Mærsk afviser at fortælle mere om menneskerettigheder i konfliktzoner

På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tirsdag eftermiddag i denne uge skulle selskabets aktionærer tage stilling til to forslag, som lå langt fra spørgsmålet om de gængse om årets udbytte og valg til bestyrelsen. 

Spændingen kan udløses hurtigt: Begge forslag blev afvist. Hvilket ikke har overrasket nogen, da A.P. Møller Holding har over halvdelen af stemmerne. 

Vil vide mere om menneskerettigheder

Det første var et forslag om at øge gennemsigtigheden i rapporteringen af menneskerettighedsforhold, stillet af forbrugersammenslutningen Ekō på vegne af en storaktionær. Forslaget fik støtte fra AkademikerPension, som har stillet lignende spørgsmål de sidste to år. De mener, at en mere omfattende rapportering vil give større indsigt i, hvordan Mærsk håndterer menneskerettighedsrisici særligt i konfliktområder.

"I lyset af de nuværende geopolitiske spændinger er det afgørende, at virksomheder har robuste processer på plads til at identificere og håndtere menneskerettighedsrisici i deres aktiviteter," skrev investeringsdirektør Anders Schelde i en mail til finans.dk.

I Mærsks årsrapport ser man også dette argument, hvor Mærsk skriver, at de øgede geopolitiske spændinger ”har øget behovet for et større fokus på due diligence-processerne for menneskerettigheder”. Imidlertid afviste Mærsk endnu engang ønsket og henviser til, at de i forvejen rapporterer på området i deres årsrapporter og de seneste år har øget rapporteringen om menneskerettighedsforhold.

Det sidste er svært umiddelbart at be- eller afvise. Hvad man kan konstatere er, at Mærsk rapporterer fyldigt på processer og metoder i arbejdet med menneskerettigheds-due diligence. Det er de uden tvivl blandt de bedste i Danmark til. Men måske er det ikke processer og regler, forslagsstillerne vil vide mere om? Måske er det meget mere konkret? 

Det er det andet forslag et eksempel på.  

Våben eller ej?

Det andet forslag kom fra foreningen Kritiske Aktionærer, der ønskede en beslutning om at stoppe for transport af våben til Israel.

Mærsk anbefalede aktionærerne at stemme nej til dette forslag, med den begrundelse at præmissen var forkert, idet selskabet ikke transporterer våben til Israel

"Transporten af last på vegne af den amerikanske stat indeholder hverken våben eller ammunition. Disse forsendelser indeholder militært relateret udstyr og er afledt af USA’s politik i henhold til det amerikansk-israelske samarbejdsprogram om sikkerhed," har Mærsk tidligere udtalt i et mailsvar til EkstraBladet.

Danwatch og Ekstra Bladet mener således, at de kan bevise, at Mærsk har leveret dele til militært brug, hvilket har ført til kritik fra både NGO’er og visse investorer. Det indebærer på det seneste også meget højlydte protester foran Mærsk-hovedkvarteret i København. 

Mærsk har afvist anklagerne om at transportere våben og understreger, at forsendelserne sker i overensstemmelse med gældende lovgivning samt eget værdigrundlag.

Fra Mærsks stol

Mærsk udsendte efter generalforsamlingen en udtalelse (statement) om netop dette emne. I denne forklarer virksomheden, at alt hvad de gør, sker i overensstemmelse med en række anerkendte og udbredte internationale retningslinjer. At de har strenge regler mod transport af våben eller ammunition til aktive konfliktzoner, og at de har forhøjet due diligence-beredskab netop i forhold til Israel og Gaza. De understreger, at alt deres transport for USA's militær er underlagt strenge regler og følger al best practice for ansvarlig forretningspraksis. 

Udtalelsen indeholder også en uvant skarp og direkte kritik af dele af deres kritikkere. Mærsk skriver, at de pågående aktivist- kampagner mod Mærsk benytter sig af metoder som at tillægge modstanderen fabrikerede handlinger eller synspunkter, som bruges til at skabe større opbakning til og opmærksomhed om deres sag. At der bliver spredt unøjagtige beskyldninger og antagelser maskeret som dokumenterede fakta ved tilsyneladende at fordreje offentligt tilgængelige data. Og at Mærsk har oplevet hærværk og ulovlige, aggressive demonstrationer på deres områder og mod deres medarbejdere. De understreger, at dette ikke kommer til at ændre deres position eller deres forretningspraksis, som er guidet af internationale standarder. 

Udtalelsen afsluttes med, at Mærsk skriver:

Vi anerkender fuldt ud vores ansvar som en global logistikvirksomhed, og det er op til os altid at arbejde i overensstemmelse med  de internationalt vedtagne forventninger til ansvarlig forretningspraksis - særligt når man opererer i områder i aktiv konflikt. Vi vil fortsætte med at tilpasse vores handlinger til de forventninger, der er udtryk i de fælles vedtagne principper og enhver lovgivning og regulering." 

To forskellige baner

Virksomheder har i årtier ment, at NGO'er på forskellige - og ofte virksomhedsspecifikke - områder forventede for meget af dem. Og for 15-20 år siden var det f.eks. almindeligt, at virksomheder i spørgsmålet om leverandørkædeansvar skrev, at de ikke kunne tage ansvar for noget, der lå udenfor deres operationelle kontrol. Den opfattelse har mildt sagt flyttet sig. 

Med lanceringen af FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv i 2011 fik partnere i de konflikter et fælles begrebssæt og metode til at analysere, hvor langt en virksomheds ansvar går. Og Mærsk viser i sin årsrapport for 2024, at det begrebssæt og den metode har de rigtig godt styr på. 

Men man kunne forestille sig, at i spørgsmålet om leverancer til konfliktzoner, så er det ikke det svar, kritikerne leder efter. De vil gerne vide, ret konkret, hvad Mærsks analyse er?  Er Mærsks fragt for det amerikanske militær årsag til, bidragende til eller forbundet med den fortsatte konflikt i Israel-Gaza? Og er de villige til at diskutere jeres konklusioner og afledte handlinger?   

Den diskussion bør man som virksomhed nok være klar til at tage, med klart definerede rammer for samtalen. For den diskussion foregår på den bane, Mærsk har sagt, de spiller på. Det er også den bane, det første forslag om mere rapportering på menneskerettigheder er på.

Der er dog også en anden bane. Den de mere hårdslående aktivister spiller på. På den bane er det ret svært helt at se forskel på fragt af “våben”, som aktivisterne taler om, og “militært udstyr”, som Mærsk kalder det, de fragter. Aktivisterne er ligeglade med Mærsks processer, de vil have angrebene på Gaza til at stoppe, og alle, der får våben til Israel, er med til at forhindre det. I det perspektiv er snak om “international best practice for ansvarlig forretningspraksis” ikke noget, der hverken forklarer eller forsvarer. 

Hvordan virksomheder håndterer spillerne på den bane er et helt andet spørgsmål. Men man kan tænke sig, at det med den nuværende verdenssituation nok ikke bliver noget, der bliver mindre af.