Logistikvirksomhed vokser, men har lavere energiforbrug end for otte år siden

Ud fra devisen ’Den grønneste energi er den energi, vi ikke bruger’ har logistikvirksomheden Frode Laursen reduceret energiforbruget til lagerdrift med 50 procent fra 2017 til i dag.

”I dag driver vi - med åbningen af det seneste logistikcenter i denne måned i Vejle - i alt cirka 700.000 m2, og vores energiforbrug er det samme som i 2017. Det vil sige, vi har reelt reduceret energiforbruget med mere end 50 procent”, fortæller Jakob Gundal Nikolajsen. Foto: Frode Laursen

27.10.2025

Poul Breil-Hansen, CSR.dk

”Da vi i 2015 – 2017 startede vores fokus på at skabe en mere grøn opførelse og drift af vores lagre tilbage var mange ting enten ikke opfundet eller kun i sin spæde start. Men udviklingen af nye teknologier og vores egen jagt på grønne løsninger har gjort, at vi i dag har høstet store miljømæssige gevinster”, fortæller bygningschef Jakob Gundal Nikolajsen og supplerer:

”I 2017 var det svært at finde grønne løsninger med en tilbagebetalingstid under fem eller 10 år; men udviklingen er gået hurtigt, hvorfor vi ikke laver løsninger i dag, som har en længere tilbagebetalingstid end tre år. I dag driver vi - med åbningen af det seneste logistikcenter i denne måned i Vejle - i alt cirka 700.000 m2, og vores energiforbrug er det samme som i 2017. Det vil sige, vi har reelt reduceret energiforbruget med mere end 50 procent”, fortæller han.

Læs også: Nyt 36.000 m2 bæredygtigt logistikcenter ved Vejle skal distribuere dagligvarer

Det er sket ved en kombination af ihærdighed, innovationskraft og iværksætter-ånd. Jakob Gundal Nikolajsen og hans hold af medarbejdere har udviklet mange idéer gennem tiden og har haft modet til at kaste sig ud i at efterprøve idéerne i praksis. ”Det er der kommet mange gode løsninger ud af – især vores lamper”.

Læring af praksis

”Vi har lært en masse undervejs, det har været og er learning-by-doing, og det synes vi sådan set er gået meget godt”, fortæller han.

Et af de første succesfulde projekter har været egenudvikling af belysning til de 700.000 m2 lagerterminaler. I samarbejde med en lampeproducent i Ringkøbing har Jakob Gundal Nikolajsen og hans hold udviklet en LED-lampe, der har reduceret strømforbruget til belysning med 92 procent, fordi den behovsregulerer belysningen. Lampen er udstyret med en sensor, som reducerer belysningen med 90 procent, hvis der ikke er bevægelse, og efter fem minutter slukker den helt. Den er samtidig designet på en sådan måde, at den ikke blænder truckføreren, når han eller hun aktiverer en lampe.

”Vi har etableret i alt 800 m2 solcelleanlæg på vores logistikcentre i Jyderup og Åstorp, Sverige; og vi planlægger også at etablere 400 m2 på taget i Vejle. På den måde høster vi erfaringer med solceller. Vi satser dog mere på at reducere energiforbrug end på selv at producere energi”, fortæller Jakob Gundal Nikolajsen. Foto: Frode Laursen

Fra hvid tagpap til tårnfalke

Et andet succesfuldt tiltag er hvid tagpap, fordi den hvide farve ikke reflekterer sollyset og derved sænker temperaturen omkring lagerterminalen. Det reducerer terminalens behov for energi til at køle ned i sommerhalvåret. Frode Laursen servicerer mange fødevarekunder og har derfor også en del kølelager-faciliteter, der kræver meget energi til nedkøling.

Et tredje succesfuldt tiltag er, at den hvide tagpap indeholder såkaldt NOXOUT, der reducerer luftforurening ved at nedbryde NOx-partikler. 

Læs også: Søstrene Grene automatiserer lagre for at løfte vækst og fremtid

Frode Laursen har også etableret regnvandstanke i undergrunden, der kan opsamle op til 20 m3 regnvand, som bliver brugt til toiletskyl og rengøring. Belægningen omkring lagerterminalerne er anlagt med et let fald, der leder regnvand ud til grøfter i grundskel. Det betyder, at der ikke er behov for at etablere regnvandsbrønde, der er lavet af plast. Det giver en plastbesparelse ved anlæg og intet ressourceforbrug til løbende vedligehold af brøndene.

Grøfterne i regnvandsskel tager også imod nitrat fra NOXOUT tagpappen. Grøfterne er tilplantet med to typer pil, der optager nitrat, cadmium og andre tungmetaller, og samtidig bidrager grøfterne til biodiversiteten som levested for ænder, insekter og fugle. Virksomheden har opsat fuglekasser til både store og små fugle for at understøtte fuglelivet.

”Vi har også opsat rugekasser specifikt til ugler og tårnfalke. Dem vil vi gerne tiltrække, fordi de lever af mus og rotter, som for os, der lagrer fødevarer, er skadedyr”, fortæller Jakob Gundal Nikolajsen.

Intelligent anvendelse af el

”Vi har etableret i alt 800 m2 solcelleanlæg i forbindelse med vores logistikcentre i Jyderup og Åstorp, Sverige, og vi planlægger også at etablere 400 m2 på taget i Vejle. På den måde høster vi erfaringer med solceller. Vi satser dog mere på at reducere energiforbrug end på selv at producere energi”.

Frode Laursen er også en transportvirksomhed, der kører millioner af lastbilkilometre hvert år. Virksomheden eksperimenterer derfor også med alternativer til diesel. Det omfatter HVO biodiesel og selvfølgelig også el. På den nyeste terminal i Vejle har virksomheden ladestandere. Opladningen af lastbilerne foregår om natten, hvor der er mere grøn strøm tilgængelig i elnettet. På den måde bidrager logistikvirksomheden til at fordele belastningen af elnettet, hvilket er væsentligt i forhold til elektrificeringen af elnettet, som den grønne omstilling medfører.

”Vi arbejder meget med intelligent anvendelse af el, både indendørs og udendørs”, fortæller Jakob Gundal Nikolajsen. ”Vores udendørs lamper starter med 10 procent belysning i skumringen og stiger så gradvist i takt med, at det bliver mørkere. Klokken 20 reducerer vi belysningen til 10 procent, og klokken 5 om morgenen skruer vi igen op til 80 procent. De lamper, vi gør brug af, er overdimensionerede, så de kan holde 100.000 timer. Det svarer med vores forbrugsmønster til cirka 65 år. Det har vi gjort, fordi det koster mange ressourcer at udskifte lamper, og der er meget bæredygtighedsværdi i lang levetid”.

Han fortæller også, at han og hans hold har planer om en intelligent elforbrugsløsning, der kan inddrage vejrudsigt, elpriser og forbrug, så virksomheden kan hente grøn el, når solen skinner og vinden blæser – og bruge mindre el på andre tidspunkter. Det er særligt relevant for kølelagrene, hvor det er muligt at udsætte kølingen i noget tid, så længe temperaturreguleringen overholder temperaturspændet.

5 anbefalinger 

Jakob Gundal Nikolajsen peger på fem gode råd, han ville give til andre, der står over for udfordringen med at udvikle ESG-tiltag - og han fremhæver i øvrigt, at han gerne deler ud af sine erfaringer:

  1. Tænk frit og ud af boksen.
  2. Kom i gang, gør noget, prøv ting af og høst læring.
  3. Fokuser på at reducere energiforbrug, ’Den grønneste energi er den energi, vi ikke bruger’.
  4. Selvom det stadig er virkelig dyrt at bygge grønt, så er RoI på grønne løsning kraftigt på vej ned, så hold øje med mulighederne.
  5. Den teknologiske udvikling får stærkt og åbner løbende op for helt nye muligheder.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

18.05.2026NKT (Denmark) A/S

Sponseret

NKT indgår tiårig aftale om solenergi til tyske fabrikker

15.05.2026Comwell Hotels

Sponseret

Comwell Hotels vælger Humdakin som ny leverandør af gæsteprodukter

CSR.dk

Ny vidensbank om energi fra Green Power Denmark

CSR.dk

Velkommen til 2050: Industribyen hvor klimakrav er vendt til forretningsmuligheder

Dagrofa aps

Sponseret

HKI Ost sætter strøm til leverancerne

CSR.dk

Rema 1000 bliver første kæde i Danish Crowns nye klimaprogram

CSR.dk

Cirkulært byggeri: Flere penge til at få flere byggematerialer tilbage i kredsløb

Dagrofa aps

Sponseret

Nyt chokoladealternativ rykker ind i Danmarks professionelle køkkener

CSR.dk

Nye emballageregler presser globale supply chains

CSR.dk

Blåkläder går mod strømmen og producerer nu 98 procent in-house

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

26.05.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Kursus
Bæredygtighed & ESG – stå stærkere og skab større værdi!

Kom godt i gang med jeres bæredygtige transformation! På dette lynkursus lærer du, hvad bæredygtig omstilling betyder for din branche og organisation, og hvordan I kan tænke bæredygtighed ind i jeres strategier og mål – og samtidig styrke forretningen!

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Dansk Standard
Kursus
Miljøledelse: Brush-Up på standarden ISO 14001:2026

Få en gennemgang af ISO 14001 miljøledelsesstandarden med fokus på opdateringen i 2026 – kurset er perfekt for dig der har forhåndskendskab til standarden og har arbejdet med miljøledelse i praksis og som gerne vil have denne viden genopfrisket.

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
Risikoledelse i praksis - med afsæt i ISO 31000 – diplomkursus

På dette 2-dages diplomkursus får du en introduktion til ISO 31000 Risikoledelse – Vejledning samt andre relevante risikostandarder og et solidt fagligt grundlag for at arbejde systematisk og praksisnært med risikoledelse i din organisation.

Dato

27.05.2026

Sted

Kosmopol, København K