McKinsey: Det globale energiforbrug topper i 2035
På trods af fortsat befolkningstilvækst vil verdens energiforbrug flade ud omkring 2035, forudser McKinsey. Et faldende kulforbrug vil få CO2-udledningen til at falde, men 2-gradersmålet er stadig langt væk.
Verdens energiforbrug vil flade ud i 2035, mener McKinsey, der dog ikke er optimistiske på vegne af togradersmålet fra Parisaftalen..
Konsulentfirmaet McKinseys Energy Insights-afdeling (MEI) har netop udgivet 2019-udgaven af sin årlige Global Energy Perspective-rapport, der analyserer verdens energisystem og -forbrug, ikke mindst med omstillingen til vedvarende energi for øje.
Årets undersøgelse kommer med fem centrale pointer. Selvom der er fremskridt for vedvarende energi og elektriske køretøjer, og tilbagegang for de fossile brændsler og CO2-udslippet på sigt, så ser det ikke positivt ud, når det kommer til at stoppe den globale temperaturstigning.
- Det globale energiforbrug vil toppe i 2035, på trods af fortsat befolkningstilvækst og økonomisk fremgang verden over. Stigningen i efterspørgsel vil begynde at sætte farten ned omkring 2030 og nå et plateau i midten af 2030’erne.
Det skyldes dels en større andel vedvarende energi og dels mindre energiintensitet i mange lande, der modvirker det stigende forbrug som følge af forhøjede levestandarder i udviklingsmarkederne. - Elektricitetsforbruget vil fordobles frem mod 2050, hvoraf halvdelen vil komme fra vedvarende kilder allerede i 2035. Årsagen er primært et øget behov fra bygninger og vejtransporten. Vind- og solkraft er de største kilder og har allerede i de sidste par år udgjort halvdelen af den nye kapacitet.
- Som det eneste fossile brændstof vil gas fortsætte med at øge sin andel af det globale energimiks frem mod 2035, hvorefter det vil flade ud. På længere sigt vil efterspørgslen falde, uanset prisniveauet. Selv med en halvering af det nuværende prisleje, vil konkurrencen fra vedvarende energi betyde, at gasefterspørgslen kun kortvarigt vil vokse marginalt.
- Væksten i efterspørgslen på olie vil mindskes betydeligt, og forbruget vil nå en forventet top i starten af 2030’erne med et behov på 108 mio. tønder om dagen. I et accelereret scenarie, med en større elektrificering af transportsektoren og øget genanvendelse af plastik, kan denne top nås allerede før 2025. MEI forventer at salget af elektriske køretøjer vil runde 100 mio. om året i 2035, og at der kan være over to mia. af slagsen på verdens veje i 2050.
- CO2-udledningen vil falde på grund af et mindre forbrug af kul, men ambitionen fra Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 2 grader i 2100 er stadig langt væk. De energirelaterede udledninger vil ifølge MEI toppe i 2024 og falde med 20-22 procent fra 2016 til 2050, primært på grund af et faldende forbrug af kul i Kina (minus 40 procent) og Europa (minus 55 procent), og på trods af en stigning på 60-65 procent i Indien.
Ikke desto mindre er 2- eller for den sags skyld 1,5-gradersvisionen en fjern drøm, som kræver en vidtrækkende decarbonisering eller reduktion i efterspørgsel på tværs af alle sektorer, der sammenlagt kan omtrent halvere det nuværende udslip. Her kan brint spille en afgørende rolle, men kun hvis prisen falder tilstrækkeligt (helst under 23 kr./kg, et godt stykke fra de over 90 kr., der er prisen i dag).
-AK
