Lugerobotter kan minimere brugen af sprøjtegifte
Robotter, der kan luge markerne for ukrudt, kan nedsætte brugen af sprøjtegifte markant.
Lugerobotten ved navn Robovator bliver allerede brugt i salatmarker. Foto: Frank Poulsen Engineering..
På Syddansk Universitet arbejder postdoc Henrik Skov Midtiby på at videreudvikle en lugerobot, der ved hjælp af et kamera og en computer kan rulle hen over markerne og hakke ukrudt uden brug af sprøjtegifte.
Postdoc Henrik Skov Midtiby står i spidsen for det SDU-forskerteam, der har udviklet lugerobotten. Foto: Privat. .
En af de største udfordringer er at lære computeren at skelne mellem afgrøder og ukrudt, men ifølge Midtiby er det ikke en uoverkommelig opgave. Han fortæller, at lugerobotten allerede bliver brugt til letgenkendelige afgrøder som salat, og at næste skridt bliver at få den til at virke i sukkerroemarker.
Du kan lære en dreng i børnehaveklassen at skelne en roeplante fra ukrudt. Det er mennesker utroligt dygtige til. Men det er meget kompliceret at få en robot til det. En robot kan groft sagt kun to ting. Den kan lægge to tal sammen, og den kan finde ud af, om et tal er større end et andet, siger Henrik Skov Midtiby.
Læs også: Dansk bioethanolprojekt i verdensklasse
Et andet problem, han og forskerholdet på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er stødt på, er, at de skiftende lysforhold på markerne gør det svært for robottens kamera at finde ukrudtsplanterne. Men det er også et problem, som Midtiby mener, kan løses.
Stort potentiale for højværdiafgrøder
At det især er sukkerroemarker, som Midtiby har i kikkerten, skyldes, at der stort set ikke produceres økologiske sukkerroer i Danmark, fordi det kræver en alt for stor arbejdsindsats at luge ukrudtet væk manuelt. Hvis lugerobotter kan sættes til at gøre arbejdet, vil det muliggøre en sukkerroeproduktion helt uden sprøjtemidler.
Lugerobotten har ifølge Midtiby ikke kun potentiale til at virke med sukkerroer, men på alle marker, hvor afgrøderne står med en veldefineret afstand mellem sig.
Det kan være højværdiafgrøder som kål, spinat og endda majs, hvis de bliver sået med lidt større afstand mellem planterne. Kornmarker er udelukket, fordi planterne står for tæt. Brugen af sprøjtemidler kan dog ikke helt undgås, fordi svampeinfektioner og lignende ikke kan behandles med hakkejern.
Læs også: Danske bioprodukter får 160 millioner kroner
De lugerobotter, der er drift på salatmarkerne, er udviklet i samarbejde med maskinproducenten Frank Poulsen Engineering.
Rentabilitet kræver politisk handling
Den hastighed, som lugerobotterne kan køre hen over markerne med, har betydning. Midtiby vurderer, at mekanisk lugning kan komme op på den halve hastighed i forhold til sprøjtning. Det gør i første omgang lugerobotterne mindre attraktive for de konventionelle landmænd, fordi det i dag er vigtigere, at de kan luge store arealer hurtigt, end at luge uden brug af sprøjtemidler.
Men i og med kravene fra politisk hold er øget til, hvor meget og hvilke sprøjtegifte, der må spredes ud på markerne, skal landbruget før eller siden finde alternativer og betale for ny teknologi, der altid vil være dyrere, især i de første år på markedet.
Læs også: Milliarder på vej til omstilling af dansk industri
Men det kan godt være, at det er politikerne, der skal hjælpe os til at gøre teknologien økonomisk rentabel for konventionelle landbrug i den store skala, siger Henrik Skov Midtiby, der i øjeblikket er ved at søge flere midler, så lugerobotten kan blive videreudviklet. Hvis det lykkes, ser han gode forretningsmæssige perspektiver for lugerobotten.
Det er en teknologi, som ingen andre kan levere lige nu. Det plejer at være gode ingredienser i en salgssucces, siger han.
