting under pres er det vigtigt at virksomheder er med til at fremme en regel-baseret verdensorden, fordi det giver de bedste vilkår at drive forretning i. Det gælder også menneskerettigheder. Eksportkreditfondens Claus lagde sig i samme spor, da han foreslog, at man forklarede sin ledelse behovet for at arbejde med menneskerettigheder med ønsket om stabile forhold omkring forretningen.

Den stærkeste driver for Rambøll, Schur og Fazers arbejde med menneskerettigheder er krav fra kunder, hvor Rambølls chef for CSR og bæredygtighed, Neel Strøbæk forklarede, at de slet ikke ville kunne arbejde med offentlige kunder i Storbritannien, hvis de ikke kan dokumentere, at de har styr på deres påvirkning af menneskerettigheder.

Praksis kan gøre op med ”goddag mand, økseskaft”
Alle var enige om den største udfordring i arbejdet: at gøre menneskerettigheder og erhverv til noget, man kan forstå i virksomheden. Der er ganske enkelt noget med sproget omkring menneskerettigheder, som er svært for virksomheder at forbinde med deres dagligdag.

Praktikerne i panelet var alle enige om, at noget af løsningen ligger i, at begynde arbejdet så tæt på dagligdagen som muligt.

”Man skal indstille sig på at forklare ting mange gange. Der, hvor det var nemmest at få en fælles forståelse, var på området arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Det er noget alle kender til, og det er også menneskerettigheder,” forklarede Nina Elomaa som er Fazers bæredygtighedschef.

”Det er nødvendigt at forstå hver menneskerettighed og princip, og man lærer det kun ved at arbejde med det. Simpelthen learning by doing. På et tidspunkt kan man ikke blive klogere af at gå til konferencer etc., og så er der ikke andet at gøre end bare at gå i gang. Det er til gengæld en god idé at starte med én del af virksomheden. Den første impact assessment er den sværeste,” sagde Linda Jakobsen, som er seniorkonsulent inden for CSR i Schur.

Retningslinjerne er det bedste værktøj
Det skal indrømmes, at panelet var sammensat af FN’s retningslinjer for bæredygtighed og erhvervs nok største fan i Danmark, Sune Skadegaard Thorsen fra Global CSR, men der var udbredt enighed om, at retningslinjerne (UNGP’erne) er et rigtig godt værktøj.

Linda Jakobsen fra Schur udtrykte det sådan her:

”Det tager tid og resourcer at arbejde med dem, men det kan sagtens gøres. Og fordelen er, at det er en anerkendt international standard, og at man hele tiden kan vende tilbage til dens tekst og vide, hvad næste skridt er”.

Læs mere: Interview: Arbejdet med menneskerettigheder skaber værdi i sig selv

Hos Fazer opdagede man ved at arbejde i overensstemmelse med retningslinjerne, at virksomhedens vigtigste og største impacts på menneskerettigheder slet ikke var dem langt væk fra virksomheden. Helt tæt på ligger nemlig spørgsmålet om retten til sundhed.

Og fra Mærsk hørte man entydig opbakning til retningslinjernes fremgangsmåde, bl.a. fordi, at med det lever virksomheden op til de løfter, man har givet f.eks. Global Compact, hvis man har skrevet under på den.

Den største hjælpe til at opnå verdensmålene ville være…
Ud over de fem virksomheder, nød konferencens deltagere godt af input fra tre endog meget erfarne menenskerettighedsfolk.

Lene Wendland, f.eks., som har været den ansvarlige person for menneskerettigheder og erhverv i FN’s ”High Commisioner for Human Rights”’s kontor siden begyndelsen i 2002. Hun kunne bl.a. fortælle skræmmehistorier om forløberne for retningslinjerne, hvor en gruppe arbejdede på at definere fælles normer for ansvar, som var baseret på lovgivning og sanktioner forbundet med overskridelse af denne.

Vigtigere var det dog, at Lene Wendland fik defineret en klar vej frem i arbejdet med at forbinde verdensmål og menneskerettigheder:

”Det største bidrag virksomhederne kunne komme med i forhold til verdensmålene ville være, hvis de implementerede menneskerettigheder i deres forsyningskæder. Det viser en analyse foretaget af World Business Council. Hvis man derudover vil udvælge et par målene, som man vil og kan påvirke i særlig grad, så kan det komme ovenpå."

Det bakkede Bjørn Edlund op om. Han er en del af et bestyrelseslignende organ for den internationale tænketank ”Institute for Human Rights and Business”, rådgiver og tidligere kommunikationschef hos Shell.

”Der er ingen konflikt mellem verdensmålene og retningslinjerne. Retningslinjerne skal ses som gulvet – ikke loftet.  Lige nu er faren snarere, at arbejdet med verdensmålene bliver for meget C, for lidt S og ingen R,” sagde han.

Et klogt og  sikkert sted
Den sidste internationale ekspert, som deltog, var Ron Popper, som efter at have været bæredygtighedschef i industrikæmpen ABB nu bl.a. er med til at lede virksomhedsforummet ”Global Business Initiative on Human Rights”.

Læs mere: Lise Kingo: Jeg hylder de ledere, der afviser racisme og intolerance

Han fortalte, at i forhold til for 15 år siden, så er et af de væsentligste fremskridt noget så enkelt som at virksomheder ikke længere er bange for menneskerettigheder.

”Forståelsen for, at menneskerettigheder er et virksomheds-issue, er blevet bygget op, men der er stadig alt for få ledere på området, for lidt empowerment og incitamenter i virksomhederne baseret på menneskerettighederne”, forklarede han. ”Der er brug for mere dialog og samtale mellem repræsentanter for virksomhedernes øverste ledelse. De mangler en slags ”safe space”, hvor de kan føre den slags samtaler”.

Bjørn Edlund havde også et bud på, hvorfor emnet burde interessere de øverste ledelseslag.

”Hvis du har en mere intelligent forståelse af verden, så er du bedre i stand til at gøre forretning i den. Så enkelt er det,” sagde han.