Madspild på klimadagsordenen

Over de seneste år har Unilever, en af verdens største producenter af fødevarer og produkter til personlig pleje, udviklet sin Sustainable Living Plan. Det centrale element i planen er bæredygtighed på en lang række fronter, der samlet set udgør planen for, hvordan selskabet ”vil gennemføre vores vision om at øge vores virksomheds størrelse, samtidig med at vi kobler vores miljøpåvirkning fra vores vækst og øger vores positive sociale indflydelse.”

Når man som milliardvirksomhed i fødevareindustrien gerne vil reducere sit fodaftryk på miljøet – konkret er målet en reduktion på 50 procent inden 2020 – så er madspild et naturligt fokuspunkt, og derfor også noget man har arbejdet med længe, fortæller udviklingskok og rådgiver hos Unilever Food Solutions i Danmark, Frank Jakobsen.

”Generelt gør vi meget ud af at både vi selv og vores leverandører er 100 procent bæredygtige. Vi høster kun råvarer efter sæson, vi køber ind efter reel kapacitet hos producenterne og vi ser efter de mest klimavenlige løsninger. På madspildsområdet har vi et konkret værktøj, der kan implementeres let og gratis af alle interesserede, og som sætter tal på, hvor meget spild, man har og hvor det kommer fra. Og det er noget vi har stor succes med”, siger han.

Værktøjet er blandt andet i spil i Unilevers samarbejde med kantinekæden Cheval Blanc, der ifølge Frank Jakobsen har kastet en millionbesparelse af sig.

Buffetens psykologiske effekt
På samme måde har Unilever selv realiseret en stor besparelse, da man for nylig gennemførte et pilotprojekt i en stor kantine i København, hvor man gennem noget tid havde registreret et massivt spild, der for størstedelens vedkommende kom fra buffeten. Det fik man adresseret og i løbet af et år gav det en reduktion i svindet på 30 procent og en fortjeneste på 600.000 kr.

”Det viser meget godt værdien i at se på det psykologiske i en buffet; hvordan den er sat op, størrelsen på fade, tallerkner, serveringer etc. Her kan man skabe nogle holdnings- og vaneændringer, der kan gøre en forskel. Less is more er et princip, man med fordel kan have i baghovedet”, siger Frank Jakobsen.

På forbrugersiden samarbejder Unilever både med Selina Juul og fødevareBanken, ligesom man er blandt stifterne af Daka Refood, der indsamler og genanvender madaffald ved at bruge det til produktionen af biogas, og genbruger stegefedt og fritureolie som andengenerations biodiesel, hvilket er en grøn erstatning for fossile brændstoffer.

Udvikling, fermentering og insekter
Mindst lige så vigtigt er det, pointerer Frank Jakobsen, at forebygge spildet i produktionsfasen. Det handler om at udnytte råvarerne, være kreativ i sin forarbejdning, giv fagfolkene i køkkenerne de bedst mulige betingelser og tænke i konserveringsmetoder som eksempelvis fermentering og saltning.

Netop de mange forskellige aspekter omkring begrænsning af madspild, der er aktuelle, er med til at gøre Frank Jakobsen positiv, når det kommer til fremtidsudsigterne på området. For som han selv siger, så er det afgørende for samfundet at indsatsen fortsætter, og at vi tænker på madspild i det store billede.

”Man kan jo altid ønske sig mere opbakning rent politisk, men grundlæggende synes jeg, at emnet fylder godt på dagsordenen i disse år. Vi ved at holdningsændringer kan skabe bæredygtighed og det arbejder vi med. Og så kan man altid udvikle på et område som fødevarer – tænke i alternative råvarer som fx insekter, der er både sunde og klimavenlige; vi kan forske i alternativer til kød, som vi jo burde spise mindre af, og vi kan gøre mere ud at source lokalt for at spare transport. Så der er nok at tage fat i”, slutter Frank Jakobsen.